Med adgangskursus har du mulighed for at udleve drømmen om at blive ingeniør.
Det 1-årige adgangskursus er et fuldtidsstudie, hvor du opnår de rette niveauer i fagene matematik, fysik, kemi, dansk og engelsk til at kunne søge ind på et ingeniørstudie.
Da du på et år skal kvalificere dig til at læse til ingeniør, er arbejdsbyrden høj, men du bliver tilknyttet et fast hold med mulighed for at studere sammen og hjælpe hinanden. Der er mødepligt på kurset.
Adgangskursus på 1 år udbydes i både Aarhus* og Herning.
* Bemærk! Undervisningen på adgangskursus i Aarhus foregår på Paludan-Müllers Vej 48 fra den 11. august 2020
Du skal enten have en erhvervsuddannelse som fx mekaniker, tømrer, elektriker, eller mindst to års praktisk erhvervserfaring. Og du skal have bestået folkeskolens afgangsprøve i dansk og engelsk, samt folkeskolens udvidede afgangsprøve/10. klasses-prøve i matematik og fysik/kemi.
Såfremt du ikke opfylder adgangskravene, kan du kontakte studievejledningen for hjælp.
På adgangskursus er der cirka 30 undervisningstimer om ugen og dertil kommer lektier og hjemmeopgaver.
Nedenfor kan du se, hvilke fag du skal have, og hvilket niveau du opnår. Alle fag afsluttes med en skriftlig og/eller mundtlig eksamen.
Fag | Niveau | 1. Semester | 2. Semester |
---|---|---|---|
Matematik | B | X | |
Matematik | A | X | |
Fysik | B | X | X |
Dansk | A | X | X |
Kemi | C | X | |
Engelsk | C | X | |
Kemi* | B | X | |
Engelsk* | B | X |
* I Aarhus kan du selv vælge, om du vil have Engelsk B eller Kemi B. I Herning udbydes kun Engelsk B.