Aarhus Universitets segl

Hvorfor falder Salling ROOFTOP ikke ned?

Beskrivelse

På gågaden i Århus ligger stormagasinet Salling. Når man har shoppet kan man besøge den "hængende have" Salling ROOFTOP. Udover kaffe og kafe og andre forfriskninger i tagcafeén er det muligt at gå en tur ud på en frithængende bro med glasgulv, hvorfa man kan se op og ned af gågaden.

Det er en særlig konstruktion, der er blevet integreret med den eksisterende bygning. Og det er det vi skal arbejde med i det her forløb.

Konkret skal vi arbejde med at bestemme nedbøjning og deformation i bjælker. Øvelsen består dels af oplæg og dels modelleringsarbejde. Og hvis der er tid til det tager vi sammen op og ser på konstruktionen.

Emner og kernestof, der behandles under besøget

  • Grundlæggende trigonometri
  • Kræfter
  • Integration
  • Deformation af bjælker
  • 3D modellering

Forudsætninger

Eleverne skal gerne have gennnemgået trigonometri.

Der er udarbejdet et opgavesæt om kræfter som kan tilsendes, hvis eleverne ikke har gennemgået emnet endnu eller har behov for en genopfriskning.

Oplæg og opgaver

Niveaet kan i et vist omfang tilpasses.

Opgaver og materialer udleveres på dagen.

Program

Et typisk besøg varer fra 8:30 til ca. 14:30 og indeholder:

  • Et inspirations-/karrierelærings-oplæg, der showcaser de projekter, vi og vores studerende arbejder med.
  • Oplæg og workshops ved vores undervisere og studerende.
  • Afsluttende rundvisning med studerende.

Programmet og indhold kan i de fleste tilfælde justeres. Så hvis I har særlige ønsker eller temaer, så kontakt os, og så ser vi, hvad der kan lade sig gøre på dagen.

Praktisk

  • Det er muligt at købe eller spise medbragt mad i kantinen.
  • Eleverne skal medbringe egen PC og smartphone.