Ingeniører fra Aarhus Universitet har udviklet et apparat, der gør det muligt at samle vandprøver fra Ishavet i helt ned til 300 meters dybde. Det skal hjælpe klimaforskere med at skaffe ny viden, om hvordan isen på vores nordlige halvkugle smelter, og hvad der sker når den blander sig med det salte havvand.

Der har aldrig været flere nye ingeniørstuderende på Aarhus Universitet. Ca. 1100 nye studerende har i denne uge indledt deres introforløb på enten en diplom- eller civilingeniøruddannelse på AU Engineering. Det er en stigning på 18 pct. i forhold til sidste år.

Et nyt projekt, støttet af Danmarks Frie Forskningsfond, skal gøre det muligt at læse data direkte fra komprimeret IoT-data. Projektet ledes af forskere fra Aarhus Universitet og udføres i samarbejde med bl.a. MIT og Boston University.

Ph.d.-studerende Till Böttjer og civilingeniør Johan Krogshave har for nylig vundet en Best Paper Award for deres forskning i energiforbruget til fræseprocesser ved den internationale American Society of Mechanical Engineers (ASME) IDETC/CIE 2020-konference.

Kalundborg bliver omdrejningspunkt for projektet Biomanufacturing Project House (BPH), som skal tiltrække ingeniørstuderende på kandidatniveau fra ind- og udland og styrke Kalundborgs førerposition på biotek-området. Med i bestyrelsen for BPH er bl.a. institutleder Lars Ditlev Mørck Ottosen fra Aarhus Universitet.

Birgit Bonefeld er en af landets eneste forskere i bæredygtige tekstiler – et område, der har stor betydning for den grønne omstilling, og som er et vigtig led i landbrugets omlægning til græsproduktion, der kan erstatte importen af sojaprotein.

Marcelo Dias er ny lektor på Aarhus Universitet. Han forsker i mekaniske metamaterialer og blødt stoaf, og så har han en forkærlighed for de lidt mere utraditionelle områder inden for ingeniørvidenskaben, f.eks. naturens forunderlige mønstre.

Autonome droner kan i dag udføre en lang række opgaver med ingen eller meget lille involvering af menneskelige operatører. Men for at kunne opfatte miljøet, de flyver i, og planlægge fremtidige handlinger er de nødt til at flyve meget langsomt. Hvad nu, hvis dronerne i stedet skulle flyve hurtigt? Som i droneræs, hvor fart, agilitet og ydeevne er af største vigtighed? Et team af forskere fra Aarhus Universitet har lige taget et skridt fremad.

En kæmpe testbænk til naceller skal gøre det muligt at bygge endnu større vindmøller i fremtiden.