I september 2018 gik Michael globalt med sin helt egen tech-virksomhed. Det havde han aldrig drømt om, da han som samfundsfaglig gymnasiestudent mødte verden uden at vide, hvad han egentlig ville. Dengang drømte han mest om musik.
Skibbroen, Tønder. En sommeraften i 2010
Rocken hamrede ud i alle pubbens afkroge og overdøvede de mange feststemte ansigter, der skålende og skrålende fyldte baren. I det dunkle lys kunne Michael kun svagt ane de mange mennesker, der forgæves forsøgte at overdøve trommernes dundrende magt. Han lagde fingrene an til sin egen solo, som han havde gjort så mange aftener før, justerede elguitarens tone og lydstyrke med foden og trykkede den af.
Pubben hoppede af jubel. Men samtidig – lige der på scenegulvet med sin Fender mellem hænderne – slog en tanke ned i Michaels hjerne. En idé, som skulle vise sig at ændre hele hans liv.
Michael Engel var 12 år gammel, da musikken tog fat i ham. I første omgang i skikkelse af et trommesæt, som han fornøjeligt hamrede løs på, indtil han snublede over elguitaren: Indbegrebet af rendyrket rock. Ikke en ungdomsaften gik uden guitaren i hænderne, og den strejfende tanke om et liv som fuldtidsmusiker fulgte ham da også hele vejen op gennem folkeskolen og gymnasiet.
Michael var en drømmer, og inderst inde anede han faktisk ikke, hvad han skulle være, da 3.g og den virkelige verden uden for skolelivets trygge rammer begyndte at banke på døren. Han ville bare gerne lave noget ud over det sædvanlige. Musik var længe drømmen, men også teknologi slumrede i hans underbevidsthed ansporet af tech-guruer som Steve Jobs og senere Elon Musk.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Michael havde valgt en samfundsfaglig linje på gymnasiet, men det interesserede ham egentlig ikke synderligt. Stjerneelev var han i hvert fald ikke. At han senere i livet skulle vælge at blive elektronikingeniør var ikke noget, der stod ikke i kortene. Og da slet ikke, at han samtidig med sin uddannelse skulle starte sin egen virksomhed, der med udgangspunkt i hans store passion, musikken, skulle indlede et globalt eventyr.
Aarhus, september 2015
"Det her, det vil jeg fandme gerne. På en helt anden måde, end jeg nogensinde før har følt. Jeg kan bare se, at det er 1.000 gange federe, end hvad jeg nogensinde kommer til at opleve i min karriere som bankrådgiver."
Michael havde været erhvervsrådgiver i Nordea i 4 år med en finansøkonom-uddannelse og en HD 2. del i baglommen, da han tog fat i kæresten og fortalte hende, at han ville sige sit velbetalte job op og vende tilbage på studiebænken.
Han havde egentlig aldrig været super glad for økonomi. Eller tanken om at være bankansat hele livet. At han havde taget uddannelsen til finansøkonom havde efter 3.g egentlig bare været en strøtanke: Sådan lidt "hvorfor ikke-agtigt".
I banken havde Michael på første hånd oplevet, hvordan teknologien gør sit indtog på det klassiske arbejdsmarked. Indledningsvist var det fint med den nye teknologi, og at man kunne gøre tingene smartere. Men fra at være Michaels hjælper begyndte computeren at kunne overtage store dele af hans arbejde. Til sidst føltes det som om, han blot var et serviceorgan for computeren. Verden var blevet omvendt.
Den aften i september satte Michael sig derfor ned med kæresten og et stykke papir og begyndte at skrive alle de ting ned, der var nødvendige for at han kunne starte på sin nye karrierevej. Han måtte sælge bilen. Og de blev nødt til at flytte i en anden og mindre lejlighed. Men han var sikker i sin sag: Han skulle være elektronikingeniør, for han havde fundet ud af, at der faktisk var mulighed for at kombinere hans store passion for musikken med sin indre tekniknørd.
