Corona havde lukket Danmark og resten af verden ned, da 3.g nærmede sig sin afslutning for Karoline Lykkeberg Madsen tilbage i 2020. Ønsket om at rejse ud og se verden og opleve nye kulturer så nu desværre dystert ud.
En aften i maj, efter hun havde talt sabbat og fremtidsmuligheder med sin familie rundt om spisebordet, satte hun sig ned med sin bror for at tjekke uddannelser på nettet. Han læste til ingeniør på Aarhus Universitet, og den tanke havde egentlig også boet i Karolines sind i længere tid. Hun havde altid været glad for fysik, og i gymnasiet havde hendes fysiklærer overbevist hende om, at en uddannelse til ingeniør kunne åbne dørene til en spændende karriere.
Valget faldt på mekanik og dermed udsigt til en fremtid inden for design og udvikling af bæredygtige teknologiske løsninger inden for alt lige fra grøn energi til robotter, mennesker, miljø og industri:
”Jeg tænkte, nu tager jeg en hurtig beslutning og melder mig til. Der var gode muligheder for at komme ud og rejse under studiet, og hvis det ikke lige var mig, ville jeg lære en masse alligevel. Worst case kunne jeg jo altid droppe ud igen. Men nu endte det jo med at være det rigtige valg, så det er jo super,” siger Karoline, som i dag læser på 4. semester og ved siden af studiet arbejder som forskningsassistent.
For Karoline var studiestarten lidt en øjenåbner. Ud over hende selv var der kun en håndfuld andre kvinder i klassen, og det undrer hende, fortæller hun:
”Før jeg startede, havde jeg godt en anelse om, at det ikke ville være en klasse med en 50/50 fordeling af drenge og piger, men jeg ville nu ønske, der var flere piger – det giver bare en anden dynamik, når kønsfordelingen er mere lige. Jeg tror, årsagen skal findes helt tilbage i folkeskolen, hvor usagte forventninger og stereotyper i medierne påvirker vores interesser og dermed de fag, vi prioriterer. Det afgør, den uddannelse vi tager, og det senere arbejdsliv,” siger hun.
Hun fortsætter:
”Det er virkelig ærgerligt, at mange vælger især naturvidenskabelige uddannelser fra på den baggrund, at de ikke kan se sig selv i studiemiljøet. Studier viser, at STEM-fag anses som mere maskuline end de humanistiske fag, og en bredere repræsentation af kvinder med forskellig baggrund ville gøre naturvidenskaben mere tilgængelig. Særligt en større synlighed af kvindelige ingeniører, fysikere og matematikere i medierne ville gøre en betydelig forskel, tror jeg.”
LÆS OGSÅ: Ny professor: Der mangler simpelthen kvindelige rollemodeller i STEM
Karoline valgte selv mekanik-studiet mere eller mindre i blinde. Selvom hendes fysiklærer i gymnasiet var god til at fortælle om, hvad man laver som ingeniør, og han havde taget klassen med på ekskursioner for at vise, hvad ingeniører laver, var studiet stadig et stort spørgsmålstegn at gå ind til. Men hun gjorde det, fordi hun syntes, matematik og fysik var mest udfordrende:
”Jeg synes også, de humanistiske fag i gymnasiet var spændende, men matematik og fysik udfordrede mig mere. Og det er tankevækkende, at matematik og fysik kan beskrive verden omkring os – kan fortælle os, hvordan hele verden fungerer. Det var nok det - en nysgerrig undren på verden omkring os - der fik mig til at synes, at matematik og fysik var mere interessant,” siger hun.
På 3. semester fik Karoline mulighed for at deltage i forskningsprojektet Cutting Edge. Hendes vejleder, lektor Ramin Aghababaei, havde skrevet rundt og spurgt, om der var nogen, der kunne have lyst til at hjælpe på projektet, og det syntes Karoline, lød spændende:
”Til at starte med var det ikke så meget projektet i sig selv, men mere muligheden for at blive involveret i ingeniørforskning og finde ud af, hvad det indebærer,” siger hun.
Artiklen fortsætter unde billedet
Cutting Edge-projektet handler kort og godt om at designe, udvikle og optimere næste generations fræseværktøjer til hårdmetal:
”Altså, slid på fræseværktøjer virker jo ikke ligefrem som verdens mest spændende emne. Men når man sætter sig ind i det, er det et overraskende stort problem, som koster fremstillingsindustrien milliarder af kroner hvert år. Og når man så finder ud af, at man gennem matematik og fysik kan optimere de her værktøjer så markant, som vi har gjort, så begynder det at være interessant,” forklarer Karoline.
I projektet har hun stået for at lave inspektioner af fræseværktøjer og udvælge de designs, der klarer sig bedst – altså der, hvor værktøjsdesignet er mest modstandsdygtigt over for slid.
Som forskningsassistent har Karoline arbejdet ca. 10 timer om ugen. Oprindeligt skulle hun assistere i tre måneder, men det er nu blevet forlænget, og nu er hun endda også i gang med at skrive en forskningsartikel om arbejdet, og hun skal præsentere projektets resultater til NORDTRIB-konferencen, der afholdes i Ålesund i Norge til juni.
”Jeg glæder mig – det bliver en stor oplevelse, men det er også en smule angstprovokerende,” siger hun.
Karoline er i dag knap to år inde i sit studie, og adspurgt, om hun kan sætte nogle ord på, hvordan det er at læse til ingeniør i mekanik, og hvad der præger studiet, svarer hun:
”Selvbestemmelse. Der er meget valgfrihed om fremmøde, og om man vil lave gruppearbejde eller ej. Der er ingen, der tæller fravær, så det er dejligt, at man har så meget frihed til selv at administrere sin læring. Det er udfordrende, og man er altid lidt bagud, men det er også ok, for der er så meget, man skal lære. Det sværeste er at have disciplinen til at administrere sin egen tid. Men det er en myte, at man skal være den nye Albert Einstein for at kunne læse til ingeniør. Det vigtigste er, at man er nysgerrig og interesseret - så kan man lære det meste.” siger hun.
Hun fortsætter:
”Man skal huske at benytte sig af al den hjælp, man kan få – for der er meget hjælp at hente. Vi har et rigtig godt samarbejde i klassen, og man kan altid komme og spørge om hjælp på underviserens kontor. Og så er der bare meget at se frem til. Med den nuværende mangel på ingeniører er der meget vide muligheder for at få det job, man vil have, når man kommer ud på den anden side. Det glæder jeg mig da til.”
