”Jeg ville gerne tilbage til min hjemby Lemvig, så jeg søgte en stilling som ingeniør hos SAWO på en karosserifabrik, hvor jeg i dag arbejder med at udvikle tekniske løsninger til lastbiler,” siger Jonas Berg Lauritsen, der er nyuddannet ingeniør fra AU Herning.
Hver gang ingeniøruddannelserne udklækker otte nye ingeniører i Midt- og Vestjylland, går der ti på pension. Samtidig vokser virksomhedernes behov for medarbejdere med teknologiindsigt, og det er ifølge viceinstitutleder Martin Heide fra Aarhus Universitet en af forklaringerne på konkurrencen om de nyuddannede ingeniører.
”Vi mærker en stor interesse fra erhvervslivet omkring vores studerende fra Herning, når vi nærmer os de afsluttende eksamener, og vi kan se, at vores dimittender har en meget lav ledighed. Det skyldes helt sikkert, at de ingeniører, vi uddanner,n er dygtige, men det skyldes også, at virksomhederne omkring os mere end nogensinde efterspørger deres kompetencer. De har brug for ingeniører til digital omstilling, til grøn omstilling og til at skabe teknologibaseret innovation,” siger han.
DEIF er en af de virksomheder i regionen, der mangler ingeniører. Virksomheden har hovedkontor i Skive og i alt 500 ansatte, og de har travlt. For de udvikler styringsløsninger til decentral elproduktion i den grønne omstilling, og efterspørgslen er markant stigende ikke bare i Danmark, men over hele verden.
”Vi er en teknologivirksomhed, og det er helt afgørende for vores internationale konkurrencekraft og muligheder for vækst, at vi kan ansætte tilstrækkeligt mange dygtige ingeniører,” siger Martin S. Mallan, vicedirektør i DEIF.
DEIF har åbnet satellit-afdelinger i både Silkeborg og Aalborg for at gøre det nemmere at tiltrække ingeniører. Lige nu har virksomheden en række åbne stillinger. De mangler især ingeniører med ekspertise i elektrisk energiteknologi.
Philips-Medisize i Struer er en anden virksomhed, som har ingeniørmanglen i Midt- og Vestjylland tæt inde på livet, De laver teknologisk udstyr til medicinsk brug og eksporterer til mange lande. Ordrebogen er fyldt, vækstmulighederne er gode, men ingeniørerne, der skal designe og udvikle løsningerne, mangler.
Læs også artiklen: 34-årige Kristian sadlede om for at blive ingeniør
"Det er virkelig et stort problem for os og en barriere for vores vækst. Vi kan ikke rekruttere tilstrækkeligt mange medarbejdere," siger R&D director Henrik Trans.
Philips-Meisize har cirka 100 ingeniører ansat i Struer, og en af dem er Jens True, som blev headhuntet direkte fra skolebænken fra Aarhus Universitets afdeling i Herning.
"Jeg ved godt, at jeg i princippet ville kunne få job mange andre steder, men jeg vil gerne blive i lokalområdet. Jeg skal udvikle software til automatisk medicindosering, og det matcher rent fagligt perfekt til mine interesser," siger han.
I Herning er det ikke bare Jens True, der har oplevet at blive headhuntet direkte fra skolebænken. Det er faktisk mere reglen end undtagelsen.
Carina Enevold Andersen er uddannet elektronikingeniør og fik sin første stilling for nogle år siden hos Bang & Olufsen, hvor hun også var praktikant. Hun fortæller:
”På min årgang fik de fleste tilbudt job, mens de stadig var studerende. Jeg tror, det betyder meget, at man som diplomingeniør er i praktik. Det giver en rigtig god erfaring med at anvende teori, og det er noget, virksomhederne vægter højt, når de skal ansætte. Samtidig får man et godt netværk, og det betyder også noget,” siger hun.
Carina Enevold Andersen arbejder i dag som projektingeniør i den internationale virksomhed RTX, hvor hun udvikler trådløse teknologier.
Ledigheden for diplomingeniører fra AU Herning er næsten nul.
