For få år siden var Lars automekaniker, men så valgte han at starte en helt ny retning i sit liv: Han ville være ingeniør. Med hovedet fyldt med bekymringer for studietiden og det faglige niveau satte han foden indenfor på Aarhus Universitet. Og så blev han overrasket.
For 24-årige Lars Nicolajsen startede det hele derude vest på, hvor nationalparkens fredede granskove møder det åbne klitlandskab. Der, hvor træerne altid læner sig mod øst, og hvor vinden altid blæser lidt hårdere end i resten af landet.
Thy. Her voksede han op på forældrenes gård. Her drønede han rundt på først en trehjuler, siden på en ATV op og ned af gårdens 25 hektar jord, så knallert og scooter, og her kommer han stadigvæk for at gå på jagt og for at genopleve naturen og stedets kæmpe horisont.
Maskiner har altid haft en særlig plads i Lars’ hjerte, så han blev automekaniker, og han var god til det. Men der kom en dag, hvor han tænkte, at det på lang sigt måske ville blive kedeligt:
”Man kan sagtens blive ved med at være automekaniker, men det kan hurtigt blive en monoton hverdag. Lønnen var også et aspekt i det. Hvis man har nogle store drømme, skal man virkelig arbejde meget som mekaniker for at opnå dem,” fortæller han om dengang tanken om videreuddannelse slog rod i ham.
Men han vidste ikke helt, hvad han ville. Det endte med, at storesøsteren tog fat i ham, spurgte: ”hvad vil du Lars?” - hvilket han ikke kunne svare på - og sammen tog de til åbent hus-arrangementet Udays på Aarhus Universitet. Her faldt han pladask for maskiningeniørstudiet, som han via adgangskursus kunne gennemføre på blot 4,5 år.
Det er dog ikke let at gå fra fast arbejde til et liv som studerende. Det måtte Lars også sande i tiden op til studiestart på adgangskurset, som skulle føre ham gennem tre års gymnasiestof på blot et enkelt år.
Hvor svært er studiet? Rækker SU’en? Hvordan er Aarhus at bo i? Hvordan er klassekammeraterne? Ville de respektere en håndværker? Forestillinger om ens kommende liv kan hurtigt blive til bekymringer, når man hiver sit liv op med rode:
”Jeg var usikker på, om jeg kunne finde ud af det. Jeg tænkte, at det ville blive en kæmpe omvæltning for min hverdag at skulle til at læse. At skulle på SU. At skulle flytte til en stor by. Jeg frygtede, at jeg ville komme til at læse sammen med nogen, som ikke tog det seriøst. Men jeg blev virkelig overrasket,” siger Lars.
Der var ca. 20 medstuderende i klassen. 8 ud af 10 havde en håndværksmæssig baggrund. Murer, tømrer, smed, hvad som helst.
”Man skulle jo tro, der gik værkstedshumor i den og tant og fjas. Men folk tog virkelig studiet seriøst. Vi ville alle sammen det samme, og folk havde en masse med i bagagen, så man kunne virkelig arbejde rigtig meget sammen. Vi var alle i samme båd, kan man sige; alle kæmpede for at blive ingeniører, så vi hjalp hinanden rigtig meget, hev hinanden med op og sørgede for hinanden,” siger Lars og fortsætter:
”Jeg kom for at tage adgangskurset, så jeg kunne fortsætte og blive ingeniør. Ikke for at være social eller lære byen at kende. Men jeg fik meget mere ud af det, end jeg havde troet. Jeg fik nogle rigtig gode venner, og det har virkelig hjulpet meget. Adgangskursus har givet mig et kæmpestort udbytte. Det er bare fedt at vide ting.”
Derudover oplevede Lars et studium, hvor det ikke bare gjaldt om at få tæsket tingene igennem, som han formulerer det, men om at alle var med. Var man i tvivl om noget, kunne man altid spørge læreren:
”Lærerne var gode til at bakke en op. Man havde næsten et personligt forhold til dem, og de spurgte ind til ens liv ved siden af studiet. Og så passede undervisningsformen med klasseundervisning mig rigtig godt. Jeg har virkelig lært mange ting på adgangskursus. Jeg havde nok den bedste lærer, jeg nogensinde har haft. Man lyttede virkelig efter, når han åbnede munden, og det gav mig en masse viden om naturvidenskab, og hvorfor verden er skruet sammen, som den er,” fortæller Lars.
Lars går nu på 3. semester på maskiningeniøruddannelsen. Samtlige af hans klassekammerater fra adgangskursus, som havde håndværksmæssig baggrund, er fulgt med på ingeniøruddannelsen, og Lars er af den overbevisning, at det er en rigtig god bagage at have med, at man kan finde ud af at bruge hænderne.
Det fandt han også hurtigt ud af, da han forleden fik studiejob som maskiningeniør hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Phidan Engineering, der udvikler løsninger til landbruget.
”Der kom et jobopslag om torsdagen, jeg kontaktede dem fredag morgen, og om mandagen lå en kontrakt klar. Samme uge fik jeg mit første projekt kastet i hovedet. Det er ret vildt, at det er gået så hurtigt, og jeg fik at vide, at det er et kæmpe plus, at jeg har en baggrund som automekaniker. For meget af det, man laver, er man nødt til at have haft i hånden for at vide noget om. Man skal kunne få ting til at fungere, og det handler meget om knowhow og erfaring,” siger Lars.
For Lars handler ingeniøruddannelsen om at skabe et nyt grundlag for sit videre liv. Skabe en base, hvorfra han kan bygge sit liv op omkring. Ingeniøruddannelsen skal være grundstenen i alt det andet, han skal lave, og den skal være med til at opfylde alle de andre drømme, han har:
”Jeg kunne aldrig finde på at tage en uddannelse uden at kunne få arbejde bagefter. Så det, der driver mig lige nu, er at blive god til det her. Jeg skal ikke komme om på den anden side og bare være en middelmådig ingeniør. Jeg lever ikke for at arbejde, men jeg vil gerne have det sjovt, mens jeg gør det. Og det her, tror jeg, er den perfekte kombination for mig. Planen er at komme ud og gøre det godt, være betydningsfuld for andre mennesker og bidrage med noget godt. Jeg skal være ingeniør, og det er jeg stolt af,” siger Lars.
Læs også
