Hun elsker design og æstetik og har siden barnsben drønet rundt med et kamera over skulderen for at fange verden i objektivet. Men Pernille blev aldrig fotograf. Hun valgte i stedet med hjertet og læser nu til ingeniør.
Kan skønhed beskrives med matematik?
Det har i århundreder været grundlag for diskussion, lige siden den berømte græske matematiker Euklid af Alexandria i år 300 før vor tidsregning fremsatte grundlaget for den matematiske relation, der senere skulle blive kendt som det guddommelige forhold, Fibonaccis talrække, bedre kendt som det gyldne snit.
(Artikel fortsætter under billedet)
Måske er der noget om snakken. Forholdet er at finde mange steder i naturen lige fra solsikkeblomster til spiralgalakser, og det lader til, at vi mennesker har en præference for arkitektur og billeder, som er skåret efter netop det gyldne snit. Derfor er forholdet benyttet flittigt i kunst- og billedhistorien, blandt andre af Leonardo da Vinci.
Men også af mange andre meget mindre kendte kunstnere.
Eksempelvis den 23-årige ingeniørstuderende Pernille Buch. Hun har altid interesseret sig for det visuelle. For design og æstetik. Hun har, så langt tilbage hun kan huske, interesseret sig for at tage billeder, og hun troede i mange år, at det var fotografi og fotokunst, hun skulle arbejde med.
”Jeg har altid godt kunne lide at sidde og regne på det gyldne snit. At se på matematikken bag det visuelle. Men fotografi og design handler ikke kun om matematik. Det handler også rigtig meget om, hvad man selv og andre synes. Der er ikke noget, som er faktuelt korrekt eller evidensbaseret,” siger hun.
Det var svært at forlige sig med tanken om at skulle arbejde med noget, hvor man ikke kan sætte to streger under. Særligt for Pernille, som altid har været stærkest i matematik og fysik. Så i midten af gymnasiet endte det med, at hun satte sig med uddannelsesguiden for at finde ud af, hvad man kunne læse, som indeholder meget matematik og fysik:
”Det var ligesom der, skredet startede. Det var der, jeg gik fra at ville være kreativ kunstner til bare at ville nørde.”
Og nørde gjorde hun. Eksempelvis skrev hun studieretningsprojekt, SRP, om inertimomentet.
”Det var første gang, nogen havde skrevet SRP om det emne. Men jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne lave noget, som jeg så bagefter kunne drage fordel af på uddannelsen,” siger Pernille, som efter et åbent-hus-arrangement på AU Engineering blev ”mega tændt” på bl.a. bøjnings- og inertimomenter.
I dag læser Pernille til ingeniør på bygningsdesign-linjen på Aarhus Universitet, hvor hun går på femte semester. Hendes specialeretning er bærende konstruktioner, og hun er for tiden i ingeniørpraktik hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras.
”Jeg var meget målrettet efter at komme herud. De har et super godt praktikprogram, hvor vi kommer rundt omkring til firmaets mange byggeprojekter i både ind- og udland. Det er fedt, for det gør, at man føler, man er en del af en større helhed, og så får man et netværk med både de ansatte i virksomheden, men også med de mange andre praktikanter, som sidder rundt omkring i landet,” siger Pernille og fortsætter:
”Jeg har fået en masse opgaver, hvor jeg føler, at jeg har et ansvar for det, jeg laver. Man bliver taget alvorligt. De stoler på dig og regner dig på lige fod med alle de andre ingeniører i virksomheden. Det er fedt, for man lærer rigtig meget af det, og det er meget forskelligt fra det, man lærer på skolebænken. Her handler det om en grundforståelse for virkeligheden. Hvordan arbejdsgangene er. Her er opgaverne ikke stillet på forhånd, men man skal selv ud og regne på det. Det gør det meget anvendelsesorienteret, og det gør, at man finder ud af, at man rent faktisk kan bruges. At mine evne som ingeniør faktisk er efterspurgte.”
Pernille fortæller, at hun inden praktikperioden var en smule skræmt over, at man skulle ud og vise sit værd allerede efter blot to års studier. Men hun mener, at praktikken har givet hende et gå-på-mod og en selvsikkerhed, hun ikke ville have været foruden.
”Overvejer man at læse til ingeniør, synes jeg bestemt, at man skal tage til Aarhus. Ud over at byen i sig selv er rigtig spændende og giver mange muligheder, er forløbet på selve ingeniørstudiet på universitetet bare rigtig godt. Og det er virkelig værd at vægte højt, at der er praktik. Man vokser virkelig i praktikken,” siger hun.
Efter sommeren vender Pernille tilbage til studiet, hvor hun efter et år mere med projekter og teori kan kalde sig diplomingeniør. Og hvad fremtiden derefter skal indeholde, må tiden vise, men hun har allerede mange tanker om livet som færdig ingeniør:
”Jeg vil rigtig gerne til udlandet. Eksempelvis med Ingeniører Uden Grænser. De har nogle projekter rundt omkring i verden, som jeg synes, det kunne være rigtig interessant at komme med ud på.”
