Aarhus Universitets segl

Ansøgning & optagelse

Her finder du den information, du skal bruge for at søge optagelse på Forretningsspecialisering på Aarhus Universitet.

Adgangskrav til Forretningsspecialisering

For at blive optaget på forretningsingeniørspecialiseringen skal du

  • Være indskrevet på en diplomingeniøruddannelse ved Aarhus Universitet
  • Have bestået dit bachelorprojekt/diplomingeniørprojekt

Du skal søge optagelse, medens du er indskrevet på din diplomingeniøruddannelse, men typisk inden, du har bestået dit bachelorprojekt/diplomingeniørprojekt. Til ansøgning om optagelse anvendes ansøgningsformularen, som du finder til højre på denne side. Ansøgningsfristerne findes ligeledes i højre side.

Sådan søger du ind på Forretningsspecialisering

For at søge om optagelse på Forretningsspecialisering skal du søge gennem det digitale ansøgningssystem. Det betyder, at hele ansøgningsprocessen foregår online, og at der ikke modtages ansøgninger i papirform eller pr. mail.

Vejledninger til det digitale ansøgningssystem

Hvis du har problemer eller spørgsmål i forbindelse med din ansøgning, som du ikke kan finde svar på i vejledningerne, kan du kontakte Signe Kok Sørensen sks@au.dk eller Zacharias Skoubo Hasselbalch zach@au.dk for hjælp.
Beskriv hvilke problemer du oplever og vedhæft gerne et skærmbillede.

Hvordan får du svar på din ansøgning?

Du vil få svar på din ansøgning under "Beskeder" i det digitale ansøgningssystem, så husk gerne og gå ind og tjek løbende.

Ansøgninger behandles løbende og hurtigst muligt, men i travle perioder kan der gå op til 3 uger før du får svar.


Spørgsmål og svar til ansøgningsprocessen

Spørgsmål til oprettelse af ansøgning

Jeg kan ikke komme ind i ansøgningssystemet, hvad gør jeg?

Hvis du har problemer med at logge ind, så er her et par råd der burde hjælpe dig til at logge på systemet.

  • Vi anbefaler, at du ikke bruger tablet, iPad, smartphones og lignende, men i stedet logger på ansøgningssystemet via en computer.
  • Det kan også hjælpe at skifte browser. Eksempler på browsere er Internet Explorer, Google Chrome, Mozilla Firefox og Safari. Vi anbefaler, at du anvender Mozilla Firefox, når du skal logge på ansøgningssystemet.
  • Hvis dette ikke virker, skriv venligst til ak-optag.nat-tech@au.dk og beskriv hvilke problemer, du oplever. Vedhæft gerne et skærmbillede.

Jeg kan ikke se min ansøgning, når jeg logger ind, hvad gør jeg?

Du skal logge på ansøgningssystemet på helt samme måde hver gang, ellers kan ansøgningssystemet ikke genkende dig.

Kan du ikke se din ansøgning, når du logger ind, skal du derfor logge ind igen, men denne gang på samme måde, som da du oprettede din ansøgning.

Jeg har tastet forkert ved brugeroprettelsen (gælder for selvoprettet brugere)

Du kan under fanebladet ”Brugerprofil” ændre på dine personlige oplysninger, hvis du fx har tastet forkert ved brugeroprettelsen.

Rettelser gemmes ikke på allerede oprettede og afsendte ansøgninger.

Jeg har oprettet mig som bruger og kan ikke huske min adgangskode (gælder for selvoprettet brugere)

Du kan bede om en ny adgangskode på følgende måde:

  • Klik på ”Log ind som selvoprettet bruger” og herefter ”glemt adgangskode”.
  • Indtast din mailadresse og bed om at få tilsendt en e-mail.
  • Du kan herefter oprette en ny adgangskode og dermed igen få adgang til din ansøgning.

Jeg har aldrig modtaget et aktiveringslink (gælder for selvoprettet brugere)

Start med at tjek dit spam-filter. Hvis du ikke kan finde mailen, så prøv at bede om en ny adgangskode ved at klikke på ”Log ind som selvoprettet bruger” og herefter ”glemt adgangskode”.

Jeg har gemt en kladde. Hvordan finder jeg den igen?

Hvis du har gemt en kladde i systemet, kan du logge ind og arbejde videre på den. Du kan finde den under fanebladet ”Se status på ansøgninger”.

Det er vigtigt, at du logger ind på samme måde, som da du startede din ansøgning, da du ellers ikke har adgang til kladden.

Du skal være opmærksom på at en gemt kladde ikke er en ansøgning og at du derfor skal lave ansøgningen færdig inden ansøgningsfristen. 

Spørgsmål til din sendte ansøgning

Jeg er i tvivl om I har modtaget min ansøgning

  • I fanebladet ”Se status på ansøgninger” kan du se status for din ansøgning. Hvis den står som ”Modtaget”, har vi modtaget din ansøgning.
  • Du modtager også en kvittering for, at din ansøgning er modtaget. Kvitteringen findes under fanebladet ”Beskeder” i ansøgningssystemet.
  • Al kommunikation i forbindelse med din ansøgning foregår inde i ansøgningssystemet under fanebladet ”Beskeder”. Husk derfor at tjekke dine beskeder i ansøgningssystemet ofte.
  • Hver gang du modtager en besked i ansøgningssystemet, får du en adviseringsmail sendt til den mailadresse, der er knyttet til din ansøgning. Husk at tjek dit spamfilter.

Jeg har modtaget en rykker for dokumentation – hvordan uploader jeg det?

  • Hvis vi vurderer, at der mangler dokumentation fra dig for at kunne færdigbehandle din ansøgning, så vil du modtage et rykkerbrev i ansøgningssystemet under ”Beskeder”.
  • Det er vigtigt, at du læser brevet for at se hvilke dokumenter du er blevet rykket for.
  • Under fanebladet ”Se status på ansøgning” vil du nu kunne redigere din ansøgning. I din ansøgning vil de områder hvor vi mangler dokumentation fra dig, være fremhævet med orange. Vær opmærksom på om der er flere end ét område, der er markeret med orange.
  • Når du har uploadet den dokumentation som vi har rykket for, trykker du videre i ansøgningsprocessen og gensender din ansøgning.

Jeg har modtaget en rykker for dokumentation - hvad skal jeg uploade?

Hvis du har modtaget en rykkerbesked, skal du gå til fanebladet ”Beskeder” for at orientere dig om, hvilke dokumenter du er blevet rykket for. Vi har i beskeden specificeret, hvilke dokumenter vi mangler fra dig.

Hvornår kan jeg forvente svar på min ansøgning?

Du vil modtage svar på din ansøgning senest 3 uger efter, at vi har modtaget den. Svaret vil kunne ses i ansøgningssystemet under ”Beskeder”.


Hvornår er der ansøgningsfrist?

Studiestart i august

Ansøgningsfristen er:

  • 1. juni for start i august

Ansøgningssystemet åbner 1. februar.


Studiestart i januar

Ansøgningsfristen er:

  • 1. december for start i januar

Ansøgningssystemet åbner 1. september.


Kontakt

Kontakt os, hvis du har spørgsmål til ansøgningsproceduren:

Signe Kok Sørensen sks@au.dk

Zacharias Skoubo Hasselbalch zach@au.dk