Det hele startede i 2014. Claus Melvad var kommet til Aarhus Universitet efter en lang karriere i industrien. Han havde en drøm om at undervise og fordybe sig mere i det, der for de fleste vil lyde som en usædvanlig interesse - nemlig at gå på opdagelse under vandet.
Allerede på det første semester fik han smittet sine studerende med begejstring for mekatronik, og kort tid efter tilmeldte de sig en international universitetskonkurrence i design af undervandrobotter.
Claus Melvad´s hold vendte hjem med en topplacering og som følge heraf en del medieomtale. Herefter blev Claus kontaktet af nogle forskerkollegaer ved Arctic Research Centre på Aarhus Universitet.
Klimaforskerne ville gerne monitorere udviklingen i algerne der gror under havisen på vores nordlige halvkugle, og havde en idé om, at Claus Melvad måske kunne berige deres forskning.
“Jeg tror, det var lige dér, jeg forstod, at jeg kunne komme til at gøre en markant forskel med min specialistviden som ingeniør, og det har for mig hele tiden været et kæmpe privilegium at samarbejde med de meget dygtige forskere fra Arctic Research Center og det er jeg dem evigt taknemmelig for. Isalgerne er livsnødvendig fordi det er primærproduktionen i Arktis, og der manglede på det tidspunkt teknologi til at komme rundt under isen og måle hvordan de har det med klimaforandringerne. Norske forskere havde publiceret en løsning med at pakke deres sensor-udstyr ned i en flamingokasse, så det kunne flyde. Flamingokassen blev dernæst skubbet rundt under isen med en kost, og kosteskaftet forlængede de med endnu et kosteskaft og gaffatape, så de kunne øge deres undersøiske rækkevidde. Det var en meget lavteknologisk løsning, som selvfølgelig havde begrænsinger,” siger Claus Melvad.
Han fik engageret en gruppe studerende i udviklingen af en undervandsrobot, der ikke bare kunne måle algevæksten under isen, men også havde et innovativt lysbaseret positioneringssystem, som gjorde kosteskaftet og flamingokassen helt overflødigt.
Her startede Claus Melvads spektakulære ingeniørkarriere. Samarbejdet med klimaforskerne blev tættere. Han blev lukket ind i deres maskinrum og satte sig for at opnå en videnskabelig indsigt i deres udfordringer.
Det blev til flere idéer og nye teknologiudviklingsprojekter, og Claus Melvad engagerede sine studerende i arbejdet.
“Jeg blev berørt af det på et meget personligt niveau. Det har længe bekymret mig hvor alvorlige de problemer er, vi står overfor med klimaforandringer. Jeg har ligget vågen i sengen om aftenen mange gange. Den magtesløshed, jeg har følt, tror jeg, jeg har kanaliseret over i et meget stort engagement i mit arbejde, nu hvor jeg har chancen for at gøre en forskel. Jeg ser det som min opgave at udvikle teknologi, der kan gøre det muligt for os at forstå og derigennem begrænse konsekvenserne af den globale opvarmning. Det har selvfølgelig også påvirket de mange grupper af dygtige studerende, der har arbejdet på mine projekter. De har været drevet af en stærk motivation, som også har resulteret i bemærkelsesværdigt gode studiepræstationer,” siger han.
Claus Melvad har sammen med sine studerende formået at sætte et markant fingeraftryk på de seneste års resultater i den internationale klimaforskning.
Sammen har de hjulpet forskerne med at løse adskillige af de farlige, de svære og de tidskrævende opgaver, ved at opfinde droner, der kan bore kerner ud af isbjerge, autonome både, der kan måle saltindhold i det Arktiske Ocean, undervandsrobotter, der kan 3D-scanne isbjerge i dybden og autonome bøjer der profilerer ferskvandstilførslen fra gletchere. For bare at nævne nogle få projekter.
“Hvis vi for alvor vil forstå konsekvenserne af den globale opvarmning, så skal vi vide, hvad der foregår i Ishavet. Vi ved, at temperaturerne stiger. Vi ved, at isen smelter. Men vi ved ikke ret meget om, hvad der sker, når det ferske vand blander sig med havvandet. Der har forskerne en blind vinkel, og det er et meget stort problem, både for det lokale økosystem, men også fordi selv små forskydninger i saltbalancen kan påvirke de fine mekanismer, der regulerer havstrømmene og dermed hele vores økosystem og det globale klima. Jeg føler et meget stort ansvar for at bidrage til forskningen med det, som jeg nu engang er god til,” siger Claus Melvad.
Og Claus Melvad er god til at få idéer. Han er god til at løse problemer og kan med uhyggelig præcision spotte mulighederne i krydsfeltet mellem elektronik, software og mekanik. Samtidig er han ambitiøs på sine egne vegne, men måske især på sine studerendes.
“De beskæftiger sig med noget, der er meningsfuldt for dem og vigtigt i et større perspektiv. Deres resultater bliver lagt åbent ud, så andre kan bygge videre på dem. Jeg vil gerne lære dem at tænke kreativt, sigte højt, turde at fejle og afprøve grænserne for det mulige. Det er måske den vigtigste opskrift på innovation,” siger han.
Claus Melvad har i sin ansættelse på Aarhus Universitet brugt en stor del af sin vågne tid på at udvikle teknologi, der kan støtte klimaforskerne i deres arbejde. Hans studerende har tilsammen lagt mere end 120.000 arbejdstimer til en markedsværdi på over 42 millioner DKK i de forskellige projekter. Dertil kommer en efterhånden lang række af succesfulde polarekspeditioner.
“Man stopper med at regne i timer. Det her er en hjertesag for mig. Det går den forkerte vej med den globale CO2-udledning, og konsekvenserne kommer i et uhørt tempo, der kræver en betydelig forskningsindsats for at forklare, og derigennem kunne klargøre infrastrukturen i et rettidigt tempo, så vi ikke bliver overrumplet af problemerne der kommer” siger han.
