Theis er 29 år og læser på 2. semester af diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet i Herning, og havde du spurgt ham for ti år siden, om han kunne se sig selv i et akademisk miljø, ville svaret ganske givet være: NEJ.
"Jeg har bare aldrig set mig selv som typen, der skal på universitetet. Jeg har altid elsket at bruge mine hænder og min kreativitet, og det var ikke noget, jeg forbandt med at uddanne mig," siger Theis Sigkjær Bech Duncan.
Hans historie er udsædvanlig. Og han ved godt, at han ikke er nogen "12-tals-pige", der er gået den lige vej fra gymnasiet ind på universitetet. Han har en bagage med sig med lidt af hvert, men det vælger han at se som en styrke.
LÆS OGSÅ ARTIKLEN: Peter sagde farvel til det hårde liv under en lastbil
Som 13-årig flyttede Theis væk fra sine forældre og brød med den tro, han var opfostret i: Jehovas Vidner. Fra Sjælland flyttede han til Struer og kom under vingerne hos sine bedsteforældre. Det var også her, han kunne begynde at folde sit talent for at reparere, designe og opfinde ud i sin morfars værksted.
Efter niende klasse rejste han til USA. Han havde brug for at komme ud og opleve verden, og på den anden side af Atlanterhavet tog han arbejde som betonarbejder. På den måde rejste han rundt i sydstaterne med de store byggeprojekter. Sådan gik der fire år med masser af oplevelser, men også en virkelig lav løn, før Theis besluttede sig for at vende hjem til Danmark for at arbejde i en tømrervirksomhed.
"Jeg startede på grundforløbet af uddannelsen til tømrer, men hurtigt fik jeg tilbudt fuldtidsarbejde. Jeg kunne en masse med mine hænder, og jeg ville gerne tjene pengene, så jeg sprang faktisk fra uddannelsen," siger han.
LÆS OGSÅ ARTIKLEN: Universitetet er også for håndværkere
Efter et par år trængte Theis til luftforandringer og rykkede igen teltpælene op for at flytte til København. Her tog han arbejde i en skiltevirksomhed. Det inspirerede ham og gav ham modet til at blive selvstændig skiltetekniker. Han åbnede en lille forretning. Opstarten var vellykket, men Theis blev kort tid efter stukket ned på åben gade og måtte indlægges i længere tid.
"Jeg så syv gutter i færd med at banke en mand på gaden og forsøgte at afværge det, og så blev jeg selv stukket ned. Det var en voldsom oplevelse, men jeg var heldig," siger han.
Theis kom sig stille og roligt uden mén, men det blev enden på iværksættereventyret. Til gengæld blev overfaldet starten på et nyt livskapitel, hvor Theis drømte om mere tryghed og stabilitet.
Han forelskede sig i en pige fra Struer, og på den måde førte kærligheden ham tilbage til bedsteforældrenes base. Han blev gift, fik hus og startede på flymekaniker-uddannelsen.
Halvvejs inde i studiet begyndte tvivlen dog af nage ham. Var det nu det rette valg at blive flymekaniker?
"Jeg kunne mærke, at jeg gerne ville have større indflydelse i mit arbejde. Jeg gik egentlig ikke og drømte om at blive håndværker, jeg ville gerne lave det arbejde, som ingeniørerne stod for. Og det var dét, der blev springbrættet til universitetet. Jeg ville simpelt hen noget mere," siger Theis.
Artiklen fortsætter under billedet
Så hvad gør man, når man er i slutningen af tyverne uden noget svendebrev eller nogen studentereksamen, men til gengæld med en masse forpligtigelser i forhold til hus og børn langt væk fra de store universitetsbyer? For Theis blev løsningen Adgangskursus til ingeniøruddannelserne i Herning.
Han søgte ind og blev optaget, men ikke uden bekymringer. Ville han kunne klare det faglige? Det var jo efterhånden en del år, siden han havde forladt skolebænken.
"Jeg måtte lægge mig i selen, vil jeg sige, men det var bestemt en positiv oplevelse at gå i skole igen. Undervisningen på Adgangskursus er rigtig god og strikket sammen, så den passer til en ingeniøruddannelse," siger han.
I dag er Theis i fuld gang med uddannelsen til diplomingeniør i Maskinteknik i Herning, og for første gang føler han sig hjemme.
"Det her er, hvad jeg drømte om. Jeg kan fordybe mig i noget af det, jeg interesserer mig allermest for, og der er en rigtig god blanding af at lære noget teoretisk og så afprøve det i praksis," siger han.
Økonomisk løber det rundt, men det selvfølgelig ikke nogen guldgrube at være studerende. Derfor betyder det også en meget for Theis, at han som ingeniør har udsigt til en høj grad af jobsikkerhed og en god løn.
Theis har stadig ambitioner om at skabe sin egen virksomhed. Han har en Inspector Gadget i maven og vil gerne arbejde med design og produktudvikling. Han har masser af idéer, og jo mere han lærer på maskiningeniøruddannelsen, jo flere idéer opstår der.
Og på den måde slutter historien om Theis' vej ind på ingeniøruddannelsen tilbage ved udgangspunktet i morfars værksted i Struer. Det er en gammel værktøjsfabrik med drejebænke og fræsere, som Theis i dag bruger til at fremstille prototyper, når han får en idé.
"Min morfar har haft en meget succesfuld værkstedsfabrik. Jeg kunne godt se mig selv genoplive den i en moderne version, når jeg er færdig som ingeniør. Det ville give rigtig meget mening," siger Theis.
