En nyuddannet ingeniør kan i dag gå direkte fra universitetet og ud på arbejdsmarkedet og høste en månedsløn på mindst 41.900 kroner plus det løse som for eksempel bonusordninger og personalegoder.
Efter 10 år runder lønchecken i 60.000 kroner, og dermed placerer ingeniører sig i toppen af listen over lønindkomster i Danmark.
Ser man på ingeniørens gennemsnitsløn, så tjener de 10 procent lavest lønnede cirka 45.000 kroner om måneden uden bonus og personalegoder, mens de 10 procent højest lønnede tjener cirka 80.000 kroner.
I 2021 lander lønudviklingen for ingeniører i den private sektor på 4,3 procent og i den offentlige sektor på 2,6 procent. Begge steder er det de nyuddannede årgange af ingeniører, der løber med den mest markante forhøjelse af lønchecken på hele 7,6 procent.
Det viser den seneste danske lønopgørelse blandt 27.000 ingeniører i Danmark (IDA lønstatistik 2021).
”Det er gode tider for unge ingeniører. De har valgt uddannelser, som samfundet efterspørger, og det bliver de belønnet for. Det kan vi se på lønudviklingen og på den lave ledighed,” siger Mikael Bergholz Knudsen, institutleder ved Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet.
Ledigheden for ingeniører er cirka 2 procent, og der er ingen udsigt til, at ingeniørmanglen stopper i de kommende årtier.
I følge Mikael Bergholz Knudsen afspejler både ledigheds- og lønniveauet dog også, at de unge ingeniører kommer ud fra universiteterne med meget at byde på.
”Der er tale om rigtig store lønstigninger til de yngste ingeniører på arbejdsmarkedet, og det hænger selvfølgelig sammen med, at de er hamrende dygtige, og at de formår at omsætte deres viden til værdi i virksomhederne stort set med det samme. Det er helt klart den erfaring, vi har,” siger han.
Mikael Bergholz Knudsen fortæller desuden om en hverdag på Aarhus Universitet, hvor det er mere reglen end undtagelsen, at ansættelseskontrakten er i hus før eksamensbeviset.
”Virksomhederne sætter talentjagten ind tidligere og tidligere. Mange af vores studerende får adskillige jobtilbud, når de nærmer sig de afsluttende eksamener. Det er virkelig noget, vi kan mærke,” siger Mikael Bergholz Knudsen.
En af de studerende, der allerede har et jobtilbud, er Anne Kathrine Holk Petersen, som læser til diplomingeniør i Elektrisk Energiteknologi på Aarhus Universitet.
”Som ingeniørstuderende er vi enormt privilegerede. De fleste af os her på studiet brænder virkelig for det, vi laver, og samtidig kan vi se frem til nogle ekstraordinære gode forhold på arbejdsmarkedet både med hensyn til løn og beskæftigelse,” siger hun.
Selv drømmer hun om en fremtid, hvor hun kan komme til at arbejde med grøn omstilling, og hun understreger, at der med den store løncheck følger et stort ansvar.
”I min generation er vi vokset op med klimaforandringer som en kæmpe trussel. Vi føler os magtesløse, og derfor vil jeg sige, at det næsten er det bedste ved mit uddannelsesvalg, at jeg nu har mulighed for rent faktisk at gøre noget. Det er jo os fra ingeniøruddannelserne, der langt hen ad vejen kommer til at skabe grundlaget for en bæredygtig forandring af vores samfund i de kommende år. Vi løfter på den måde et stort ansvar”
Artiklen fortsætter under billedet
Netop den ingeniøruddannelse, som Anne Kathrine Holk Petersen har valgt, giver i følge den seneste statistiske lønopgørelse adgang til en særlig høj løn. Det er nemlig ingeniører med uddannelsesmæssig baggrund inden for elektronik og elektrisk energiteknologi, der lægger sig i spidsen rent lønmæssigt, skarpt forfulgt af ingeniører med baggrund inden for it og computerteknologi.
En af de virksomheder, der er på jagt efter dygtige ingeniører, er Systematic A/S.
”Vi er bevidste om, at der er benhård konkurrence om unge ingeniører i Danmark. For os betyder det derfor rigtig meget, at vi kan skabe en relation til dem, mens de stadig er studerende – for eksempel gennem praktik,” siger Louise Daa Løfquist, Employer Branding Specialist hos Systematic A/S.
Også i udlandet har virksomhederne blikket rettet imod de aarhusianske ingeniørstuderende.
HR-ansvarlig Birgit Høj Lorenzen fra den svensk-ejede koncern Saab fortæller:
”Vores forretning er baseret på teknologi, og vores evne til at tiltrække dygtige ingeniører er derfor helt afgørende for os. Vi vil gerne knytte bånd til dem, mens de er studerende, og vi gør blandt andet meget for at tilbyde dem attraktive muligheder hos os,” siger hun.
Branchemæssigt er det ingeniører, der arbejder med energiforsyning, medicinalindustri eller infrastruktur, der tjener mest.
De ingeniører, som har fravalgt en karriere som lønmodtager til fordel for en karriere som selvstændig eller iværksætter, ser i lønstatistikken for 2021 ud til at klare sig rigtig godt. De havde i 2021 en gennemsnitlig årlig indkomst på 804.204 kroner.
”Vi ved, at de ingeniører, vi uddanner på Aarhus Universitet, bliver dygtige iværksættere, og det kommer selvfølgelig også til udtryk, når man ser på deres evne til at tjene penge. Samtidig skal vi huske, at det kommer hele samfundet til gode, for de skaber omsætning i Danmark, jobs til andre og i mange tilfælde også en øget eksport,” siger Mikael Bergholz Knudsen.
Anders Bæk Møller er en af de selvstændige. Han har skabt sig en formue ved at bruge sin teknologiindsigt til at købe og sælge aktier.
LÆS OGSÅ: Anders: Min største karriereambition er frihed”
”Jeg er stolt over den succes, jeg har opnået. For mig er det en livsdrøm at være fri til at bestemme over mit liv og lave det, jeg elsker, når det passer mig. Jeg har aldrig brudt mig om spørgsmålet: 'Hvad vil du være?' Det giver meget mere mening at spørge: 'Hvordan vil du gerne leve dit liv?'," siger han.
