Ligesom så mange andre unge var Troels bange for at vælge det forkerte studie. Og da han blev student, lå hele verden for hans fødder. Men hvad skulle han vælge? Det eneste, han vidste, var, at han bare ikke skulle gå i sin fars fodspor.
Da Troels endelig tog studenterhuen på, var snittet højt nok til at komme ind på alle uddannelser. En verden af muligheder lå åben foran ham, men det gør ikke nødvendigvis studievalget lettere. Troels havde altid frygtet at vælge forkert, for hvordan vælger man én ting, som man så skal arbejde med og i øvrigt gerne interessere sig for hele resten af livet?
Det er jo det, man får at vide: Lav noget, du interesserer dig for. Vælg med hjertet! Hvad så, hvis man er god til det meste og derudover bare rigtig gerne vil spille fodbold?
LÆS OGSÅ: Store lønstigninger til nyuddannede ingeniører
Det var ikke let for Troels at vælge uddannelse, men han tænkte, at eftersom han havde så højt et gennemsnit, måtte han hellere vælge noget, der netop krævede et højt snit.
”Det er nok lidt den effekt, karakterræset har. Man tænker instinktivt: ’Den uddannelse passer nok til mig, fordi den svarer til det gennemsnit, jeg har fået’. Så jeg kiggede slet ikke på fagene, men tænkte bare, at det her sikkert var uddannelsen for mig,” siger Troels Meldgaard, der derfor tog fra øverste hylde og startede på en kommunikationsuddannelse på Aarhus Universitet.
”Men det viste sig jo, at det intet sagde mig. Det var på ingen måde mig. Da undervisningen begyndte på 2. semester, havde jeg bare ikke lyst til at møde op,” fortsætter han.
I dag læser Troels til civilingeniør i Byggeri på Aarhus Universitet.
Det havde han ellers aldrig drømt om, for hans far, Jesper, er teknikumingeniør i byggeri, og Troels havde egentlig altid bestemt sig for, at han ikke skulle lave det samme som sin far.
Men efter chokket over det forkerte første uddannelsesvalg havde Troels taget hjem til sine forældre og spurgt dem til råds. Det var nok egentlig første gang, han sådan rigtig talte uddannelse med dem.
LÆS OGSÅ: Marie var aldrig i tvivl, da hun valgte Aarhus Universitet
Troels var aldrig blevet pacet hjemmefra – tværtimod lagde forældrene meget vægt på, at han selv skulle nå til en løsning. Selv finde ud af, hvad han ville, selvom de selv udmærket var klar over, at kommunikationsuddannelsen ikke var noget for Troels. Længe havde de gået og tænkt: ”Hvornår mon det går op for ham, at det ikke er det her, han vil?”
”Som forælder er det vigtigt at hjælpe til at åbne øjnene for de muligheder, man har. Men valget må man helt selv træffe. Det står man selv til ansvar for,” siger Troels’ far Jesper, der altid har ment, det er vigtigt, at børnene lærer af at træffe deres egne valg.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Jesper anbefalede Troels at tænke sig grundigt om i stedet for bare at fortsætte hovedkulds på en uddannelse, han egentlig ikke brød sig om. og så begyndte Troels at åbne sin horisont op og forholde sig til, hvad han egentlig gerne ville være. Hvem han egentlig var som person, og hvilke interesser han havde.
Ikke mindst begyndte han at være ærlig over for sig selv:
”Min far er bygningsingeniør, og derfor ville jeg ikke selv være det. Men da jeg nu endelig begyndte at være ærlig over for mig selv, kunne jeg godt se, at det faktisk lød sindssygt spændende. Tænk, at være med til at opføre store bygningsværker. Vise dem til sin søn en dag og kunne sige: ’Se det hus sønnike – det har jeg sgu lavet!’,” siger Troels, som endte med at søge ind på netop den uddannelse, han havde svoret aldrig at tage.
”Jeg var fyldt med fordomme om, at ingeniørstudiet var sindssygt nørdet. Det var jeg meget skeptisk over for i starten, og jeg var bange for, at jeg aldrig ville finde nogle venner. Det viste sig selvfølgelig, at jeg tog fuldstændig fejl.”
I dag er Troels et semester fra at kunne kalde sig færdiguddannet civilingeniør med speciale i bærende konstruktioner. Han kommer derfor ud til at arbejdsmarked, der har hårdt brug for hans evner, og han kan uden problemer søge mod udfordringer i udlandet, hvis det er det, han vil.
Og faderen? Han er stolt. Selvfølgelig:
”Koden til, hvad det vil sige at være en god ingeniør, bliver nogle gange først knækket, når man har læst civilingeniør. Civilingeniøren giver en større ballast til at løse opgaver, som ikke ligger på rygraden. Det giver en større teoretisk viden, og civilingeniører er ofte bedre til at opsøge og sætte sig ind i ny faglig viden. Derudover gav kandidaten ham muligheden for et semester i New Zealand, som jeg synes, er en rigtig god mulighed for at prøve sig selv af,” fortæller Jesper.
Læs om uddannelserne inden for byggeri:
