Aarhus Universitets segl

Man skal være opmærksom på de blinde vinkler i livet

Det var en god veninde, der foreslog Sisse, at hun skulle uddanne sig til ingeniør. Selv havde hun ikke skænket det en tanke. 


De fleste har en enkelt eller flere skelsættende begivenheder fra barndommen med sig i bagagen. Begivenheder, der på den ene eller anden måde, viser sig at få betydning, når man senere i livet skal træffe afgørende valg. 

For Sisse Østergaard Hansen indtraf en af disse begivenheder i femte klasse, hvor hun sammen med familiens øvrige børn blev kaldt ind i stuen af forældrene. Her fortalte de, at de havde besluttet sig for at sælge barndomshjemmet i i Vestjylland og skifte det trygge kernefamilieliv i villakvarteret ud med et rejseeventyr. Fem uger igennem Europa i et folkevognsrugbrød bygget om til autocamper og derefter en måned med rygsæk i Vietnam. Bagefter ville de flytte til Vejle og etablere sig der. 

“For et barn er det jo en kæmpe forandring og også en næsten uoverstigelig udfordring at sige farvel til alt det velkendte og vende sig imod en stor verden, der åbner sig. Jeg kan huske, at jeg var enormt ked af det, men da vi først kom afsted, så voksede jeg, og jeg kom hjem med en helt anden modenhed, som også gjorde det let for mig at starte i en ny skole. I dag er jeg taknemmelig for det valg, mine forældre traf. Det lærte mig, at det ikke er så farligt at vende livet på hovedet engang imellem, og at det kan åbne op for noget nyt og nogle muligheder, man ellers aldrig ville få øje på,” siger Sisse Østergaard Hansen. 

I dag ved Sisse, at det også gælder, når man skal vælge uddannelse. Selv var hun godt i gang med at følge den sti, der var lagt ud for hende, og tæt på at overse en ingeniørvejen, der i dag har vist sig at passe meget bedre til det menneske, hun er.

“Uddannelse er simpelt hen så vigtigt et valg, at man skylder sig selv at tjekke, om man har nogle blinde vinkler, og om man har overset nogle muligheder,” siger hun. 

Uddannelse handler også om at udrette noget 

Sisse gik to år på efterskole, før hun startede i gymnasiet med samfundsfaglig studieretning i Vejle. Her begyndte hun så småt at overveje, hvad hun skulle uddanne sig til. Hun var velsignet med en god bredde på sin interesseprofil, men det gjorde det bare vanskeligere at vælge. Hun forestillede sig, at hun skulle læse erhvervsøkonomi, for hun kunne godt lide matematik, og hendes storebror var gået i den retning.

Men sådan skulle det ikke gå. Sisse er i dag næsten færdig med sin diplomingeniøruddannelse i Bygning. Hun er ved at lægge sidste hånd på sit bachelorprojekt. Det handler om regnvand. Hun undersøger, hvordan man kan lede det væk fra byerne og undgå oversvømmelser. 

“Det bedste ved den uddannelse, jeg har valgt, det er at man rent faktisk kan udrette noget. Jeg synes, det er mega sejt, at jeg kan være med til at forhindre oversvømmelser og klimasikre vores byer,” siger Sisse Østergaard Hansen. 

Artiklen fortsætter under billedet

Jobudsigter og løn betyder også noget

Det var en god veninde, der sporede hende i retning af en ingeniøruddannelse. Mens Sisse var på sabbat i Australien og det sydøstlige Asien, så var hendes veninde startet på Aarhus Universitet. 

“Hun sagde til mig, at der ikke var så meget at være i tvivl om, og at det var lige mig, så jeg kiggede selvfølgelig lidt nærmere på det. Ja, og så supplerede jeg fysikken op og fik en studieplads. Jeg havde seriøst aldrig tænkt den tanke, at jeg skulle være ingeniør, og jeg forbandt det måske også med noget, der var meget svært. Men jeg rystede tvivlen af mig og gik ind til det med eventyrlyst og en tillid til, at det nok skulle blive godt. Det blev det heldigvis også, og jeg kunne ret hurtigt se, at min veninde havde ret. Her var en uddannelse, hvor matematikken ikke bare var formler, og hvor man rent faktisk bliver uddannet til noget,” siger hun. 

Sisse kommer fra et hjem med stærke håndværkstraditioner, og måske derfor har det været vigtigt, at hun kunne se en profession for sig med sin universitetsuddannelse. 

“Det betyder meget for mig, at min uddannelse er erhvervsrettet. Det jeg lærer, det ved jeg, hvad jeg skal bruge til. Og jeg ved, at jeg kan være sikker på at få job og oven i købet en god løn. Jeg kender mange, der går på universitetet, som ikke rigtig ved, hvad de kommer til at beskæftige sig med på arbejdsmarkedet, eller om de overhovedet kan få et job,” siger hun. 

En fremtid med klimaforandringer

Samtidig er der også sket noget med folks opfattelse af ingeniører. Det mærker Sisse tydeligt. 

“Jeg får rigtig mange positive reaktioner, når jeg siger, jeg læser til ingeniør. De fleste ved godt, at vi løfter en stor opgave med at skabe en bæredygtig forandring i verden. Især min far er meget stolt. Han synes, vi skal bygge vores eget hus sammen engang,” siger hun og griner.

Men selvom Sisse snart er færdiguddannet bygningsingeniør, er det ikke bygninger, hendes hjerte banker for. Hun har nemlig specialiseret sig i miljøteknik og drømmer om en karriere, hvor hun kan være med til at skabe en bæredygtig kloakinfrastruktur i Danmark. 

“Vores nuværende kloaksystem er ikke dimensioneret til den øgede mængde af regnvand, som klimaforandringerne medfører. Derfor haster det med at finde nye løsninger på, hvordan vi kan transportere vandet væk fra byerne og undgå at forurene vores vandmiljø,” siger Sisse Østergaard Hansen.