Aarhus Universitets segl

Jesper var fotograf. Nu læser han til ingeniør.

Jeg hedder Jesper Søndergaard og er 32 år gammel. Jeg er født og opvokset i Herning, hvor jeg også er bosiddende nu. Oprindeligt er jeg uddannet fotograf og blev færdig som svend i 2016. Efter et par år som færdiguddannet, havde jeg mulighed for at videreuddanne mig og blev opmærksom på elektronikingeniør-uddannelsen i Herning. For mig virkede det som et meget spændende spring med mange forskellige jobmuligheder i vente.


Da det var 13 år siden, jeg havde fået min hue på, måtte jeg lige forbi et supplerende adgangskursus og få gang i de grå hår. Jeg var meget spændt på, om jeg kunne huske noget af det jeg havde lært på HF, og om jeg i det hele taget var klog nok…? Men i løbet af to-tre uger var jeg kommet godt i gang, og flere ting begyndte at falde på plads for mig.

Jeg er en af de ældste på holdet og de yngste er omkring 19 år. Det kan jeg rigtig godt li'! Det giver en god blandet flok og unge som ”gamle” har noget af bidrage med. 

Studiet er baseret på fjernundervisning (man kan også møde op i klassen) og er bygget op som Flipped Learning. Det vil sige, at forberedelse og undervisning foregår  hjemmefra i form af undervisningsvideoer. Sammen med underviserne gennemgår vi kort stoffet med en lille quiz og alle får mulighed for at stille spørgsmål. Resten af tiden arbejder vi med opgaver. Alt bliver optaget på video og lagt op på studiets interne hjemmeside, så man kan finde det efterfølgende, hvis man har brug for at genopfriske noget.

At leve i en tid, hvor undervisning kan foregå på denne måde er fantastisk! Det er super fedt, da det giver mulighed for at være online-studerende og tilrettelægge sin hverdag meget fleksibelt. Det er også smart, når vi skal læse op til eksamen!

Vi arbejder også meget praktisk, selv om det foregår online. Sidste år byggede min gruppe og jeg fx en cykel om til en el-ladestation, der kunne lade en racerbil op. I år arbejder vi på et system, der gør det muligt for biler og lyskryds at kommunikere med hinanden i trafikken ved hjælp af datadeling. Med den løsning vil vi kunne optimere trafikken samt mindske CO2-udledningen i samfundet.

Vi kommer ikke sovende igennem studiet. Det er interessant og på mange måder også udfordrende stof. Det er dog min erfaring, at man bør hvile i, at det der er svært at forstå i dag, måske først giver en AHA-oplevelse og dybere forståelse igennem flere projekter et par måneder, ja måske endnu længere, ude i fremtiden. Det vigtigste er, at man ikke giver op og derimod gør sit bedste for at komme videre.

Overvejer du at starte på en Ingeniøruddannelse, kan jeg kun råde dig til at komme i gang! Det er aldrig for sent at tilegne sig ny viden og med den verden vi lever i lige nu, er der nok mere end nogensinde brug for ingeniører, som kan være med til at udvikle løsninger til de samfundsmæssige udfordringer, som vi alle har ansvar for at tage del i.