Aarhus Universitets segl

Print fremtiden i 3D - Aarhus

Beskrivelse

3D print er en måde at spare ressourcer og optimere konstruktioner på. Ved at bruge andre / nye materialer er det yderligere muligt at lave konstruktioner som man fx. ikke kan lave med traditionelle produktionsmetoder.

3D-print er en voksende del af fremtidens produktion, hvor digitale idéer hurtigt kan omsættes til virkelige objekter. Ved at bygge objekter lag for lag kan man skabe former og strukturer, som ikke kan fremstilles med traditionelle produktionsmetoder.

I denne workshop får I en bred introduktion til 3D-print som teknologi, materialer og designprincipper. Herefter skal I omsætte teorien til praksis ved selv at designe og printe et projekt, som til sidst testes og vurderes.

Emner og kernestof, der behandles under besøget

  • materialelære

Program

Et typisk besøg varer fra 8:30 til ca. 14:30 og indeholder:

  • Et inspirations-/karrierelærings-oplæg, der showcaser de projekter, vi og vores studerende arbejder med.
  • Oplæg og workshops ved vores undervisere og studerende.
  • Afsluttende rundvisning med studerende.

Programmet og indhold kan i de fleste tilfælde justeres. Så hvis I har særlige ønsker eller temaer, så kontakt os, og så ser vi, hvad der kan lade sig gøre på dagen.

Praktisk

  • Det er muligt at købe eller spise medbragt mad i kantinen.
  • Eleverne skal medbringe egen PC og smartphone.