LEGO har altid været en del af mit liv. Det er stort set det eneste legetøj, jeg ønskede mig. Med klodserne kunne jeg gøre min fantasi levende. Det var på børneværelset, min kreativitet fik frit løb. Det var der, jeg byggede ting og eksperimenterede. Og det var der, min interesse for elektronik opstod. Nu skal jeg med på holdet bag klodserne, og det er på mange måder en drøm, der går i opfyldelse. Det føles lidt som at vende hjem.
Jeg begyndte allerede at søge jobs, da jeg var i slutningen af mit sidste semester. Jeg havde et ønske om at komme til at arbejde i bredden som ingeniør – altså både med programmering, hardwareudvikling og user experience – men ellers var jeg ikke kræsen. Det var vigtigt for mig at finde et job, hvor jeg kunne bringe min kreativitet i spil. Det er der, jeg er bedst. Jeg havde en idé om, at jeg gerne ville til udlandet, så jeg søgte internationalt, og det var faktisk lidt et tilfælde, at jeg endte med at tage til samtale hos the LEGO Group i Billund.
En af mine gamle undervisere satte mig i forbindelse med en bekendt, som havde hørt om en spændende stilling, der matchede mine interesser, og hun opfordrede mig til at søge.
Jeg tog til samtale og havde en rigtig god oplevelse. Et eller andet sted handler det rigtig meget om mavefornemmelse. Er der interessante arbejdsopgaver? Det er selvfølgelig vigtigt. Men det er lige så vigtigt, hvordan stemningen er, og hvordan man fornemmer kulturen.
Til anden samtale skulle jeg forberede en case, og derefter fik jeg tilbudt jobbet. Det er jeg rigtig glad for, og jeg glæder mig til at komme rigtigt i gang. Jeg føler mig klædt godt på til jobbet. Vi er en testafdeling, og jeg tror, at jeg kan bruge en god blanding af alt det, jeg har lært på studiet. Jeg er oprindeligt uddannet fotograf og har arbejdet en del år i Forsvaret, før jeg valgte at læse til ingeniør. Det var lidt et sats på en ny vej i livet, og det har da heller ikke altid været lige nemt. Jeg har knoklet med studiearbejdet, men det har været sjovt, og lige nu giver det rigtig god mening. Det har været det hele værd. Jeg kan se den røde tråd hele vejen fra min barndom igennem mine studievalg og interesser og til det job, jeg har i dag. Og jeg kan se muligheden for fortsat at udvikle mig, og det er nok det bedste.
