Hver gang ingeniøruddannelserne udklækker otte nye ingeniører i Midt- og Vestjylland, går der ti på pension. Samtidig vokser virksomhedernes behov for medarbejdere med teknologiindsigt, og det er ifølge institutleder Mikael Bergholz Knudsen fra Aarhus Universitet en af forklaringerne på konkurrencen om de nyuddannede ingeniører.
”Vi mærker en stor interesse fra erhvervslivet omkring vores studerende fra Herning, når vi nærmer os de afsluttende eksamener, og vi kan se, at vores dimittender har en meget lav ledighed. Det skyldes helt sikkert, at de ingeniører, vi uddanner er dygtige, men det skyldes også, at virksomhederne omkring os mere end nogensinde efterspørger deres kompetencer. De har brug for ingeniører til digital omstilling, til grøn omstilling og til at skabe teknologibaseret innovation,” siger han.
Kamstrup er en af de virksomheder i regionen, der mangler ingeniører. Virksomheden har oprettet et udviklingscenter i Spanien, fordi det ikke var muligt at rekruttere tilstrækkeligt mange egnede kandidater i Danmark.
”Det havde vi ikke gjort, hvis vi havde haft nok kandidater i det midtjyske. Vi mangler ingeniører, der forstår elektronik og software og kan skabe den nødvendige udvikling af vores produkter,” siger Anders Skallebæk, Senior Vice Precident i Kamstrup A/S.
Philips-Medisize i Struer er en anden virksomhed, som har ingeniørmanglen i Midt- og Vestjylland tæt inde på livet, De laver teknologisk udstyr til drug delivery og eksporterer til mange lande. Ordrebogen er fyldt, vækstmulighederne er gode, men ingeniørerne, der skal designe og udvikle løsningerne, mangler. Derfor har Struer-virksomheden også åbnet en udviklingsafdeling i København.
Læs også artiklen: 34-årige Kristian sadlede om for at blive ingeniør
"Det er virkelig et stort problem for os og en barriere for vores vækst. Vi kan ikke rekruttere tilstrækkeligt mange medarbejdere. Mobiliteten blandt danske ingeniører er lav, og det er paradoksalt nok meget nemmere at rekruttere kandidater fra Indien end fra Fyn. Vi havde helt klart foretrukket at fastholde alle vores aktiviteter i Struer, men det kan desværre ikke lade sig gøre," siger R&D director Henrik Trans.
Philips-Meisize har cirka 100 ingeniører ansat i Struer, og en af dem er Jens True, som blev headhuntet direkte fra skolebænken fra Aarhus Universitets afdeling i Herning.
"Jeg ved godt, at jeg i princippet ville kunne få job mange andre steder, men jeg vil gerne blive i lokalområdet. Jeg skal udvikle software til automatisk medicindosering, og det matcher rent fagligt perfekt til mine interesser," siger han.
Aarhus Universitet er i tæt dialog med regionens virksomheder og følger det regionale behov for ingeniørarbejdskraft i forskellige brancher.
”Det er vigtigt for mig at sige, at vi selvfølgelig tager virksomhedernes efterspørgsel alvorligt. Vi ved, at vores ingeniører er vigtige for væksten i erhvervslivet, og der er hårdt brug for dem i stort set alle brancher," siger Mikael Bergholz Knudsen.
AU Engineering udbyder tre diplomingeniøruddannelser i Herning: Maskinteknik, Elektronik og Elektrisk energiteknologi.
I Herning er det ikke bare Jens True, der har oplevet at blive headhuntet direkte fra skolebænken. Det er faktisk mere reglen end undtagelsen, fortæller Carina Enevold Andersen. Hun er uddannet elektronikingeniør og fik sin første stilling for nogle år siden hos Bang & Olufsen, hvor hun også var praktikant.
”På min årgang fik de fleste tilbudt job, mens de stadig var studerende. Jeg tror, det betyder meget, at man som diplomingeniør er i praktik. Det giver en rigtig god erfaring med at anvende teori, og det er noget, virksomhederne vægter højt, når de skal ansætte. Samtidig får man et godt netværk, og det betyder også noget,” siger hun.
Carina Enevold Andersen arbejder i dag som projektingeniør i den internationale virksomhed RTX, hvor hun udvikler trådløse teknologier.
Jacob Bechmann Pedersen er også uddannet diplomingeniør. Han har arbejder med udvikling af software til høreapparater hos Oticon.
"Det er fedt at være attraktiv på arbejdsmarkedet. Faktisk synes jeg, det er et stort privilegium, at man kan tillade sig at være kræsen, sige nej til jobtilbud og gå benhårdt efter interesse. Når det er sagt betyder det da også noget, at der er en god arbejdspladskultur og gode lønforhold, og hvad angår det sidste, så er vi ingeniører jo bare heldige," siger han.
Tobias Valbjørn er nyuddannet elektronikingeniør og allerede godt i gang med sin karriere som softwareudvikler i virksomhed Proces-Data A/S med hovedsæde i Silkeborg. Han gennemførte tre år på medicinstudiet i Aarhus, før han ved et tilfælde faldt over muligheden for at uddanne sig til ingeniør i Herning.
"Efterhånden, som tiden gik, blev det sværere for mig at se mig selv som læge. Jeg gik og drømte om noget helt andet, og da jeg opdagede ingeniøruddannelserne i Herning og studieformen omkring dem, besluttede jeg mig for at sadle om og søge ind,” siger han.
Flere ingeniørstuderende vælger en vej som iværksættere. En af dem er Simon Rasmussen, som blev færdiguddannet diplomingeniør i Elektronik i januar. Har har startet en rådgivningsvirksomhed, hvor han hjælper andre virksomheder med at udvikle og markedsmodne ny medicinsk teknologi.
"Der er et stort behov for viden om teknologi og dens muligheder og begrænsninger i sundhedssektoren. Det kan jeg tydeligt mærke på efterspørgslen. Mine kunder tæller både etablerede virksomheder, startups og investorer. Jeg hjælper med at skabe indsigt og kritiske forretningsbeslutninger i krydsfelterne mellem det tekniske og det kliniske," siger han.
Ledigheden for diplomingeniører fra AU Engineering i Herning er næsten nul.
