”Jeg tror, at rigtig mange, der starter med at læse til bygningsingeniør kommer med en forestilling om, at det kunne da være sjovt at lære at bygge en bro,” siger Kirstine Stampe.
Mike Neupart nikker. Han kender selv til den samme logik.
”Tanken om, at man kan pege på et bygningsværk og sige, at den der har jeg været med til at lave, er fristende for mange. Det er på en eller anden måde meget konkret og afspejler selvfølgelig også, at ingeniøruddannelsen har et praksiselement,” siger han.
Både Mike og Kirstine er på uddannelsens sidste semester, hvor de skal lave deres bachelorprojekt, og som så meget andet i livet har deres uddannelse taget en helt anden drejning, end de havde forestillet sig, da de gik i gang.
”Jeg endte med at vælge en specialisering, der hedder energi og indeklima. Det har været super interessant, og jeg har lært rigtig meget. I mit bachelorprojekt undersøger jeg, hvordan man kan optimere akustikken i daginstitutioner. Jeg skriver sammen med en studiemakker, og vi kigger især på et begreb, der hedder taleklarhed, som handler om, hvor tydeligt, man opfatter sprog i et rum ,” siger Kirstine Stampe.
Hun samarbejder med Aarhus Kommune i projektet og peger selv på, at det er en af de store fordele ved at læse til ingeniør, at man allerede som studerende kommer til at arbejde med noget, der har betydning for andre.
Og nogle gange for rigtig mange. For i dette tilfælde har Aarhus Kommune 340 daginstitutioner fyldt med børn i en rivende sprogudvikling, og de opholder sig i inde-miljøer, hvor endnu ingen har interesseret sig for taleklarhed.
”Det er helt vildt fedt, at den viden, man skaber igennem sine projekter, faktisk kan bruges til noget uden for universitetet og kan komme andre mennesker til gavn. Det tror jeg ikke, jeg tænkte så meget over, da jeg skulle vælge uddannelse. Der tænkte jeg mere på, at jeg godt kunne lide naturvidenskab, og at jeg helst ville undgå at uddanne mig til ledighed” siger hun.
Kirstine har studiejob i et rådgivende ingeniørfirma, og hun drømmer om en karriere, hvor hun kan komme til at arbejde med dagslys, vinduesplacering og akustik.
Mike Neupart har valgt at specialisere sig i bærende konstruktioner, og han interesserer sig blandt andet for træbyggeri.
”Det er et enormt spændende materiale. På uddannelsen lærer vi både at regne på bygninger og designe bygninger. Vi får en forståelse for arkitektens udfordringer, og i de fleste projekter på studiet bliver vi trænet i at tænke helhedsorienteret teknologi, en bygningsfunktion og æstetik,” siger han.
Han startede på uddannelsen med en god blanding af interesse for matematik og arkitektur, og han husker tilbage på de første semestre som en smule overvældende.
”Der er meget, man skal lære, og det faglige niveau er ret højt. Man skal også være forberedt på at tegne en masse i hånden, sætte sig ind i computerprogrammer og også have værkstedsfag, hvor man tester teori i praksis. Det kan for eksempel være, at man skal lave en betonbjælke med armering og så teste, hvor meget den kan holde til, og om det stemmer med de beregninger, man har lavet,” siger han.
Selvom uddannelsen er intensiv, og hverdagen er travl, fortæller Mike Neupart også om en helt særlig motivation blandt studerende.
”De fleste bliver ramt af den her tanke om, at der faktisk er mennesker, der skal bo i det, de sidder med, og det er meget motiverende for de fleste. Man vil gerne gøre sig umage,” siger han.
I dag er Mike Neupart i gang med sit bachelorprojekt, som han laver i samarbejde med en rådgivende ingeniørvirksomhed. Han arbejder med at finde bæredygtige løsninger til etagebyggeri i byerne, og det er noget, han er sikker på, han kommer til at bruge, når han skal ud på arbejdsmarkedet som færdig ingeniør.
”Klima og bæredygtighed fylder meget, og det er noget, alle bygningsingeniører på et eller andet niveau skal forholde sig til. Og efterhånden som man får mere viden om byggeri og om sektorens udfordringer, så forstår man også, hvor stort et præg, man egentligt kan sætte på fremtiden,” siger han.
