Det er søndag morgen. I musikerhjemmet på Fyn er stearinlyset tændt og toner af Beethoven fylder stuen, hvor den lille familie spiser morgenmad. På bordet ligger den tykke avis. Forsiden viser en isbjørn. Den står på et isbjerg, som er ved at smelte, og den har det tydeligvis ikke godt. David 10 år. Han spørger sin mor: Hvad er der galt med isbjørnen?
Davids mor giver sig god tid. Hun er vant til, at hendes lille dreng har en videbegærlighed, der er en god portion større, end hos de fleste andre børn. Hun forklarer ham om den globale opvarmning, havstrømmene, klimaforandringerne og den menneskeskabte CO2-udledning.
"Det gjorde et kæmpe indtryk på mig. Jeg kan huske det endnu. Om mandagen gik jeg ned på biblioteket og lånte alle de bøger, jeg kunne finde om klima og alternativ energiproduktion. De kommende uger og måneder brugte jeg på at læse, mens de andre spillede fodbold. På det tidspunkt var klimaforandringer en trossag, og jeg ville forstå det hele, så jeg kunne overbevise verden om, at en fremtid med global opvarmning ikke bare var hypotetisk, men skræmmende virkelig og alvorlig, og at vi måtte gøre noget," siger han.
David kommer fra en familie med stærke musikalske traditioner, og han er selv begunstiget med et stort talent. Både forældre og bedsteforældre har været professionelle musikere, og det at spille klaver har været en del af hverdagen på samme måde som at gå i bad eller børste tænder.
"Musik er en meget stor del af mit liv. Det er en kraft, der kan mobilisere følelser, og det en udtryksform, som jeg ikke ville kunne undvære," siger han.
Da David startede i 2. g., blev han samtidig optaget på MGK, som er en treårig forberedende uddannelse til musikkonservatoriet.
"Jeg drømte om at blive pianist, og jeg var villig til at bruge rigtig meget af min tid på at dygtiggøre mig. Min bekymring for klimaforandringerne, og min dengang lidt diffuse ambition om at komme til at gøre noget konkret ved det, sad stadig i mig, da jeg blev student, men jeg forbandt det ikke med noget, man kunne uddanne sig indenfor. Alligevel fandt jeg frem til, at der måske var en mulighed i ingeniøruddannelserne," siger han.
David tog turen til universitetet for at høre mere til et orienteringsmøde om uddannelser, og det skulle blive et vendepunkt for ham.
"Jeg kommer så hen til en stand, hvor man kan høre om diplomingeniøruddannelsen i Elektrisk energiteknologi, og de fortæller om, hvordan de arbejder med bæredygtig energiproduktion og om mulighederne på arbejdsmarkedet efterfølgende. Her kunne jeg se, at der var en meget høj løn og næsten 100 procent jobgaranti. Min plan A om at blive konservatorieuddannet pianist ville stille mig helt anderledes i livet og give en meget mere usikker karrierevej. Jeg tror, det var det, der gjorde udslaget," siger David.
Artiklen fortsætter under billedet
Musikken har han selvfølgelig ikke lagt på hylden. Den fylder stadig meget i hans liv. David bor på en sejlbåd i Aarhus. Her har han sit el-klaver, og om søndagen sejler han til Tunø, hvor han arbejder som organist i en kirke.
"Der er en eller anden form for sammenhæng mellem musikken og ingeniørvidenskaben. At skrive noder, der skal blive til et sammenhængende stykke, er lidt som at programmere. Det er også bare et abstrakt sprog, man kan lære," siger David.
Alt var nyt for David, da han i august 2018 startede på Aarhus Universitet.
"Den første dag får jeg udleveret den her micro-controller og kommer hjem og pakker den ud og tænker: Den er godt nok fin. Hvad skal jeg bruge den til? Jeg havde ikke den fjerneste anelse om, hvad programmering gik ud på," fortæller han.
Læringskurven på det første semester var stejl, og i løbet af få måneder blev programmering til en yndlingsbeskæftigelse for David.
"Det er dejligt konkret og på en måde ret hyggeligt at kode. Man sidder med noget, man skal have til at virke. Programmering binder det teoretiske til det praktiske, og det er fascinerende," siger han.
Når man spørger ind til fremtidsplanerne hos David, så får man ikke et klart svar. Han mener, at det er vigtigt ikke at fokusere så meget på endemålet.
"Jeg er glad for det jeg lærer. Jeg får en rigtig god ingeniørvidenskabelig grundforståelse, som jeg kan bruge i mit fremtidige arbejdsliv. Uanset, hvor jeg havner, så vil jeg vide, hvad jeg taler om, fordi jeg har en form for teknisk dannelse med mig. Det er det, der er det vigtige for mig. Ingeniørarbejdsmarkedet ændrer sig jo hele tiden, fordi teknologiudviklingen er så markant, og hele energisektoren forandrer sig også. I dag er der en tendens til at fokusere mere på målet, end på hvad man skal lære for at nå dertil. Jeg mener, at man bliver dygtigst, hvis man husker at fokusere på at lære på vejen,” siger han.
