Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

“Mine studerende skal have teknologi i hænderne”

Når du vælger at læse til ingeniør i Herning, så kan du være sikker på, at du får en uddannelse med en sund balance imellem teori og praksis. Det betyder, at det, du læser i bøgerne, aldrig står alene, og at du i alle semestre kommer til at arbejde med virkelige problemstillinger i tæt samarbejde med mange forskellige slags virksomheder. 


Her skal du møde Christian Perti, som underviser i faget produktionsteknologi på diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik. Han er en af universitetets dygtigste eksperter i 3D-metalprint, og hans holdning til undervisning er klar: 

“Vores studerende fra Herning er ekstremt efterspurgte på arbejdsmarkedet, og det skyldes blandt andet, at de både har kloge hoveder og kloge hænder. De er gode til at samarbejde, løse problemer og få teorien til at virke,” siger han. 

Faget produktionsteknologi handler grundlæggende om, hvordan man producerer ting. Her lærer man at træffe gode og helhedsorienterede designbeslutninger. Hvordan skal man formgive produktet? Hvordan sikrer man sig de funktionaliteter, man ønsker sig? Hvilke maskiner skal man bruge? Skal man støbe, fræse eller printe? 

“Jeg lærer mine studerende at træffe gode ingeniørmæssige valg. Jeg udfordrer dem, så de får tænkt hele vejen rundt om den teknologiske problemstilling. De skal kunne identificere muligheder- og begrænsninger meget præcist - både når det gælder design, produktionsmetode, materialer, økonomi og bæredygtighed. Og alt det kan man ikke læse sig til. Det står ikke i nogen formel. Man er nødt til at øve sig i værksteder og laboratorier og have teknologien imellem hænderne. Heldigvis er det også det, der gør det sjovt at læse til ingeniør, hvis du spørger mig,” siger Christian Perti. 

I Herning har ingeniørstuderende adgang til et nyt Engineering Lab, hvor de kan arbejde med projekter i stor skala. Her er blandt andet plastsprøjtestøbemaskiner, 3d-printere, metalprintere, robotter og meget mere. 

“Det er et super fedt laboratorium med nogle af landets bedste muligheder for at teste teorien af i praksis. Her kan de studerende gå direkte ud fra undervisningslokalet og starte plastsprøjtestøbemaskinen eller metalprinteren og se, hvordan formens geometri påvirker produktets tolerancer. Bare for at tage et eksempel. Eller hvis jeg vil vise dem en produktionsfejl i en slid-del til en bil, så fremmer det forståelsen, at de kan få emnet imellem hænderne eller måske endda arbejde med at producere et nyt i laboratoriet,” siger Christian Perti. 

I følge Christian Perti giver balancen imellem det teoretiske og praktiske de studerende to vigtige fordele. 

“For de fleste studerende er det meget motiverende at have et praktisk element i undervisningen. I Herning har vi projektsamarbejde med virksomheder i stort set alle semestre, og det bliver derfor meget tydeligt, hvordan viden kan skabe værdi. Jeg tror, det er med til, at de studerende stiller sig lidt mere på tæerne, og dermed bliver de dygtigere. Samtidig får de erfaring med at samarbejde og med at løse problemer, og det er vigtige kompetencer at tage med sig ud på arbejdsmarkedet. Allerede som nyuddannet er man på en måde erfaren,” siger han. 

De studerende skal vide, at det kræver øvelse og erfaring at blive en god ingeniør. "Practice makes perfect og learning by doing er vigtige elementer i uddannelsen," siger Chrisitan Perti.  

Da han var yngre dyrkede han udspring på eliteniveau, og han bruger eksemplet fra sportens verden til at understrege den vigtige balance imellem teori og praksis. 

"Man kan ikke lære at lave en god salto ved at læse om det i en bog eller se en instruktionsvideo. Man er nødt til at stige op på platformen og sætte af. Igen og igen. Min pointe er, at teorien sjældent kan stå alene. Virkeligheden har som regel mange flere ubekendte, og vores evne til at lære er i meget høj grad knyttet til det sanselige og fysiske,” siger han.