Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Morens veninde fik Camillas øjne op for, at mekanik ikke kun er for drenge

”Jeg har altid været fascineret af, hvordan ting fungerer. Hvordan kan en bil køre? Hvorfor bliver et kobbertag grønt?” fortæller Camilla. Ifølge hende er det vigtigt at være nysgerrig, hvis man vil være civilingeniør. Foto: Ida Marie Jensen / AU Foto
”Jeg har altid været fascineret af, hvordan ting fungerer. Hvordan kan en bil køre? Hvorfor bliver et kobbertag grønt?” fortæller Camilla. Ifølge hende er det vigtigt at være nysgerrig, hvis man vil være civilingeniør. Foto: Ida Marie Jensen / AU Foto

Camilla var startet på en uddannelse, der ikke var den rigtige for hende. Heldigvis fik hendes mors veninde overbevist hende om at skifte til en uddannelse, hun ellers aldrig havde skænket en tanke, for i dag sidder hun i sit drømmejob.


 

26-årige Camilla Dalsgaard Bloch-Jensen troede egentlig, hun skulle gøre karriere inden for medicinalindustrien. Da hun gik på gymnasiet i Viborg havde hun især været glad for kemi, så da hun i sit sabbatår efter gymnasiet i en brochure faldt over uddannelsen i Medicinalkemi, blev hun straks interesseret og søgte ind på studiet. Men allerede efter en måned inde i uddannelsen kunne hun mærke, at hun ikke var havnet på den rette hylde.

”Det er svært at forklare, men jeg tror, jeg havde brug for, at det jeg studerede, skulle være mere håndgribeligt. At der var en klarere forbindelse til virkeligheden”, fortæller Camilla.

Men hvad skulle hun så lave? Når Camilla tænker tilbage på sin barndom havde hun altid været interesseret i, hvordan verden hænger sammen.

”Jeg har altid været fascineret af, hvordan ting fungerer. Hvordan kan en bil køre? Hvorfor bliver et kobbertag grønt? Når vi var på ferie, gik jeg meget på museum med min far, mens min mor og søster tog sig af strandturen,” griner Camilla.

Læs også:“Det er fedt at være på forkant med teknologien”

Og set i bakspejlet var det nok denne nysgerrighed på verden, der fik Camilla til at kigge på ingeniørstudierne. Ved et tilfælde kom hun til at snakke med sin mors veninde, der i flere år havde arbejdet hos det europæiske atomforskningsinstitut CERN i Schweiz, der er verdens største forsøgsanlæg for partikelfysik. Og det fangede Camillas interesse.

”Jeg vidste godt, hun var ingeniør, men ikke at hun var uddannet inden for maskinteknik og mekanik. Det overraskede mig lidt, for jeg troede, at en maskingeniør var sådan en, der stod i et baglokale og rodede i en motor. Men det var så indtil, jeg begyndte at undersøge uddannelsen nærmere. Jeg fandt ud af, at det er et bredt studie med mange grene og virkelig mange muligheder. Det handler ikke bare om tandhjul og robotter, men fx også om nye materialer og strukturer.”

(Artiklen fortsætter under billedet)

”Som pige skal man bestemt ikke lade sig afskrække af, at der er flere drenge end piger på studiet. Vi har været i undertal, men jeg har slet ikke savnet noget – og vi kvinder har også haft et godt sammenhold på tværs af årgangene,” siger Camilla. Foto: I
”Som pige skal man bestemt ikke lade sig afskrække af, at der er flere drenge end piger på studiet. Vi har været i undertal, men jeg har slet ikke savnet noget – og vi kvinder har også haft et godt sammenhold på tværs af årgangene,” siger Camilla. Foto: Ida Marie Jensen / AU Foto

Et drengefag?

Selvom ingeniøruddannelsen i maskinteknik og mekanik lød spændende, var det dog ikke uden betænkeligheder, at hun sagde farvel til medicinalkemien og goddag til mekanikken. For Camilla var ikke i tvivl om, at det måtte være et drengefag. Og selvom de ganske rigtigt kun var syv piger ud af 92 nye studerende på Camillas årgang, viste det sig hurtigt, at sammenspillet i klassen var rigtigt godt på trods af den skæve kønsfordeling.

”Som pige skal man bestemt ikke lade sig afskrække af, at der er flere drenge end piger på studiet. Jeg har ikke følt mig udenfor eller mindre værdsat. Vi har været i undertal, men jeg har slet ikke savnet noget – og vi kvinder har også haft et godt sammenhold på tværs af årgangene,” fortæller Camilla.

