De fleste diabetikere kender problemet. De skal injicere insulin i kroppen igennem huden og ind i fedtlaget på arme, lår eller mave. Hver gang skal de finde et nyt sted at stikke sig for at undgå at skabe fortykninger – også kaldet lipohypertrofi - i fedtvævet.
Hvis man placerer sine injektioner inden for det samme område, reagerer kroppen nemlig ved at lave små infiltrationer, som medfører svingende absorption af insulin og dermed ustabile blodsukkerværdier.
”Det kan være meget fristende at stikke sig selv i det samme område, fordi hudens følsomhed nedsættes. Men det er ond cirkel, for her er blodgennemstrømningen dårlig, og man reducerer dermed insulinens virkning og mister kontrollen med blodsukkerværdierne,” siger Caroline Kaagaard, ingeniørstuderende ved Aarhus Universitet.
Og Caroline Kaagaard ved, hvad hun taler om. Hun har nemlig sygdommen tæt inde på livet. Hendes søster, som læser Medicin på Aarhus Universitet, fik konstateret diabetes som barn, og det var faktisk hende, der fik idéen til et apparat, der kan måle blodgennemstrømning.
”Det er meget afgørende for en god behandling af sukkersyge, at man undgår de her fortykninger ved injektionsstederne, og der findes ikke rigtig nogle teknologibaserede hjælpemidler til det. Jeg arbejdede selv med problemstillingen, da jeg gik i gymnasiet og deltog i talentkonkurrencen Unge Forskere. Der havde jeg selvfølgelig hverken en tilstrækkelig stor medicinsk eller teknisk indsigt, men jeg kunne se, at idéen havde potentiale,” siger Maria Kaagaard, medicinstuderende ved Aarhus Universitet.
Hun har fulgt de to ingeniørstuderendes innovationsarbejde tæt og testet teknologien på egen krop.
”Jeg ville være den første til at lægge en ordre ind på apparatet, hvis det kom til salg. Det kan virkelig gøre en forskel i min hverdag som diabetiker,” siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet
I dag bruger man nogle såkaldte stikkeskemaer i almindeligt papirformat, når man skal tage insulin. På den måde sikrer man, at man hele tiden holder afstand til de områder af huden, hvor man tidligere har stukket sig.
Det hele handler om blodets flow i det omgivende væv, for det er afgørende for insulinoptagelsen og dermed for virkningen hos den enkelte patient.
”Vi har udviklet et device, det kan måle blodgennemstrømningen ved et injektionssted igennem huden. Det kan gøre det langt nemmere at være diabetiker,” siger Henriette Pilegaard, ingeniørstuderende, Aarhus Universitet.
Det lille apparat er på størrelse med en smartphone, så det kan transporteres i lommen eller tasken. De to studerende har lavet en 3D-printet prototype med et elektrisk kredsløb, en sensor og et softwareprogram. Det virker ved at sende lys ind igennem huden og måle refleksionsniveauet efterfølgende.
”Det har været en stor ingeniørmæssig udfordring at finde en teknologi, som er brugervenlig, og som vi kan bruge i lommeformat. Ultralyd ville for eksempel have været et oplagt valg, fordi metoden er meget præcis. Problemet er, at det ville kræve en meget stor scanner. Vores princip med at bruge lys er egentlig meget simpelt. Det er heller ikke ny teknologi. Der er bare ikke nogen, der er tidligere har tænkt det ind i en sammenhæng, hvor det kan komme diabetikerne til gavn,” siger hun.
De to studerende har gennemført den indledende validering af deres apparat, men det skal igennem en længere proces med videreudvikling og test, før det kan tages i brug i en medicinsk sammenhæng.
