Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder

Laboratorie-opsætning af lys-inkubator. Her ses to forskellige eksperimentelle opsætninger med blåt lys. Foto: Jingbo Li, MIT.

18.12.2020 | AU Engineering, Institut for Bio- og Kemiteknologi

Ny opdagelse baner vej for industri-relevant produktion af køreklare biobrændstoffer

Ved hjælp af et usædvanligt, lys-afhængigt enzym og en nyopdaget enzymatisk proces har forskere fra Aarhus Universitet og Massachusetts Institute of Technology muliggjort en højtydende biologisk syntese af klimaneutrale drop-in-brændstoffer fra bioaffald.

Ammoniak (NH3) fremstilles i dag primært ved den over 100 år gamle Haber-Bosch-proces. Processen er i dag en af de største udledere af CO2. Foto: Istock.

10.12.2020 | AU Engineering, Institut for Bio- og Kemiteknologi

Forskere vil gøre ammoniakproduktion 100 pct. grøn

I et nyt projekt vil forskere fra Aarhus Universitet og universitetet i Stanford udvikle en bæredygtig teknologi til lokal-skala produktion af grøn ammoniak.

Mathilde Bjerregaard (tv) og Lena Fallesen (th) arbejder med kulstof- og stålfiberarmeret højstyrkebeton til brug i terrorsikring som et for-projekt til deres civilingeniør-speciale. Foto: Ida Jensen, AU Foto.

08.12.2020 | AU Engineering, Institut for Byggeri og bygningsdesign

Betonlegater til ingeniørstuderende: Udvikler ultrastærk terrorsikring

To civilingeniørstuderende, der er ved at udvikle en særlig slags beton til bl.a. terrorsikring, har hver modtaget et legat, som skal bruges på en studietur til Schweiz.

”I nogle år bliver vi på europæisk plan nødt til at installere mere end 100 gigawatt sol- og vindenergi, og for at opnå fuld klimaneutralitet skal CO2-priserne være noget højere end i dag," siger adjunkt Marta Victoria, ekspert i solcelleanlæg og energisystemer ved Aarhus Universitet. Foto: Ida Jensen, AU Foto.

04.12.2020 | AU Engineering, Institut for Mekanik og Produktion

Ny forskning: Tidlig og stabil grøn omstilling af energisystemet er billigst og mest realistisk

Forskere fra Aarhus Universitet har modelleret den grønne omstilling af det sektorkoblede europæiske energisystem ved hjælp af højopløselig data. Resultatet er klart: For at opnå en klimaneutral energiforsyning inden 2050 har vi brug for solenergi. Rigtig meget solenergi.

Billedet, som er taget gennem linsen på et mikroskop, viser et nærbillede af det optisk integrerede kredsløb, der anvendes til ammoniakdetektoren. Chippen er omtrent 2x2,6 mm2 i størrelse. Foto: Andreas Hänsel, Aarhus Universitet.

01.12.2020 | AU Engineering, Institut for Bio- og Kemiteknologi, Institut for Elektro- og computerteknologi

Danske forskere udvikler prisbillig optisk sensor til ammoniak-detektion

Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, har i samarbejde med DTU udviklet en sensor, der kan bane vejen for et bærbart, pålideligt og frem for alt billigt system til detektion af ammoniak og andre gasarter i landbruget.

Man skal vide noget om både tekstilfibre og partikelkemi, hvis man vil designe et effektivt mundbind. Og så skal det syes, så det passer perfekt til ansigtet. Det er konklusionerne bag sidste uges lynforsøg med mundbind på Aarhus Universitet (Foto: Colourbox)
De studerende fik mulighed for at designe deres egne mundbind med lag af forskellige typer tekstiler med god filtreringsevne (Foto: Birgit Bonefeld).

20.11.2020 | AU Engineering, Institut for Bio- og Kemiteknologi

Studerende testede mundbind i laboratoriet

Der er store forskelle på, hvor godt et stofmundbind filtrerer partikler, og det er afgørende, at det sidder tæt til ansigtet. Det er hovedkonklusionerne bag et lynforsøg på Aarhus Universitet.

”Danmark er helt i front inden for forskning i fjernvarme. Med vores projekter vil vi demonstrere, at Danmark kan være et af de første lande, der på en økonomisk fornuftig måde udnytter den eksisterende boligmasse i fjernvarmesystemer som varmelagre," siger ph.d.-studerende Virginia Amato (tv). På billedet ses også Thea Broholt (midt) og Louise Christensen (th). Foto: AU Foto.

19.11.2020 | AU Engineering, Institut for Byggeri og bygningsdesign

Sådan kan bygninger fungere som batterier i en grøn omstilling af energisystemet

Danmark skal være klimaneutral i 2050. Det kræver store omlægninger af vores forsyningssektor, og her kommer især bygninger til at spille en væsentlig rolle. Tre ph.d.-studerende på Aarhus Universitet fortæller her om deres forskning, der skal hjælpe Danmark i mål med klimaplanerne.

Danmark får vicepræsidentposten i The European Association for Storage of Energy (EASE). Corneliu Barbu, adjunkt  ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet tiltræder 1.januar 2021.

19.11.2020 | AU Engineering, Institut for Elektro- og computerteknologi

AU får vicepræsidentskab i europæisk elitenetværk for energiteknologi

Med det nye vicepræsidentskab for The European Association for Storage of Energy (EASE) får Aarhus Universitet en betydelig rolle i det europæiske arbejde med grøn omstilling.

IbrAIn-centeret får hjemme i Edison-bygningen på Aarhus Universitet. Foto: AU Foto.

16.11.2020 | AU Engineering, Institut for Elektro- og computerteknologi

Aarhus Universitet kobler hjerneforskning og kunstig intelligens i nyt center

Nyt tværfagligt center skal udvikle grænsefladeteknologier mellem maskine og menneskehjerne. Formålet er bl.a. at udvikle næste generations teknologi til behandling og diagnosticering af hjernesygdomme og samtidig at udvikle helt ny hjerneinspireret AI-hardware.

Mogens Hinge er lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet og leder forskningsgruppen Plastic and Polymer Engineering. Foto: Colourbox

10.11.2020 | AU Engineering, Institut for Bio- og Kemiteknologi

Hvordan genanvender man komposit fra vindmøller?

Når komposit fra vindmøller skal afskaffes, ender de enten på deponi eller til forbrænding. Men forskere arbejder på en holdbar måde at genanvende det sammensatte materiale. Læs blogindlægget her fra lektor Mogens Hinge, ekspert i plastik på Institut for Ingeniørvidenskab.

Viser resultater 31 til 40 ud af 403

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste