Soffi vidste godt, hvad en ingeniør er, da hun forlod sit gymnasium, Katedralskolen i Aarhus centrum, i 2017. Både mor, far og storesøster havde nemlig valgt den karrierevej. Men Soffis interesser strakte sig bare til så mange andre ting også.
Hun gik op i politik. Så måske man i virkeligheden skulle læse statskundskab? Men hun var også fascineret af fysikken og biologien og overvejede kraftigt, om ikke medicinstudiet og lægevidenskaben var det rigtige valg. Det der med at kunne redde liv og hjælpe andre lå dybt i hende. Og andre dage tænkte hun mere på at læse litteratur eller matematikteknologi.
For Soffi – som det nok også er for mange andre – var det helheden, der var vigtig. Studiet skulle give mening, det skulle være et højt niveau, det skulle interessere hende og have perspektiver, og så skulle der også være et stærkt socialt liv, med mulighed for at man kunne skabe nogle livslange relationer.
LÆS OGSÅ: ”En skattejagt efter det, som virkelig kan gøre en forskel”
Én ting var dog sikkert, da hun trådte ud fra Katedralskolen med studenterhuen på: Hun skulle have et sabbatår. Et år i friheden.
Dengang var Soffi 19 år.
Og selvom hun måske nok havde lært sig selv bedre at kende efter et års ferie og frivilligt arbejde i den europæiske verden, var hun stadig i tvivl, da hun søgte hun ind på bacheloruddannelsen i kemiteknologi på Aarhus Universitet.
Det ændrede sig dog på første dag.
(Artiklen fortsætter under billedet)
”Da jeg mødte op, og mine tutorer stod der i Hawaii skørter, blev jeg så glad, fordi jeg havde været lidt bange for det sociale, nu når det var et helt nyt studie. Men der tog jeg virkelig fejl. Jeg er helt sikkert rigtig glad for, at jeg valgte at blive i Aarhus og læse på universitetet. Det er en fed by. Det er fedt, at man kan cykle til alt, og så er der bare en virkelig god campus-fornemmelse, hvor man kan gå rundt til de forskellige fredagsbarer i én stor samlet unipark. Det er nemt at komme over på andre studier, og man kan mødes på kryds og tværs af uddannelser, og det har bare kæmpe betydning for studielivet” fortæller Soffi Ester Olsen, som i dag er 21 år.
LÆS OGSÅ: Interessen for ingeniørstudiet har aldrig været større
Hun valgte i sidste ende at gå i familiens fodspor og læse til ingeniør. For som hun siger, tændte hun på idéen med, at man kan være med til at ændre verden til det bedre:
”Jeg vil gerne arbejde for at kunne gøre en forskel. Gøre verden en lille smule bedre. Og jeg synes, det er fedt at kunne tage en uddannelse, hvor man har mulighed for det: Allerede på de første semestre arbejder vi med nogle af de store globale udfordringer, og det giver altså nogle fede perspektiver for ens uddannelse. Tag plastik som eksempel: Det er jo reelt et kæmpestort problem. Det er fuldstændig absurd, hvor meget plastik vi har i verdenshavene, og det problem kan man faktisk være med til at løse som ingeniør,” siger hun og fortsætter:
”Jeg tænkte dengang – og det tænker jeg stadig – at ingeniører på mange områder er dem, der skaber fremtiden. De udtænker løsninger og finder svaret, teknologien eller alternativet. Og det vil jeg gerne være med til.”
LÆS OGSÅ: AU-forskere laver fremtidens CO2-frie brændstof af el, vand og luft
Soffi går i dag på andet semester, og sammen med sin studiemakker Mads Jensen er hun i gang med et valgfrit kemiteknologisk projekt, der handler om klimaproblematikken.
De arbejder på at udvikle en simpel, billig membran, der ved hjælp at særlige coatede nanopartikler kan bruges til at opsnappe CO2 og andre skadelige gaspartikler fra skorstensrøg. Håbet er, at membranen skal kunne bruges mod de mange forskellige drivhusgasser, der bliver udledt fra industrier rundt om i verden:
”Vi ville gerne lave noget, der kunne gavne miljøet, da det er noget, der kommer til at betyde rigtig meget for os i fremtiden. Jeg havde læst noget i en af vores kemibøger om de her nanopartikler, og vi fik så mulighed for at prøve kræfter med at udvikle en membran. Det er mega fedt, for lige nu sidder man tilbage med følelsen af, at dette reelt kan blive til noget stort,” siger Soffi.
(Artiklen fortsætter under billedet)
For hende betyder det meget, at man arbejder i små projektgrupper på 2-3 studerende, for det giver et meget intimt og velfungerende gruppearbejde, hvor den enkelte kan komme til orde, forklarer hun.
”Og så er det fedt, at vi har forskere som undervisere, for nogle gange er det nogle små bitte ting, man kan ændre for at gøre en kæmpe forskel. Men det er småting, som kræver en kæmpe viden inden for feltet,” siger hun.
LÆS OGSÅ: Troels tog forældrene med på råd og valgte at læse til civilingeniør
Soffi har stadig lang vej tilbage af sin uddannelse. Efter den 3-årige bachelor i kemiteknologi læser hun videre på den 2-årige kandidatoverbygning, inden hun efter i alt 5 år kan kalde sig civilingeniør.
Og selvom hun glæder sig til at komme ud på den anden side til en verden, der har hårdt brug for hendes kompetencer, ser hun også frem til en uddannelse, der eksempelvis giver store muligheder for at rejse ud med studiet. Tage et semester i udlandet, måske på et af de store universiteter i USA eller England. Det kunne hun godt tænke sig, fortæller hun:
”Når det kommer til kemi, valgte jeg Aarhus, da det er en af de bedste steder at studere i Skandinavien. Men jeg kunne da rigtig godt tænke mig at prøve at læse et semester på et af de kendte universiteter rundt om i verden. Under alle omstændigheder er det ret vigtigt for mig at vide, at man kan få et godt arbejde, når man er færdiguddannet. At der er brug for dig.”
