”Jeg vidste ikke, der fandtes ungdomsuddannelser med det format,” siger Kirstine Marie Krog.
Hun er 25 år, har altid haft en interesse for teknik, ville være læge og astronaut som lille, men faldt ved et tilfælde over uddannelsen til elektronikfagtekniker på Aarhus Tech og har lige siden da været glad for faget. Så glad, at hun i dag går på adgangskursus på Aarhus Universitet, hvor hun kvalificerer sig til at starte på ingeniøruddannelsen i Elektroteknologi til sommeren 2025.
”Strøm og elektronik er emner, man aldrig bliver færdig med at lære om. Det er helt vildt spændende, hvad man kan med strøm. Og det er også derfor jeg vælger at læse videre: Simpelthen for at få mere viden og specialisere mig inden for de her emner, som jeg synes er så interessante,” siger hun og fortsætter:
”Og jo, jeg er da lidt bange for at miste noget af håndværksdelen som ingeniør, men det er en risiko, jeg har valgt at acceptere til gengæld for at komme dybere ned i det faglige,” siger hun.
(Teksten fortsætter under billedet)
Kirstine er født og opvokset i et byhus i den lille østjyske by Torup, der ligger mellem Ulstrup og Langå. I folkeskolen var Kirstine overbevist om, at hun skulle videre på gymnasiet, og det ændrede sig først, da hun kom på efterskole.
”Jeg synes, der var lidt en vibe blandt vejlederne på min folkeskole om, at hvis man fik over et eller andet karaktergennemsnit, så skulle man i gymnasiet, og hvis man fik noget andet, så skulle man tage en erhvervsuddannelse, og på den måde lod det til at de kunne sortere alle mennesker,” siger hun.
Hun fortsætter:
”Når man bliver sluppet ud af en folkeskole, skal man pludselig selv træffe en masse valg om, hvad der skal ske i ens liv, og det tror jeg er en turbulent og rodet tid for mange. Jeg valgte at tage på Efterskolen for Scenekunst i Malling. Og der fik jeg lyst til at lave noget med sceneteknik, og det viste sig rent faktisk, at det er der erhvervsuddannelser for,” siger hun.
Hun ville derfor søge ind på sceneteknikeruddannelsen på Aarhus Tech, men eftersom der kun var optag én gang om året, tænkte hun, at hun måtte finde noget andet at lave i det halve år, der var til studiestarten.
”Jeg ledte efter noget, jeg kunne starte på indtil da, og der faldt jeg over uddannelsen til elektronikfagtekniker. Jeg havde aldrig hørt om det før, men det lød til at grundforløbet kunne være interessant at fylde et halvt år ud med. Jeg startede på den, læste om den og… jeg kunne jo godt se, at hvis man tænkte voksent over det, så var arbejdstider og arbejdsvilkår langt federe på elektronikfagteknikeren end som scenetekniker, og det virkede til, at det ville give mig nogle intellektuelle udfordringer, hvilket også tiltalte mig,” siger hun.
(Teksten fortsætter under billedet)
Kirstine har lige siden sin ungdomsuddannelse vidst, at hun ville læse videre en dag. Hun har haft idéen om at ”nå ja, jeg kan jo egentlig godt lide at regne på tingene og designe ting og arbejde med tingene, og jeg kan godt lide at dykke ned i dem: Hvad er det egentlig, der sker, når elektronerne fiser rundt inde i halvledermaterialerne, og hvordan kan vi optimere designs, så tingene fungerer bedre?” som hun udtrykker det.
Som elektronikfagtekniker har Kirstine arbejdet i flere år med rumteknologi ved en stor dansk virksomhed. Her er hun med til at bygge strømforsyninger og IO-kort til satellitter.
”Det er et felt, jeg synes er sejt og spændende. Det er fedt at kunne sige, at jeg har været med til at teste dele til ESA’s nye CO2M satellit. Vi har lavet dem og testet dem, og det at have været med til det og bidraget til det, synes jeg, er fedt,” siger hun og fortsætter:
”Nu er tiden inde til at ryste posen lidt. Kun lidt, for jeg vil gerne blive inden for feltet, men jeg vil gerne videre. Man bliver aldrig færdig med at lære inden for det her fag, og derfor vil jeg gerne læse til ingeniør nu.”
Kirstine startede på adgangskursus på Aarhus Universitet efter sommerferien 2024. Her får hun på ét år en adgangsgivende eksamen til ingeniøruddannelserne, og det, hun sigter efter, er civilingeniøruddannelsen i Elektroteknologi.
”Der var lidt nogle starte-i-skole-kulturchok, man skal igennem. Der er ikke lige en projektleder, der kommer og siger, at nu skal man lave det eller det – det skal man selv styre, så der skulle jeg lige tage mig lidt sammen, men indtil videre går det godt, og generelt er det bare virkelig godt. Alle er velkomne, der er en god holdånd, og folk hjælper hinanden med lektierne. Og der er en god stemning og god humor i klassen,” siger hun.
Kirstine vil beholde sit nuværende job samtidig med studiet, og det, at hun i flere år har arbejdet med faget og samtidig har en relevant uddannelse, gør, at hun tænker, at hun får en fordel både på ingeniørstudiet, men også når hun kommer ud på den anden side.
”Jeg håber, der er en masse praktiske og håndværksmæssige skridt i ingeniøruddannelsen, hvor jeg kan drage fordel af min håndværksmæssige erfaring. Og så tror jeg, den kan understøtte en intuition for elektroniske kredsløb, og hvordan de fungerer. Hvis jeg beholder jobbet, har jeg mulighed for at vedligeholde mine erfaringer, og det, tror jeg, vil give mig nogle gode muligheder for at blive i branchen fremover.
