Jeg har altid været en nørd. Jeg har altid elsket at fordybe mig. Som barn drømte jeg om at nørde med noget på papir og få det ud og virke i virkeligheden, og det er jo sådan set meget ingeniøragtigt. Måske har det altid ligget lidt i kortene.
Min far var brandmand, så det overvejede jeg også.
På efterskole i 10. klasse. Jeg havde et projekt, hvor jeg skrev om robotteknologi. Jeg var i den forbindelse på besøg hos en robotvirksomhed, og de gav mig en rundvisning. Det blev jeg ret grebet af.
Det bedste er nok sammenholdet blandt de studerende på AU Herning. De tekniske uddannelser har en fælles tutorforening, og den er ligesom omdrejningspunkt for meget af det sociale, og vi laver mange hyggelige og sjove ting. Så er der selvfølgelig også det faglige. Det er en fed uddannelse. Masser af spændende viden. Masser af hands-on undervisning. Masser af samarbejde med virksomheder i området.
Jeg har haft lidt svært ved at tilpasse mig universitetskulturen. Her på AU Herning har vi mange timers undervisning om ugen, men der er selvfølgelig alligevel nogle krav til selvstændighed, og at man får læst og lavet opgaver derhjemme.
Jeg håber, jeg kan komme i praktik hos LEGO og blive ansat der som ingeniør, når jeg er færdig med min uddannelse. Det er en fed virksomhed med en fed kultur og nogle fede produkter. Der er masser af mekaniske udfordringer omkring designet af klodser – både materialelære, deformationsteori, konstruktionsmetodik, støbning, og smart produktion. Og så er vi tilbage ved min barndomsdrøm, om at jeg gerne vil lave noget på papir og computer og få det til at virke i virkeligheden.