Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Vi har alle været i tvivl

Emil Dalgas Thrue var en dygtig elektriker med styr på tingene - fast bopæl, sund økonomi og et rigtig godt håndværker-ry i lokalområdet. Alligevel valgte han i en alder af bare 23 år at ”satse hele butikken” og skifte retning i livet. I dag læser han på Adgangskursus til ingeniøruddannelserne, og han går målrettet efter at blive ingeniør. Han har en drøm om at arbejde grøn om stilling. Det giver mening for ham.  


I starten var han i tvivl. Det lægger han ikke skjul på. Var det nu den rigtige beslutning? Hvordan skulle det gå på SU? Ville han kunne klare mødet med skolebænken igen?

Det er helt klassiske spørgsmål, mener han, og han er ikke bange for at sætte ord på sin egen usikkerhed.

”Vi kender alle til tvivlen, som hører med til store beslutninger i livet. Den kan være nagende og ubehagelig, men den er ofte nødvendig. Den der med, at det går jo meget godt, så hvorfor bøvle med forandringer – den, tror jeg, man skal passe på med. Det er en indstilling, der kan være meget begrænsende. Selv var jeg enormt usikker på mit valg om at søge ind på Adgangskursus. Jeg en havde idé om, at man virkelig skulle have en super intelligens for at kunne klare at blive ingeniør. Jeg har altid fået at vide, at jeg har hænderne skruet godt på, men jeg vil ikke ligefrem sige, at jeg fik flidspræmier, da jeg gik i skole,” siger Emil Dalgas Thrue. 

Den frygtede skolebænk

Og netop mødet med skolen igen, kunne få Emil til at svede i håndfladerne, da han søgte ind på Adgangskursus.

”Jeg tænkte, om jeg overhovedet kunne finde ud af at sidde stille, og om min hjerne var indrettet til den type af læring. Jeg var jo vant til at bruge min krop og bevæge mig i løbet af hele min arbejdsdag,” siger han.

Når han frygter noget, eller der er noget han bekymrer sig om, så har Emil en god gammel grundregel med sig fra sin barndom. Han har altid sagt til sig selv, at det, man tror, man kan, kan man, og hvis man er bange for at fejle, så må man spørge sig selv: Hvad er det værste, der kan ske?

”Jeg gider ikke leve et liv, hvor jeg fortryder de valg, jeg ikke har truffet. Det værste, der kunne ske ved at starte på Adgangskursus, det var, at jeg ikke ville kunne klare det, og at jeg måtte gå tilbage til at være elektriker igen. Den tanke, kunne jeg helt klart godt leve med, for jeg var rigtig glad for mit håndværk og også stolt af det,” siger han.

Her hjælper man hinanden

Emils tvivl og bekymring blev dog forvandlet til engagement og selvtillid allerede i løbet af de første uger efter studiestart.

”Der var en rigtig god studiestart, og mine nye studiekammerater var jo i fuldstændig samme båd som mig. Vi var alle kommet tilbage på SU, og de fleste af os var noget rustne i forhold til de gode gamle fag som dansk, matematik, fysik og engelsk. Jeg synes, vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden,” siger han.

Mødet med det faglige beskriver Emil som overvældende, men ikke uoverskueligt.

”Jeg skulle lige have det basale på plads, men så begyndte jeg at forstå det meste og genopdage glæden ved at lære nyt. Det er fascinerende, hvordan man kan bruge matematik og fysik til at beskrive virkeligheden. Jeg har haft mange af de der aha-oplevelser, hvor man pludselig knækker koden og kan løse en opgave. Det er rigtig fedt. Vores undervisere er dygtige hele vejen rundt, og de er gode til at gøre fagene på Adgangskursus relevante, så vi kan se, hvad vi skal bruge det hele til,” siger han.

Da Emil blev optaget på Adgangskursus, flyttede han fra Horsens-området til Aarhus sammen med sin kæreste. Han bor i en treværelses lejlighed, og den økonomiske situation er ok. Ikke fantastisk, understreger han. Men ok. Han har en opsparing, han tærer lidt på ved siden af SU’en. Derudover har han skruet ned for sit forbrug.

”Man skal  vænne sig til ikke at kunne købe alting, men det er også ok, når  man kan  se frem til på et tidspunkt at få en rigtig god løn som ingeniør,” siger han.