”Så skal du ændre hele verden, Emil”.
Emil kan stadig levende huske sin fars reaktion, da han fortalte ham, at han ville være ingeniør.
Ikke fordi faderen var glad. Det ville han have været uanset.
Emil kunne have sagt, at han ville være fløjtespiller, så ville hans far have bakket op om det.
Nej, det var mere lyset i øjnene, der gjorde udfaldet. Det var som om, noget var vakt til live i faderens øjne; livstegn fra en glemt drøm, der ellers for længst var pakket sammen.
23-årige Emil Hougaard er født og opvokset i Ringe midt på Fyn. Her gik han i folkeskole og siden på Midtfyns Gymnasium, hvor han flirtede lidt med kemi og matematik på A niveau. Han vidste ikke rigtig, hvad han skulle læse, men ”det der ingeniør lød nu meget fint”.
Det blev dog ved tanken, for han besluttede sig for at tage på højskole først. For at prøve livet af og finde sit ståsted:
”Der spillede vi en masse musik, og jeg fik en masse gode venner. Og det viste sig, at de alle sammen skulle til Aarhus for at læse. Jeg havde egentlig tænkt, jeg skulle til Aalborg, men da en af mine gamle venner så spurgte, om jeg ville flytte i lejlighed med ham i Aarhus, flaskede det hele sig pludselig, og jeg sprang med på vognen,” siger Emil.
Han læser i dag til civilingeniør i Kemiteknologi på Aarhus Universitet, men det var bestemt ikke en retning, han havde låst sig fast på fra starten.
Lige som så mange andre var han meget i tvivl om studievalg – særligt efter højskoletiden:
”Jeg overvejede både at læse historie, musikvidenskab, dansk og spansk. Jeg har altid nydt at gå i skole og har kunnet lide alle fagene. Men når det kommer til stykket har jeg nok haft en lidt større interesse for naturvidenskaben end det humanistiske. Ikke meget, men lidt.”
Artiklen fortsætter under billedet
For Emil har studiesnak med sin far altid fyldt meget. Begge forældre har altid været meget støttende, men faderen har altid haft en særlig plads, når snakken faldt på fremtiden og karrieren, studie og interesser.
”Jeg har altid talt meget med min far om uddannelse. Han har præget mig rigtig meget og på rigtig mange områder. Og han har altid været klar til at hjælpe og støtte og har altid interesseret sig meget for de valg, jeg har truffet, og de tanker, jeg har haft. Og han har aldrig lagt skjul på sin egen fascination af teknik og naturvidenskab,” siger Emil og fortsætter:
”Og så er han den eneste i min familie, der har gået på universitetet. Og når det var den vej, jeg også ville, og så er det på en måde lettere at forholde sig til det. Han har altid interesseret sig for utroligt mange forskellige ting, og det var også ham der inspirerede mig til at tage på højskole.”
Faderen var kaptajn i Forsvaret og havde engang læst noget med makroøkonomi. Men inderst inde havde han nok selv haft den drøm om at læse til ingeniør. Den der brændende nysgerrighed på alt omkring sig funderet på en naturvidenskabelig interesse.
”Han har altid syntes, det var skide spændende, og han har selv fortalt, at han selv gerne ville læse til ingeniør. Han har altid sagt: ’Du skal gøre det, der gør dig glad. For hvis du ikke er glad for det, du laver, så bliver det noget lort.’ Så da jeg fortalte ham, at jeg overvejede at læse til ingeniør, lyste han op. Der kunne jeg se, at han var stolt,” siger Emil.
I dag kan Emil godt mærke, at kemiingeniør er den rette vej for ham. Han er kun et år inde i sin 5-årige civilingeniøruddannelse, men drømmer allerede om at arbejde med rumfart, når han engang er færdig. Mulighederne er store og dørene er vidt åbne.
Kemi som fag var egentlig aldrig Emils store interesse i gymnasietiden – men da det gik op for ham, hvor meget man kan med kemi i dag, og hvor meget det fylder for alle aspekter af vores samfund og hverdag, blev det først rigtig spændende:
”Studiet og universitetet har levet op til alle mine forventninger, og jeg må indrømme, at det sociale aspekt har været helt fantastisk. Og så er det bare fedt at læse og studere i et forskermiljø. Vores undervisere er alle forskere og har latterligt godt styr på det, de laver, men samtidig er der ingen distance til dem. De er kæmpe inspirationskilder, forsker i de vildeste ting, og samtidig har de også bare lyst til at snakke med os studerende. Det er super fedt og inspirerende.”
Og hvad så med det der med at ændre verden?
”Det er spændende, at man som ingeniør har mulighed for at ændre ting til det bedre. Gøre en forskel. Og jeg kan godt forstå min fars ord, dengang jeg fortalte ham om det. Men det er ikke det, der driver mig. For mig er det bare spændende og mega interessant, det vi laver på studiet. At man også gør gavn er en sidegevinst.”