Og så var der idéen.
Den lille idé, der nu i fem år havde ligget latent i hans baghoved. Den idé kunne måske også blive til virkelighed, nu hvor han skulle være ingeniør? Han husker stadig, hvordan tanken slog ham dengang på scenen på Skibbroen tilbage i 2010:
'Hvorfor fanden skal man altid bruge foden til at styre lydeffekterne til elguitaren? Der må da findes en smartere måde,' havde han tænkt, da han drønede sin solo af.
Men det var der ikke.
Indledningsvist havde han gennemsøgt nettet for at købe en smartere løsning til sig selv end det såkaldte "pedalbræt", elguitarister altid bruger for at styre de forskellige modulationer i lyden. Brættet er ikke lige sådan at flytte rundt med under en koncert, og hvis man derfor vil drøne rundt på scenen med guitaren bragende i højttalerne i bedste The Who-stil, ville det være smart at kunne styre det hele fra hånden.
Sådan en dims måtte man kunne lave, tænkte han dengang. En dims, som ikke synsmæssigt ændrede ved guitarens udtryk, men som blot gjorde brug af elguitarens allerede eksisterende knapper.
Idéen varede ved. Koncert efter koncert. År efter år. Lige indtil 2016, hvor Michael på sit 1. semester på elektronikingeniøruddannelsen på Aarhus Universitet endelig – efter 6 års rumlen i baghovedet – udviklede sin første prototype.
Uddannelsen gav ham de færdigheder og de højteknologiske faciliteter, der var nødvendige for at kunne udvikle sit eget produkt, og på 5. semester var han i iværksætterpraktik ved Startup Factory, hvor han oprettede sit eget firma, Noatronic, søgte patent på sin prototype nr. 3 og rejste til Nashville, USA – moderlandet for næsten alt inden for audio – for at dyrke markedet.
Aarhus, september 2018
For Michael har ingeniørstudiet været en opdagelsesrejse i sine egne drømme om karriere og livsmål. Jagten på en idé, affødt af hans store interesse for musik og rock, og som har raset i hans sind i årevis.
"Den her idé, jeg havde, om at kunne modulere effekterne på guitaren selv i stedet for at bruge et pedalbræt, var en af de væsentlige årsager til, at jeg ville være ingeniør. Havde det ikke været for den, var det slet ikke sikkert, jeg havde skiftet karrierevej. Det var en meget stor del af min beslutning dengang. Derfor begyndte jeg også allerede fra starten af studiet at udvikle mit produkt, så snart jeg lærte færdighederne. Jeg var aldrig kommet så langt, som jeg er i dag, uden Ingeniørhøjskolen," fortæller Michael Engel i dag, få dage før hans virksomhed går globalt.
Målet er, at han på sigt kan leve af sin virksomhed.
Men det er ikke hans primære fokus til at starte med:
"Det her er et ret urørt område. De få mennesker, der har eksperimenteret i det her før, har lavet produkter, der er meget invasive på instrumentet. Eksempelvis plastikdimser, der klistres eller spændes på guitaren, eller knapper der skal bores ind i guitaren og kræver ekstra kabler tilsluttet. Det er et absolut no-go for langt de fleste guitarister. Jeg ville bibeholde guitarens visuelle identitet, og der findes ikke andre tilsvarende produkter. Jeg tror, potentialet for min virksomhed er stor, men til at starte med glæder jeg mig mest til at høre, hvordan andre musikere og guitarister tager imod mit produkt. Det produkt, jeg selv har udtænkt, selv har udviklet og forfinet lige fra den første strøtanke til færdigt og gennemtestet produkt," fortæller han.
Michaels produkt, Noatronic Onboard Expression, bliver tilgængeligt i butikker i flere lande verden over samt på internettet, hvor han bl.a. lancerer en webshop. Desuden bliver det muligt at købe produktet i butikken Orkestergraven i Aarhus C.
