Aarhus Universitets segl

Best Paper Award: Till Böttjer og Johan Krogshave

Ph.d.-studerende Till Böttjer og civilingeniør Johan Krogshave har for nylig vundet en Best Paper Award for deres forskning i energiforbruget til fræseprocesser ved den internationale American Society of Mechanical Engineers (ASME) IDETC/CIE 2020-konference.

Tillykke til Till Böttjer (tv) og Johan Krogshave (th) som vandt en best paper award ved American Society of Mechanical Engineers IDETC/CIE 2020-konferencen i juli. Deres vejleder var adjunkt Devarajan Ramanujan (i midten). Foto: Jesper Bruun

Tillykke til ph.d.-studerende Till Böttjer og civilingeniør i mekanik Johan Krogshave, der vandt Design for Manufacturing and the Life Cycle (DFMLC) Best Paper Award for deres forskning i energiforbruget til fræseprocesser ved den internationale ASME-konference om nye, fremspirende teknologier inden for maskinteknik.

De to vandt prisen for at udvikle en datadreven metode til at forbedre nøjagtigheden af en meget anvendt analytisk model, den såkaldte Unit Process Lifecycle Inventory (UPLCI) -model, som bruges til at beregne energi- og ressourceforbrug ved fræseprocesser.

UPLCI-modellen er generelt anvendelig for en lang række maskinværktøjer og materialer, og forskningen viste, at modellen, givet et specifikt maskinværktøj og materiale, har en tendens til væsentligt at overvurdere det faktiske energiforbrug. Metoden udviklet af Till Böttjer og Johan Krogshave under vejledning af adjunkt Devarajan Ramanujan forbedrer nøjagtigheden af den originale UPLCI-model, hvilket gør det muligt for designere og ingeniører proaktivt at optimere specifikke design- og produktionssetups.

Till Böttjer, som oprindeligt kommer fra Hamborg, Tyskland, flyttede i 2018 til Danmark sammen med sin partner Julia. Han og Johan Krogshave, der er født og opvokset i Lynnerup, Danmark, er begge civilingeniører fra Aarhus Universitet, og forskningen er resultatet af deres fælles speciale, som er udført under forskningsgruppen Lifecycle Design and Manufacturing.

"Det er første gang, at Mekanik-sektionen ved Aarhus Universitet har modtaget denne prestigefyldte pris, og det taler - efter min mening - til den fremragende kvalitet af forskningen, som vores studerende producerer på kandidatniveauet. Jeg er meget stolt af deres arbejde," siger adjunkt Devarajan Ramanujan.

Till Böttjer har valgt at forfølge en karriere i forskningens verden og er nu ph.d.-studerende og en del af forskerteamet i MADE FAST-projektet på Aarhus Universitet, og Johan Krogshave arbejder i dag for det Odense-baserede robotfirma Robot At Work.

Devarajan Ramanujan leder forskningsgruppen Lifecycle Design and Manufacturing og er medlem af AU’s DIGIT Center.

En video, der præsenterer detaljerne i denne prisvindende forskning, kan findes her: archive.org/details/ldm-idetc-720p


Kontakt

Adjunkt Devarajan Ramanujan
Mail: devr@eng.au.dk
Tel.: +45 93508848