Programmet og indhold kan i de fleste tilfælde justeres.
Så hvis i har særlige ønsker eller temaer, så kontakt os og så ser vi, hvad der kan lade sig gøre på dagen.
Hans Jørgen Hansen, e-mail: hjh@ak.au.dk, tlf. 2778 2895
AU Engineering tilbyder også en række oplæg og workshops drevet af vores dygtige studerende. Et oplæg eller en workshop varer typisk halvanden times tid og kan kombineres med både inspirations- og karrierelæringsoplæg og en rundvisning. De foregår som udgangpunkt på en af vores lokationer. Det er muligt at kombinere flere oplæg til et lidt længere besøg.
Hans Jørgen Hansen, e-mail: hjh@ak.au.dk, tlf. 2778 2895
Rasmus Lundgaard Madsen
Kandidatuddanelsen i Mekanik (Civilingeniør)
Hvorfor kan man stikke en hånd ind i en 200 grader varm ovn uden at brænde sig, men ikke ned i 100 grader varmt vand? Hvorfor er bænkene i en sauna lavet af træ? Og hvorfor er fadøl så populære til store arrangementer? Vi vil dykke ned i termodynamikkens forunderlige verden, og prøve at forstå de bagvedliggende teorier, som kan forklare nogle af hverdagens undrende spørgsmål. Undervisningen vil centrere sig om effektiv køling af dåsesodavand, hvor vi vil forsøge at implementere nogle af de fænomener som er præsenteret.
Eleverne kommer omkring varmekapacitet, strømning, grænselag og temperaturdifferens og areal, og får dem koblet dem sammen med de rigtige termodynamiske fænomener og principper.
Eleverne bliver delt i grupper, hvor de skal lave en plan for effektiv køling af dåsesodsvand. Vi fintuner gruppernes planer ved at bygge teori på, og til sidst skal grupperne demonstrere deres kølemetode. Koldeste sodavand vinder.
Christoffer Agerbo
Mekanik (Civilingeniør)
Vindmøller er fortsat en vigtig del af den grønne omstilling for Danmark og resten af verden. De sidste mange år er vindmøller blevet større og flere for at dække mere af Danmarks elforbrug. Men hvordan kan vi være sikre på at vindmøllen holder? Hvorfor har den 3 vinger og ikke 5? Hvorfor roterer de ikke altid?
I modulet dykker vi ned i hvordan man designer en vindmølle, både til at generere den strøm vi ønsker, men også til at modstå det danske vind og vejr. Vi vil bl.a. undersøge og analysere en vindmølles styrke, materialevalg og aerodynamiken, som alt sammen spiller en rolle i hvor meget vind vindmøllen kan holde til og derved hvor meget strøm den kan producere.
Mange af disser overvejelser har intuitive løsninger og det er en ingeniørs job at bruge sin intution og faglige viden til at løse problemet. Eleverne får et indblik i hvordan en gruppe ingeniører løser et designproblem.
Maya Thiel & Karoline Ekkelund Kirkeby
Diplomingeniørstuderende i Kemiteknologi
Lær om laboratoriesikkerhed på den sjove måde!
Eleverne bliver delt ind i små grupper af 3-4 elever og skal i bedste escaperoom-stil lave forskellige kemiøvelser og løse nogle hovedbrud, førend de kan slippe ud af Kemi LAB. Der benyttes kemikalier i små – og ufarlige - mængder og fokus på øvelserne er at lære eleverne om sikkert laboratoriearbejde på en sjov og udfordrende måde.
Øvelsen henvender sig primært til gymnasieklasser og tager ca. 45-60 minutter at gennemføre. Den drives af studerende fra Kemiteknologi, og det er muligt at stille spørgsmål til uddannelsen undervejs.
Karen Gasbjerg
Diplomingeniørstuderende i Sundhedsteknologi
I forløbet vil vi kigge på, hvordan kunstig intelligens (AI) anvendes i sundhedssektoren til at forbedre diagnostik, behandling og patientpleje. Derudover kommer vi ind på at undersøge vigtigheden af at involvere brugerne, både patienter og sundhedspersonale, i udviklingen og implementeringen af AI-teknologier for at sikre effektiv anvendelse. Der vil være eksempler på AI-systemer i sundhedssektoren samt metoder til brugerinvolvering i udvikling. Dertil vil vi undersøge udfordringer ved AI herunder datasikkerhed og GDPR.