Programmet og indhold kan i de fleste tilfælde justeres.
Så hvis i har særlige ønsker eller temaer, så kontakt os og så ser vi, hvad der kan lade sig gøre på dagen.
Hans Jørgen Hansen, e-mail: hjh@ak.au.dk, tlf. 2778 2895
AU Engineering tilbyder også en række oplæg og workshops drevet af vores dygtige studerende. Et oplæg eller en workshop varer typisk halvanden times tid og kan kombineres med både inspirations- og karrierelæringsoplæg og en rundvisning. De foregår som udgangspunkt på en af vores lokationer. Det er muligt at kombinere flere oplæg til et lidt længere besøg.
Hans Jørgen Hansen
, e-mail: hjh@ak.au.dk, tlf. 2778 2895Hani Haj Sassi
Civilingeniørstuderende (kandidat), Kemi- og Bioteknologi
Hvordan kan vi omdanne affald som gødning og halm til flydende olie?
I dette forløb undersøger eleverne, hvordan biologisk materiale gennem kemiske processer kan forvandles til bæredygtige brændstoffer. De får indsigt i, hvordan en kemiingeniør tænker, når man skal optimere energiudbytte, reducere CO₂-udslip og udnytte restprodukter effektivt. Eleverne skal selv prøve kræfter med at designe deres eget anlæg, vurdere forskellige råmaterialer og male dem og vurdere miljøeffekter og dermed opleve, hvordan man i praksis arbejder med den grønne omstilling.
Karen Gasbjerg
Diplomingeniørstuderende i Sundhedsteknologi
I forløbet vil vi kigge på, hvordan kunstig intelligens (AI) anvendes i sundhedssektoren til at forbedre diagnostik, behandling og patientpleje. Derudover kommer vi ind på at undersøge vigtigheden af at involvere brugerne, både patienter og sundhedspersonale, i udviklingen og implementeringen af AI-teknologier for at sikre effektiv anvendelse. Der vil være eksempler på AI-systemer i sundhedssektoren samt metoder til brugerinvolvering i udvikling. Dertil vil vi undersøge udfordringer ved AI herunder datasikkerhed og GDPR.
Maya Thiel & Karoline Ekkelund Kirkeby
Diplomingeniørstuderende i Kemiteknologi
Lær om laboratoriesikkerhed på den sjove måde!
Eleverne bliver delt ind i små grupper af 3-4 elever og skal i bedste escaperoom-stil lave forskellige kemiøvelser og løse nogle hovedbrud, førend de kan slippe ud af Kemi LAB. Der benyttes kemikalier i små – og ufarlige - mængder og fokus på øvelserne er at lære eleverne om sikkert laboratoriearbejde på en sjov og udfordrende måde.
Øvelsen henvender sig primært til gymnasieklasser og tager ca. 45-60 minutter at gennemføre. Den drives af studerende fra Kemiteknologi, og det er muligt at stille spørgsmål til uddannelsen undervejs.
Christoffer Agerbo
Mekanik (Civilingeniør)
Vindmøller er fortsat en vigtig del af den grønne omstilling for Danmark og resten af verden. De sidste mange år er vindmøller blevet større og flere for at dække mere af Danmarks elforbrug. Men hvordan kan vi være sikre på at vindmøllen holder? Hvorfor har den 3 vinger og ikke 5? Hvorfor roterer de ikke altid?
I modulet dykker vi ned i hvordan man designer en vindmølle, både til at generere den strøm vi ønsker, men også til at modstå det danske vind og vejr. Vi vil bl.a. undersøge og analysere en vindmølles styrke, materialevalg og aerodynamikken, som alt sammen spiller en rolle i hvor meget vind vindmøllen kan holde til og derved hvor meget strøm den kan producere.
Mange af disser overvejelser har intuitive løsninger og det er en ingeniørs job at bruge sin intuition og faglige viden til at løse problemet. Eleverne får et indblik i hvordan en gruppe ingeniører løser et designproblem.
Peter Dahl
Diplomingeniørstuderende i Maskinteknik
Undervisningsmodulet tager udgangspunkt i udviklingen af en mekanisk håndprotese. Der arbejdes med både muligheder og begrænsninger ved kunstig intelligens i ingeniørarbejde, og der gives indblik i, hvordan man kan nytænke design og forbedre eksisterende løsninger.
Der lægges vægt på samspillet mellem udvikling og bæredygtighed, og på hvordan ændringer i design kan skabe værdi – både i forhold til brugervenlighed og anvendelighed. Undervejs introduceres centrale maskiningeniørdiscipliner som materialer, beregninger, design og ingeniørmæssige overvejelser.
Det gennemgående tema er, hvordan teknologisk udvikling kan gøre en reel forskel for mennesker i verden.
Adnan Eid
Diplomingeniørstuderende i Bygningsteknik
Undervisningen introducerer ingeniørstudiet i Bygningsteknik med fokus på vejanlæg og infrastruktur. Ligesom kroppen ikke kan fungere uden et effektivt kredsløb, kan samfundet ikke fungere uden en velfungerende infrastruktur
Omdrejningspunktet i undervisningen er, hvorledes vejanlæg og infrastruktur fungerer som en lim, der holder sammen på samfundet. Derudover perspektiveres der til hvorledes vores infrastruktur både påvirker, men også er præget af diverse faktorer som de samfundsmæssige, økonomiske, og politiske forhold.
Undervisningen giver en praktisk og teknisk forståelse for, hvordan veje bliver til – fra idé til færdigt anlæg – med blik for både fremtidens krav og udvikling.
Hani Haj Sassi
Civilingeniørstuderende (kandidat), Kemi- og Bioteknologi
Vandrensning og drikkevandets hårdhed. Vandkvalitet er et emne, alle kan relatere til, og som kombinerer kemi, miljø og geografi. Det gør det nemt for eleverne at se sammenhængen mellem teori og deres hverdag, samtidig med at de lærer om en vigtig ressource. Eleverne medbringer vandprøver hjemmefra og tester hårdheden ved hjælp af en kemisk indikator, der ændrer farve alt efter indholdet af calcium- og magnesiumioner. Resultaterne registreres i et fælles skema sammen med oplysninger om boligtype og geografisk placering. Klassen analyserer derefter data for at finde mønstre og diskuterer de mulige årsager samt, hvad resultaterne kan betyde for vandforsyningen lokalt og globalt.
