For Morten Dam Rasmussen startede karrieren allerede som barn på bedsteforældrenes gård. I dag kan han se tilbage på mange års forskning i malketeknikker og sundhed hos malkekvæg – et arbejde, der har haft enorm betydning for udviklingen af moderne malketeknologi.

Kurven går kun én vej, når man kigger på ingeniørområdets vækst ved Aarhus Universitet. På to år er den samlede omsætning mere end fordoblet, summen af eksterne bevillinger er blevet 17 procent større, og antallet af ingeniørstuderende er vokset til mere end 4000.

Ingeniører er i højere kurs end nogensinde – det er åbenlyst for enhver, der besøger P-dag på Katrinebjerg og Praktik Match på Navitas, hvor over 130 virksomheder forsøger at gøre sig attraktive over for Aarhus Universitets ingeniørstuderende. ”Det er hele grundlaget for vores vækst,” lød det bl.a. fra virksomhederne.

Et nyt forsknings- og udviklingsprojekt, som samler hele værdikæden i den danske byggesektor, skal nu gå forrest og undersøge det store, uforløste potentiale, der ligger i at genbruge gamle, præfabrikerede betonelementer fra eksisterende bygninger, der alligevel skal rives ned, i nyt byggeri.

Særdeles lovende. Sådan betegner en arktisk topforsker en sonde, som tre ingeniørstuderende har udviklet under et bachelorprojekt i samarbejde med Institut for Mekanik og Produktion og Biologisk Institut, Aarhus Universitet. Sonden bestod sidste efterår den ultimative test under ekstreme arktiske forhold.

Aarhus Universitet ønsker alle nyuddannede civil- og diplomingeniører tillykke med dimissionen.

Studerende og medarbejdere på Aarhus Universitet får nu mulighed for at investere i solceller på universitetsbygningernes tage. Projektet er en del af et EU-støttet projekt, der skal give borgere mulighed for aktivt at tage den i den grønne omstilling.

Et nyt forskningsprojekt skal udnytte vedvarende energi fra lokale privatejede vindmøller til at effektivisere dansk biogasproduktion i stor skala. Målet er et 100 pct. grønt gasnet.

For første gang nogensinde kan vi nu se forskel på en lang række plastiktyper og dermed sortere plast efter kemisk sammensætning. Dette er absolut banebrydende for at øge genanvendelse af plastik. Teknologien er allerede testet i pilotskala og bliver implementeret på industriskala til foråret 2022.

Et nyt forskningsprojekt skal udvikle en fotokatalytisk proces, som kan omdanne de svært nedbrydelige og sundhedsskadelige miljøgifte PFAS til uskadelige stoffer. Står det til forskningsgruppen bag, er det dog kun første skridt i en lang rejse mod en verden uden miljøgifte.