I CERN findes verdens største og mest komplekse videnskabelige instrument. Her samles ingeniører og videnskabsfolk fra hele verden om at udføre eksperimenter med højenergifysik og blive klogere på de partikler, der skaber alt omkring os. Tais Hjortshøj fortæller om et praktiksemester i verdens teknologiske epicenter og om sin vej ind på en ingeniøruddannelse.
Næsten 200 meter under jorden i Schweiz gemmer sig et af den moderne verdens mest spektakulære teknologiske vidundere. En gigantisk ringformet maskine med en diameter på 27 kilometer accelererer partikler ved ekstremt høje energier og giver mennesket mulighed for at få ny indsigt i partikelfysikken og dermed i universet omkring os.
”Kun cirka fem procent af universet består af kendt stof. Resten har vi ikke indsigt i. Der er så meget viden, vi mangler, og det er helt specielt at arbejde et sted, hvor alle dybest set går rundt med den samme vilde videnskabelige ambition: At blive lidt klogere på, hvor vi er, og hvad vi kommer fra,” siger Tais Hjortshøj, som læser til diplomingeniør i Elektronik på Aarhus Universitet.
Magien i fysikken og matematikken
Tais Hjortshøj var igennem en grundig udvælgelsesproces, inden han blev ansat som praktikant på den prestigefyldte Europæiske Organisation for Højenergifysik CERN. De skulle bruge en ingeniør til at monitorere energien i partikelacceleratorens store magneter.
”Det har været vildt interessant. Rent fagligt har det været et lærerigt praktiksemester, og rent personligt har det været en kæmpe oplevelse at være med på holdet, der arbejder med at udforske tyngdekraften. Det er helt særligt at arbejde sammen med forskere og opleve, hvordan det er når 2500 ingeniører fra hele verden for eksempel går sammen om at simulere Big Bang,” siger han.
Læs også: Om Pernille der er i praktik hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras
Han overvejer nu at søge et 3-årigt fellowship i Cern, for han er blevet bidt af det. Det er ikke bare noget, man lige har lyst til at lægge på hylden, som han selv siger. Bagefter vil han dog finde et job, hvor han kan beskæftige sig med sin største ingeniørmæssige interesse: Robotteknologi.
Paradoksalt nok – for, hvis man i gymnasietiden på Egå Gymnasium havde spurgt ind til hans overvejelser omkring fremtidig uddannelse og karriere ville han have brugt udelukkelsesmetoden. Ikke noget med ingeniør. Ikke noget med fysik. Og ikke noget med computere.
”Jeg tror bare, jeg var kørt træt i det. Det var først her på universitetet, jeg opdagede magien i matematikken og fysikken, og hvad man kan bruge naturvidenskaben til. Robotteknologi er et område, hvor der virkelig sker meget. Jeg kan huske, at jeg på første semester så en video med en robot, der kunne gå selv. Meget kluntet, godt nok. Men den kunne gå. I dag man med avanceret reguleringsteknik få robotter til at hoppe op og slå en perfekt baglæns salto. Det beskriver meget godt udviklingen,” siger Tais Hjortshøj.
Læs også " Praktikanter er et kæmpe plus for virksomheden"
Trangen til at udforske er der altid
Tais er vokset op i en kernefamilie med både en mor og en far, der i mange år har arbejdet som postbude. Og det var måske netop det, der alligevel førte ham ind på en ingeniøruddannelse.
”Der er ikke noget i vejen med at udføre rutinepræget arbejde. Men jeg har bare altid vidst, at jeg ville noget andet. Jeg ville udforske, lære nyt, samarbejde i hold og løse problemer. Og efterhånden gik det op for mig, at en ingeniøruddannelse var helt oplagt for mig.”
