Aarhus Universitets segl

Universitetet er også for håndværkere

Håndværkere og andre faglærte, der videreuddanner sig til ingeniører, er i høj kurs på det danske arbejdsmarked. Nu vil Aarhus Universitet have flere af dem på skolebænken.


Mens det for ti år siden var cirka hver femte studerende på en ingeniøruddannelse, der havde et svendebrev, er det i dag kun cirka hver tiende.

Det skyldes, at flere unge med en gymnasial uddannelse søger ind på en ingeniøruddannelse, og at færre unge med erhvervsuddannelse vælger at videreuddanne sig.

Meget tyder på, at det hænger sammen med konjunkturudviklingen i samfundet, hvor mange håndværkere og andre faglærte er travlt beskæftiget inden for blandt andet byggeri og produktion. 

I følge direktør for Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, Conni Simonsen, er faldet i søgningen til ingeniørstudierne fra personer med faglært bagrund en bekymrende udvikling. 

“Samfundet har brug for, at flere unge med håndværksmæssig og anden erhvervsfaglig baggrund går videre på en ingeniøruddannelse. Som universitet ønsker vi at fastholde en stærk dansk tradition for også at uddanne højt kvalificerede ingeniører med praktisk erfaring i bagagen,” siger hun. 

Håndværkere og faglærte kan blive optaget på en ingeniøruddannelse igennem et særligt Adgangskursus af 1 eller 1,5 års varighed. Det gælder også ufaglærte som gennem erhvervserfaring har opnået relevante kompetencer.

Praktisk erfaring i høj kurs 

Dansk erhvervsliv oplever en generel mangel på ingeniører, og især de små og mellemstore vækstvirksomheder efterspørger nyuddannede med praktisk erhvervserfaring i bagagen.

Undersøgelser har tidligere vist, at en ingeniør med Adgangskursus som trinbræt til ingeniøruddannelsen, giver et positivt resultat på den enkelte virksomheds bundlinje målt på både omsætning, eksport, produktivitet og jobskabelse til andre. 

“De forandringer, vi ser i vores studenterpopulation, har selvfølgelig også konsekvenser for erhvervslivets oplevede udbud af arbejdskraft. Vi ved, at mange virksomheder til forskellige jobfunktioner har et ønske om at ansætte ingeniører med erhvervsfaglig baggrund. I mange tilfælde kan det have stor værdi, at en ingeniør kender til de forskellige arbejdsprocesser for eksempel i en produktionsvirksomhed eller på en byggeplads,” siger Conni Simonsen. 

Hun fremhæver desuden, at den lave andel af studerende med håndværksmæssig baggrund har betydning for studenterdiversiteten på ingeniøruddannelserne. 

Artiklen fortsætter under billedet

“Det giver et rigtig godt studiemiljø, at vores studerende har forskellige baggrunde, når de starter. Vi oplever, at de er gode til at lære af og hjælpe hinanden, og at der hurtigt opstår gensidig respekt i forhold til den viden, de hver især møder ind med, hvad enten det er teoretisk eller faglig. Derfor har vi et stort ønske om at opretholde en hensigtsmæssig diversitet i vores studenterbestand og fortsætte med at optage unge med både studenterhuer og murerkasketter,” siger Conni Simonsen. 

Håndværkere er dygtige studerende

Nogle kunne måske tro, at en student fra HTX eller STX klarer sig bedre end en ung med faglært baggrund i mødet med det teoretiske stof på universitetet, men sådan står det ikke til. 

Ingeniørstuderende med et adgangskursus i bagagen klarer sig lige så godt, når man ser på frafald, karaktergennemsnit og karrieremuligheder. 

“Det er dygtige studerende, som er meget målrettede og eftertragtede i erhvervslivet. Det kan vi mærke allerede, når de skal i praktik. De har en høj teoretisk faglighed, teknisk snilde, kreativitet og en forståelse af, hvordan tingene fungerer i maskinrummet,” siger Conni Simonsen. 

Hendes opfordring til håndværkere og andre faglærte er klar: De skal have kendskab til mulighederne for at videreuddanne sig til ingeniør, og de skal ikke sætte deres lys under en skæppe.

“De fleste af de faglærte, vi optager på vores adgangskursus, er nervøse for mødet med universitetet. Det er trods alt nogle år siden, de sidst sad på skolebænken, og mange kommer fra ikke-boglige hjem, hvor den akademiske tradition er fremmed. Langt de fleste studerende oplever dog, at de har forholdsvis nemt ved at tilegne sig ny viden, når det teoretiske bliver præsenteret for dem på en måde, så de kan se, hvad de skal bruge det til. De har nemt ved at koble teori til praksis, og der har de en stor fordel,” siger Conni Simonsen.

Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet udbyder adgangskurser i både Herning, Aarhus og online som fjernundervisning.

MERE INFORMATION