Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Håndværkere bliver gode ingeniører

Jens Skytte Pauluth og Karsten Winter Johansen har siden deres drengeår vidst, at de skulle være ingeniører. Men de valgte begge at blive håndværkere som startskud på deres uddannelsesforløb. For dem har det været en kæmpe fordel p at have praktisk erhvervserfaring med i rygsækken ind på universitetet.

Karsten er uddannet elektriker, og Jens er uddannet maskinsnedker. Nu er de også uddannet diplomingeniører i Elektronik. Foto: Martin Graugaard
Karsten (tv) er uddannet elektriker, og Jens er uddannet maskinsnedker. Nu er de også uddannet diplomingeniører i Elektronik. Foto: Martin Graugaard

”Håndværkere har et kæmpe potentiale for at blive dygtige ingeniører. Men det er ikke altid, de ved det”

Karsten er uddannet elektriker, og Jens er uddannet maskinsnedker. Nu kan de også skrive diplomingeniør i Elektronik på deres CV.  Begge havde de egentlig forestillet sig, at de skulle ud på arbejdsmarkedet hurtigst muligt med deres nye ingeniørtitler, men sådan skulle det ikke gå. Der er nu i gang med at læse videre på den toårige civilingeniøroverbygning på Aarhus Universitet.

”Det havde jeg ikke regnet med, da jeg startede på Adgangskursus. Det bliver jo til mange år på skolebænken, og det er heller ikke nogen hemmelighed, at der er gode jobs at komme efter som diplomingeniør. Men jeg kan bare mærke, at jeg ikke er færdig med at studere. Der er så meget inden for det her felt, jeg gerne vil blive klogere på,” siger Jens Skytte Pauluth.

Læs mere om Adgangskursus til ingeniøruddannelserne

En helt bevidst karrierestrategi

Både Jens og Karsten fortæller, at de helt bevidst har valgt at starte deres ingeniøruddannelse med et svendebrev og Adgangskursus.

”For mig at se, er det en uddannelses- og karrierevej med utrolig mange fordele. Man kommer en tur ud i den virkelige verden efter folkeskolen og samler erfaring samt modenhed. Det giver rigtig gode forudsætninger for at læse videre. Diplomingeniøruddannelsen indeholder en hel masse arbejde med projekter, hvor det er en fordel, at hænderne er skruet godt på,” siger Jens Skytte Pauluth.

Han fortsætter:

”Mange håndværkere har et kæmpe potentiale for at blive dygtige ingeniører. De har en mere hands-on tilgang til tingene og kan skabe nogle virkelig gode løsninger. Det er bare ikke altid, de ved det eller kender til mulighederne for at uddanne sig.”

Mød studerende og færdige ingeniører med håndværksmæssig baggrund

Universitetet er ikke kun for bogorme

Dog har overgangen fra håndværksfaget til universitetet ikke været helt uden uvished og bekymring.

”Man ved jo ikke helt, hvad man går ind til. Det er klart, at man overvejer, om man kan genfinde koncentrationen til at studere. Jeg vil dog sige, at vi, der kom fra Adgangskursus, stod ret stærkt på ingeniøruddannelsen. Vi havde vores praktiske erfaring med os, som igennem hele studiet har været et godt supplement til det teoretiske,” siger Karsten Winter Johansen.

Jens Skytte Pauluth fortsætter og fortæller om det særlige sammenhold på ingeniøruddannelserne:

”Os, der kommer fra Adgangskursus, har holdt sammen på studiet også på tværs af de forskellige ingeniøruddannelser, vi har valgt. Vi har dog også haft det rigtig godt med de andre studerende. Man starter jo med en fælles faglig interesse og laver en masse projektarbejde, hvor man lærer at få glæde af hinandens styrker,” siger Jens skytte Pauluth.

Masser af samarbejde med virksomheder

Jens og Karsten har set sig selv som et team igennem hele deres studieforløb, siden de mødtes på Adgangskursus, og de har lavet stribevis af projekter og gruppeeksamener sammen.

Begge har de, som led i deres diplomingeniøruddannelser, været i praktik hos virksomheden Kamstrup, der udvikler intelligente måleløsninger. Det var også her, de valgte at pulje deres kræfter i forbindelse med bachelorprojektet.

På bare et enkelt semester udviklede de en funktionsdygtig prototype på et device, der gør det muligt at følge med i sit private energiforbrug direkte fra f.eks. en smartphone.

”Den forbinder brugerne med deres elmålere derhjemme på en simpel måde og gør dem i stand til at følge deres energiforbrug. Grundtanken med det hele er, at teknologi kan være med til at ændre vores energiadfærd i en grønnere retning,” siger Karsten Winter Johansen.

Samtidig fremhæver han, at det er et rigtig godt eksempel på et bachelorprojekt på diplomingeniøruddannelsen.

”Som ingeniørstuderende samarbejder man meget med virksomheder og løser nogle helt konkrete problemstillinger. Det er noget af det bedste ved uddannelsen, at teorien møder virkeligheden, og at man ikke bare afleverer en rapport, men rent faktisk ender med at have udviklet et stykke teknologi.”