Hvordan lærer en algoritme at forstå følelser i en stemme? Eller et høreapparat at sortere baggrundsstøj fra, så du kun hører det, der er vigtigt? Kan man programmere en drone til at redde liv i en naturkatastrofe? Eller udvikle et system, der kan detektere børsmanipulation?
Hvis du er nysgerrig på, hvordan digitale teknologier bliver til innovation i stort set alle hjørner af samfundet - så er en ingeniøruddannelse inden for it, elektro- og computerteknologi på Aarhus Universitet måske noget for dig.
Du lærer blandt andet at arbejde med kunstig intelligens, sensorer og programmering – og at omsætte idéer til løsninger, der flytter verden i en bedre retning og skaber værdi for mennesker.
Her på siden kan du se vores ingeniøruddannelser inden for it, elektro- og computerteknologi – og få et indblik i, hvad nogle af vores studerende allerede arbejder med. Måske finder du noget, du ikke vidste, en ingeniør kunne beskæftige sig med.
* Disse uddannelser har også vinterstart i januar