Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

"Præmie for bedste håndværk til den lokale rod"

Nick brugte det meste af sin tid i folkeskolen på at kede sig og lave ballade. Han fik et eksamensbevis, som ikke var noget at prale af, og han forlod 9. klasse med en overbevisning om, at han ikke duede til noget. Få år senere modtog han Dansk Metals præmie for bedste håndværk. Det blev et vendepunkt, og nu vil han være ingeniør.

Nick Perto Sørensen er uddannet rustfri smed. Og her skal man skal læse rustfri med store typer. Han fremhæver selv specialiseringen i sit håndværk, der kræver både snilde og grundighed. Han er udlært i fødevareindustrien og har arbejdet med rør og tanke under meget skrap kvalitets- og sikkerhedskontrol. I sin femårige karriere som håndværker har han ikke haft så meget som en eneste anmærkning. Det han laver er i orden.

LÆS OGSÅ: "Jeg skal være ingeniør, og det er jeg stolt af"

Skolearbejde med mening

For et par år siden modtager han Dansk Metals flidspris for sit arbejde. Den fineste udmærkelse, man kan få i branchen. Og det er ikke bare et skulderklap. Det er et af livets sjældne forgreningspunkter, der får ham til at ændre kurs.

”Det var første gang, nogen udtrykte, at jeg duede til noget. Jeg har altid været god til at bruge mine hænder, men det har på en måde aldrig været et specielt anerkendt talent. Jeg har altid følt mig dårlig i skolen, jeg lavede en del ballade og var godt på vej ud på et sidespor. Men nu fik jeg selvtillid til at drømme om en bedre fremtid,” fortæller han. Nick knokler i dag på tredje og sidste semester af det adgangskursus, der skal bane vejen for, at han kan blive optaget på maskiningeniøruddannelsen.

”Jeg ville lyve, hvis jeg sagde det var nemt. Jeg skal virkelig lægge mig i selen, men så går det også fint. For første gang oplever jeg, at undervisning kan være interessant. I de fleste fag kan jeg relatere til noget af det, jeg har arbejdet med. Jeg havde frygtet, at jeg ville knække nakken på det. Men jeg må sige, at man bliver taget godt i hånden. Undervisningen tager højde for, at matematikken og fysikken er godt rusten, og det er nok grunden til, at jeg er kommet så langt, som jeg er. Det gode ved adgangs- kursus er, at vi alle i klassen på en måde er i samme situation,” siger han.

Ikke for pengenes skyld

Og måske skulle man tro, at han gør det hele for pengenes skyld. At han sælger sin bil, flytter i lejlighed, bruger sin opsparing og knokler med lektierne for en gang at komme til at hæve en løncheck, der er større end de flestes. Men man tager fejl.

Håndværker af hjerte

Mange håndværkere vil kende til den der ingeniørtype, der tror, at han altid ved bedst. Ham, der kommer direkte fra kontoret med sine smarte beregninger, som måske fungerer fint nok i teorien, men sjældent kan holde til et virkelighedstjek. Sådan en ingeniør bliver Nick ikke. ”Jeg vil altid være håndværker af hjerte og have et ekstremt stærkt fokus på, at tingene skal kunne fungere i praksis. Jeg ved, hvor træls det er, når ingeniøren kommer med sin skitse, og man bare tænker: Hvem fanden har tegnet det? Det kan jo ikke lade sig gøre,” siger han.

Tag springet fra håndværker til ingeniør på 4½ år. Start med et års adgangskursus.
Nick var på vej ud på et sidespor. En præmie for godt håndværk fik ham til at skifte spor.