To ingeniørstuderende har udviklet en trådløs EKG-optager, der kan gøre sygeplejerskers og lægers arbejde både hurtigere og nemmere.
Telefonen ringer. Hr. Hansen har brystsmerter. Han har det dårligt, er dement, gangbesværet og kan ikke komme til læge eller på skadestuen. En akutsygeplejerske fra hjemmeplejen rykker ud for at måle hans EKG. Simpelt lyder det måske, men det er det ikke.
Først kører hun ud på hospitalet for at hente det transportable EKG-apparat. Det er tungt, fylder meget og er besværligt at håndtere. Derefter kører hun hjem til Hr. Hansen, sætter elektroder på hans hud, gennemfører en måling og printer en strimmel. På papir vel at mærke. Når strimlen er klar, bakser hun udstyret ud i bilen og fortsætter sin rute til Hr. Hansens praktiserende læge, hvor hun afleverer alle måledata.
Der er nu gået cirka 3 timer.
Christine Kjeldgård læser til diplomingeniør i Sundhedsteknologi på Aarhus Universitet, og hun har sammen med en studiekammerat i forbindelse med et bachelorprojekt udviklet en trådløs EKG-optager, der kan spare akutteamet for meget besvær og mange resurser.
”Nogle gange støder man bare på problemstillinger, hvor man som ingeniør tænker: Hvorfor i alverden er der ikke nogen, der har gjort noget ved det her. Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg første gang så den transportable EKG-optager, og så gik jeg ellers i gang med mit forarbejde,” siger Christine Kjeldgård.
Christine fik idéen i forbindelse med et fag om innovation på studiet. Siden har hun tilbragt mange timer med at observere arbejdsgange, interviewe patienter, læger og sygeplejesker. Det hele med henblik på at afdække problemstillingen og spotte blinde vinkler.
En antropolog er der nok gemt i hende, hvis hun selv skal sige det, men det er kun en fordel, når man skal være ingeniør.
”Udgangspunktet for at lykkes med ny teknologi til sundhedssektoren er at forstå brugerens behov og brugskontekst. Det er en tilgang, vi lærer som noget af det første her på uddannelsen, og det er med til at gøre vores ingeniørarbejde værdifuldt,” siger Christine Kjeldgård.
Efter et semesters hårdt arbejde med bachelorprojektet er hun nu klar med et designforslag til en EKG-optager med trådløs transmittering, der er billig at producere og langt nemmere at håndtere for sundhedspersonalet.
Der er stadig plads til forbedringer i teknologidesignet. En omgang signalbehandling kan reducere støjen fra patientens kropsbevægelser, og Christine Kjeldgård håber også på at forbedre elektroderne, så de kan sættes uden på tøjet og gøre processen endnu nemmere for sundhedspersonalet og mere komfortabel for borgeren.
”Min drøm er, at jeg som ingeniør kan bidrage til at effektivisere sundhedssektoren, så der bliver mere tid til de ”varme hænder”. Teknologi kommer til at forandre vilkårene for både diagnostik, behandling og pleje, og den udvikling vil jeg rigtig gerne være med til at præge,” siger hun.
Christine Kjeldgård har aldrig været i tvivl om, at hun er havnet på den rette hylde rent uddannelsesmæssigt.
I gymnasiet på Fyn gik hun ellers med mange forskellige overvejelser og også en god portion tvivl. Antropologi, fysioterapeut, psykologi og jura stod længe øverst på hendes liste, indtil hun besøgte Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet i forbindelse med et åbent hus-arrangement.
”Der gik det virkelig op for mig, at jeg kunne kombinere alle mine interesser i en uddannelse. Og så var der undervisningsformen, som nok var det, der virkelig overbeviste mig. Jeg lærer ikke så godt ved bare at sidde og lytte. Jeg vil gerne have tingene mellem hænderne og nogle konkrete problemstillinger at forholde mig til. På diplomingeniøruddannelserne har vi masser af teori og regnearbejde, men man kan som regel altid afslutte et projekt med at pege på noget og sige ”se, hvad jeg har lavet”, siger hun.
Et af de første projekter, hun lavede på studiet, var en blodtryksmåler, og hun husker stadig tydeligt, hvordan det var.
”Vi blev sat sammen i grupper og skulle starte helt fra scratch med ingeniørarbejdet. Der stod vi så og skulle lodde komponenter, designe elektronik og udvikle software til at behandle signalerne. Bagefter blev vi sendt ud i forskningskælderen på Aarhus Universitetshospital med vores prototype for at tage blodtryk på forsøgsgrisene. Det er udfordrende, når man ikke er vant til at bruge matematikken og fysikken til noget som helst i gymnasiet, men man lærer det hurtigt. Og jeg mener virkelig, at det er noget af det bedste ved ingeniøruddannelsen, at man kan se meget tidligt, hvad man kan bruge teorien til,” siger Christine Kjeldgård.
