Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

De simulerer hjernen for at gøre EEG-målinger bedre

Mette laver en fysisk simulering af et menneskehoveds konduktivitet og Finja simulerer problemet vha. computerprogrammer. Foto: GotFat

Mette Hammer og Finja Ralfs er begge 26 år og civilingeniører i Biomedicinsk teknologi. De valgte at dykke ned i hjernemålinger i deres specialer for at undersøge, om man kan gøre målingerne af hjernens svage elektriske signaler mere præcise.

 


Elektroencefalografi (EEG) er en teknik, man bruger til at måle de spændingssvingninger, der opstår som følge af ionstrømme i hjernens neuroner.

Via elektroder placeret på hovedet kan man altså måle hjernens aktivitet, og det er en teknik man ofte benytter til eksempelvis at diagnosticere epilepsi. Den kan også bruges til en lang række andre ting, f.eks. til at undersøge søvnproblemer.

”EEG bliver brugt mange steder og til utroligt mange ting rundt om i verden. Størstedelen af EEG-målinger måles med elektroder på hovedet, hvor man benytter elektrisk ledende gel til at skabe kontakt mellem elektroder og hud. Men ingen, har kigget på, om der er forskelle imellem de mange geler, der findes på markedet, og eventuelt have betydning for målingerne,” siger Mette Hammer, som er civilingeniør i Biomedicinsk teknologi fra Aarhus Universitet.

Forskellige signaler

Derfor satte hun og studiekammeraten Finja Ralfs sig for at undersøge de mange forskellige geler, læger og forskere bruger rundt omkring i verden.

Mette greb problemet an ved at lave en fysisk simulering af et menneskehoveds konduktivitet og Finja simulerede problemet vha. computerprogrammer.

Foto: GotFat

”Vi ville undersøge, om gelen og mængden af gel, man bruger, har betydning for det potentiale, man måler via EEG. Alle geler er lidt forskellige, så formålet var at undersøge, om det er lige meget, hvad man bruger, eller om der er forskelle,” forklarer Finja.

Og noget kunne tyde på, at de to kvinders speciale kan få betydning for EEG-målinger fremover. Begges simuleringer gav nemlig anledning til forskelle i de signaler, elektroderne skal opfange fra de svage spændingsforskelle i hjernen.

”Vi havde en formodning om, at forskellen i gelerne udgjorde en fejlkilde, og det bekræftede resultaterne. Det kommer dog meget an på, hvor længe man måler EEG signalerne, og hvor meget gel man bruger. Det er svært at konkludere noget endeligt ud fra vores målinger, men det tyder på, at der kunne være forskelle, man bør være opmærksom på i fremtiden,” siger Mette, som håber på, at deres resultater kan være med til at gøre forskningen mere præcis i fremtiden.

Hvorfor sundhedsteknologi?

Mette valgte selv sundhedsteknologi ud fra et rent tilfælde. Hun var på sabbat i Australien, hvor hun besøgte et privathospital og blev overvældet over, hvad de teknologiske muligheder kan have af betydning for sundhedsvæsenet i dag.

”Det var mit første møde med sundhedsteknologi, og jeg blev meget overrasket. Efter den oplevelse gav det hele bare mening, og da jeg altid har været idérig og tiltrukket af ingeniørverden, besluttede jeg mig for sundhedsteknologi,” siger hun.

For Finjas vedkommende var sundhedsteknologi det bedste kompromis mellem de to verdener, der interesserede hende mest efter gymnasiet: Medicin og teknologi.

”Jeg havde altid vaklet mellem valget at læse til læge eller ingeniør. En veninde fortalte mig om muligheden for sundhedsteknologi, og det lød helt perfekt, fordi man arbejder med begge ting. Det har, lige siden jeg startede, givet utrolig god mening for mig, og jeg er meget glad for, at det var den retning, jeg valgte,” siger Finja.