Ved hjælp af en simpel biologisk proces, der involverer solens UVA- og UVB-stråler, kan man slå bakterier ihjel. Princippet hedder solpasteurisering, og det er kerneteknologien i den danske opfindelse SolarSack - en pose, der kan rense vand. Signe læser til diplomingeniør i Bioteknologi og har været i praktik i virksomheden og arbejdet med at teste og optimere posen, så den kan blive godkendt til distribution blandt den afrikanske befolkning.
"Jeg har arbejdet med at designe forsøgsmetoder og indsamle data, som vi har brugt til at videreudvikle posen og kvalitetssikre den," siger hun.
SolarSack består af en række kamre af plastik i et fladt design. Det sikrer, at UV-lyset fra solen kan trænge igennem og dræbe bakterierne i vandet på relativ kort tid under skyfrie forhold. De høje lufttemperaturer i Afrika er med til at effektivisere processen yderligere.
"Designet og materialevalget er simpelt, og det gør det muligt at producere posen billigt, så den forhåbentligt kan gøre adgangen til rent vand billigere og bedre for den fattige landbefolkning. Samtidig kommer det også miljøet til gavn, da posen kan sætte en stopper for meget af den trærydning, der går til at koge vand i dag," siger Signe Bredgaard.
En pose kan give cirka fire liter vand på fire timer og kan genbruges op til 500 gange.
Signe bredgård har i løbet af sit praktiksemester været på tre ingeniørbesøg i Uganda for at teste og dokumentere posens effekt i lokale omgivelser. Målet er, at SolarSack skal blive klar til at uddele hundredvis af poser i flygtningelejre.
"Mit arbejde bestod i at hente vand fra lokale vandkilder og teste reduktionen af bakterier efter rensning posen. Jeg har blandt andet kigget på posens effekt i forhold til vand fra forskellige kilder og ved forskellige vejrforhold. Jeg har også beskrevet den bakteriedræbende effekt af henholdsvis varme og UV-stråling, og så har jeg sammenlignet brugte og nye poser," siger hun.
De mange data fra besøgene i Uganda har SolarSack brugt til at udvikle et lille display til posen, der kan vise, hvornår vandet i posen er tilstrækkeligt rent.
"Det har på alle måder været et spændende semester. Jeg har fået lov til at gå i dybden med mikrobiologi rent teoretisk og designe relevante forsøgsmetoder, men jeg har fået lov til at følge produktudviklingsprocessen. Sådan er det at arbejde som ingeniør. Man skal hele tiden forholde sig til, hvordan man kan nyttiggøre den viden, man producerer i laboratoriet," siger Signe Bredgaard.
En af Signes største udfordringer under praktikopholdet var at skaffe sig adgang til sterile laboratorier i Uganda. Hun fik lov til at blive "gæsteforsker" i hovedstaden Kampala, og det satte hende på prøve.
"De har ikke de samme faciliteter i deres laboratorier, som jeg er vant til fra Danmark, men det har bare udfordret mig ekstra meget fagligt. Helt grundlæggende handler det om mikrobiologi, når man skal identificere bakterier og beskriver reduktionen af dem. Konkret sker der det, at UVA-strålerne rammer det opløste oxygen i vandet og danner nogle reaktive forbindelser, der kan få bakteriernes celler til at briste. UVB-strålerne dræber bakterierne ved at lave mutationer på deres DNA og proteiner," siger hun.
