Hvis robotter, sundhedsteknologi, kunstig intelligens, droner og helt overordnet en bred vifte af teknologiske løsninger til samfundets digitale udfordringer lyder som noget, du kunne tænke dig at arbejde med, kan det være, du skal overveje en civilingeniøruddannelse i Elektroteknologi.
Det var præcis den tanke, 21-årige Oliver Fridorf fik, da han tilbage i foråret 2019 browsede rundt på Aarhus Universitets hjemmesider for at finde ud af, hvad han skulle uddanne sig inden for.
”Jeg var glad for matematik og fysik allerede fra 1. klasse i folkeskolen,” siger han: ”Og efter et besøg hos AU Engineering på Katrinebjerg tilbage i en fysiktime i gymnasiet var jeg ret overbevist om, at jeg skulle læse til ingeniør.”
Efter et års sabbat, hvor en stor del af tiden gik på opdagelsesrejse på støvede veje ned gennem Kasakhstan og Usbekistan og det vestligste Asien, var han klar på at starte på universitetet. Eftersom han boede i Aarhus, havde familie og venner der, havde han aldrig andre overvejelser end Aarhus Universitet. Men uddannelsesvalget stod ikke lysende klart for ham. Han vaklede mellem fysik eller en ingeniøruddannelse.
Valget faldt på Elektroteknologi:
”Fysik var det skolefag, jeg syntes, var sjovest. Derfor havde jeg fået den idé, at det nok var en god idé at læse fysik. Men så fik jeg øjnene op for ingeniøruddannelserne, og endte med at vælge Elektroteknologi, fordi den er bred, fordi den åbner for mange muligheder, og fordi det er noget, jeg kan lide at lave,” siger han og fortsætter:
”Jeg synes, elektronik er sjovt at arbejde med, kan godt lide at have noget strøm mellem hænderne, og så kan jeg godt lide, at man kan bruge den teoretiske viden, man får, til noget konkret - at det bliver anvendeligt.”
Artiklen fortsætter under billedet
Oliver er født i København, men flyttede med familien til Aarhus allerede som 6-årig. Hans mor er gymnasielærer i samfundsfag og engelsk, og hans far er uddannet molekylærbiolog, men arbejder i dag med it.
Han har to brødre, der ligesom ham selv er meget interesserede i de naturvidenskabelige fag, og selvom han mener, at hans mor nok godt kunne tænke sig, at mindst én af brødrene valgte den samfundsvidenskabelige vej, tvivler han på det.
”Det bliver sgu nok noget med fysik og matematik ligesom mig,” siger han.
Og det ønske har han også fået opfyldt til fulde på civilingeniørstudiet, forklarer han:
”Der er nogle studiekammerater, der er røget i svinget, fordi de syntes, det var for svært. Det er hård mat og hård fys, og det er lige noget, man skal acceptere. Man finder ud af, at der er rigtig meget matematik bag elektronikken, det betyder en hel del. Og det er da svært, når man nogle gange sidder efter en forelæsning og ikke fatter en skid. Det kan være hårdt, og der er det bare fedt, at vi har vores studiegrupper, hvor vi hjælper hinanden. Og så bliver man jo god – man bliver satme en haj til tingene, og man får en dyb teoretisk viden om, hvorfor ting fungerer, som de gør.”
Artiklen fortsætter under billedet
En normal studiedag for Oliver – når der ikke er coronapandemi – starter om morgenen, hvor han møder ind på studiet. Der er tit lange dage med forelæsninger og opgaver inden for forskellige fag.
På 2. og 4. semester er der ligeledes projektarbejde, hvor de studerende i grupper får stillet konkrete opgaver, de skal løse:
”Her på 4. semester har vi lavet en wearable. Det har nærmest været sådan et fritidsprojekt for vores gruppe, hvor vi har udviklet en handske med en sensor og en skærm og nogle LED’er, der giver mulighed for at gemme de farver, man rører ved, og tage dem med sig. Det har været sjovt, for man arbejder sammen om et projekt, hvor man ender ud med et decideret produkt.”
Ud over studiet er Oliver studenter-studievejleder. Det giver et godt indblik i uddannelsen, og man får et kig med bag kulisserne, siger han:
”Og så er det bare super socialt.”
