Du behøver ikke have kodet siden folkeskolen.
Eller vide en masse om computere og algoritmer.
It er i alting, og uddannelserne er (næsten helt sikkert)
mere interessante, end du tror.
Hos os studerer du på et af verdens bedste universiteter i Danmarks hyggeligste studieby, hvor du får venner for livet og en hverdag fuld af faglige udfordringer og godt selskab.
Og nå ja – der er også lige det med jobmulighederne bagefter!
Og lønnen.
Men det har du sikkert hørt.
Læs it-ingeniør på Aarhus Universitet
Disse kandidatuddannelser kan læses som en 2-årig kandidatuddannelse eller som en erhvervskandidatuddannelse på 3 eller 4 år. Læs mere om erhvervskandidatuddannelserne her
Oliver blev ingeniør for at gøre en synlig forskel for andre. I dag forsker han på Aarhus Universitetshospital, hvor han træner en AI-model til at forudsige den bedste behandling for patienter med en bestemt øjensygdom.
Thomas drømte om et arbejde, der kunne bidrage til den grønne omstilling. I dag arbejder han med batteriparker til solceller og vindmøller, så vi også har grøn strøm, når solen ikke skinner, og vinden står stille.
Som it-ingeniørstuderende lærer du at udvikle digitale løsninger på virkelige problemer. Det kan for eksempel være inden for sundhed, sikkerhed, forsvar, klima eller den grønne omstilling.
Men udviklingen går stærkt. Det, der var smart i går, er måske allerede standard i morgen. Så hvordan følger du med?
På AU får du et forspring. Her lærer du nemlig mere end bare at regne og kode. Du træner din evne til at se muligheder, hvor andre ser forhindringer. Du bruger din viden til at træffe kloge beslutninger. Og du dyrker modet til at skabe forandringer med teknologi i en verden fuld af muligheder.
Ja! Vi ved, det lyder ambitiøst. Men ingeniører fra Aarhus Universitet er blandt de mest efterspurgte i Danmark. Og du kan nok godt regne ud hvorfor.
Dokumentarserien Studierejsen tager dig med helt tæt på hverdagen som ingeniørstuderende ved Aarhus Universitet.
Hvordan er det egentlig at starte på uni?
Følg Sanne og Jens i dokumentarserien Studierejsen og kom tæt på studielivet med alle dets opture og nedture. Fællesskab, eksamenspres, tøjkriser og den klassiske ”er jeg god nok”-tvivl. Du får også et par tips til, hvordan man klarer sig på SU i Aarhus.