Aarhus Universitets segl

Book en samtale

Vi vil rigtig gerne tale med dig, hvis du overvejer at læse til diplomingeniør i Elektrisk energiteknologi online. Ofte har vores online-studerende en række særlige spørgsmål, de ønsker afklaring på. Vi vil derfor anbefale, at du bestiller tid til en samtale hos os i god til før ansøgningsfristen.

Du kan booke en tid til samtale ved at sende en mail til uddannelsesleder Jesper Høgh Stengaard Hansen eller studiekoordinator Henning Slavensky på onlineafklaring@ece.au.dk

Du skal skrive ”afklarende studiesamtale” i mailens emnefelt og foreslå et par mødetidspunkter sammen med den mødeform, du ønsker. Du kan vælge imellem personligt fremmøde i Aarhus eller Herning. Eller du kan vælge et telefonisk møde eller møde via for eksempel Zoom.

Til samtalen vil du blive bedt om at fortælle lidt om dig selv og dine overvejelser omkring og forventninger til uddannelsen.  Derudover har du selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål om alt fra det faglige indhold til regler for optagelse og økonomi.

Online ingeniøruddannelse – synkront eller asynkront


Aarhus Universitet udbyder diplomingeniøruddannelsen i Elektrisk energiteknologi som fuldt digitaliseret uddannelsesforløb, og de studerende kan frit vælge imellem forskellige grader af fleksibilitet.

Man kan deltage i undervisningen online enten synkront eller asynkront.

Når man deltager synkront, tjekker man ind i timerne på universitetet fra sin computer og deltager i undervisningen live.

Når man deltager asynkront, får man tilsendt en videooptagelse af den samme live-undervisning, som man kan se, når det passer ind i hverdagen.

Det gør det muligt for eksempel at fastholde et job ved siden af studiet.

Man kan også mixe de to online studieformer.