”Der er ingen tvivl om, at det, at min mors veninde er kvinde, gjorde, at jeg blev opmærksom på en uddannelse, jeg ikke tidligere set som en mulighed. Og går udviklingen også i retning af, at flere kvinder kommer ind i mekanikfaget.”

Læs også: Danske forskere laver model for solenergi i hele verden

Det var et stort valg at skifte studie for Camilla, så hun tog sine og forældre og sin kæreste med på råd.

”Nu havde jeg valgt forkert én gang, og det ville jeg helst ikke gøre igen. Men de bakkede mig fuldstændig op og kunne se, at det var et godt match til mig. Min far er uddannet elektriker og tog faktisk adgangskursus til at komme ind på ingeniøruddannelsen, men kom dog aldrig i gang. Så det er nok hans nysgerrighed på alting, jeg er blevet opfostret med.”

Og følelsen af at have valgt rigtigt kom heldigvis ret hurtigt:

”Det var nemt at komme op af sengen om morgenen, for det var pludselig spændende at komme i skole. Det gav meget, at der var projektarbejde, og at man kunne se, at det vi lærer, det kan vi rent faktisk bruge til noget. Det er ikke bare noget, der bare står i en bog.”

Ekspert i materialer

Efter at have afsluttet den 3,5 år lange diplomingeniøruddannelse i Maskinteknik valgte Camilla at bygge ovenpå med en kandidatuddannelse, så hun i dag kan kalde sig civilingeniør i Mekanik.

”På kandidatuddannelsen gik vi mere i dybden med teorien bag de ting, vi lærte på diplomingeniøruddannelsen. Så hvis noget går galt i et forsøg, er det nu nemmere for mig at gå tilbage og identificere, hvor fejlen opstod. Jeg synes især materialefagene var spændende. Fx fracture mechanics, hvor man regner på, hvornår et materiale bryder sammen, og hvorfor og hvordan det brister.”

Og netop materialer blev efterhånden den røde tråd i Camillas uddannelse.

” Ved materialer er der en umiddelbar respons. Det er fascinerende, hvad man kan gøre med forskellige materialer og de muligheder, det giver for at konstruere ting. Fx fiberkompositter (materialer, der er en sammensætning af flere materialer, red.), hvis du bare lægger det ene lag lidt forskudt i forhold til de andre, så får du pludselig nogle helt andre egenskaber og opnår en helt andet anden styrke af produktet.”

Camillas afsluttende speciale, som hun afleverede i sommer, handlede da også om materialer. Eller mere præcist metamaterialer, som er materialer, der får egenskaber fra dets struktur i højere grad end fra dets sammensætning.

”I mit speciale lavede vi to forskellige gitterstrukturer som vi 3D-printede i titanium og i forskellige typer plast. Vi fandt ud af, at den ene havde en virkelig høj styrke, mens den anden havde en knap så høj styrke – men til gengæld havde den en høj energiabsorption. Dvs. den vil fx være at bruge på fronten af en bil, så den kan beskytte passagererne i kabinen.”

Drømmejobbet

Selvom Camilla stadig er nyuddannet, er hun lige startet i det, hun selv karakteriserer som sit drømmejob. Hun er blevet ansat den store danske virksomhed Terma, der bl.a. laver komponenter til flyproducenten Lockheed Martin i USA.

”Der er ikke mange virksomheder i Danmark, der har materialer så meget i højsædet, som de har hos Terma. Jeg skal arbejde i Materiale og Process afdelingen og dermed være med til at sikre, at vi lever op til de høje kvalitetskrav, som kunderne og myndighederne stiller. Mange af de ting, Terma producerer er lavet af kulfiber – og det er et meget kompliceret materiale at fremstille og kvalitetskontrollere”, fortæller Camilla med begejstring.

Hun er ikke i tvivl om, at hun med sin uddannelse som civilingeniør i Mekanik er rustet til opgaven.

”Når man tager en uddannelse som ingeniør, så lærer man en bestemt tankegang. Hvordan man griber et projekt an, og hvordan man skal løse et problem, man ikke nødvendigvis ved noget om på forhånd. Og det har min uddannelse helt sikkert klædt mig på til at kunne,” afslutter Camilla.

I sommeren 2020 åbner Aarhus Universitet op for en ny bacheloruddannelse i Mekanik, så man nu læse en sammenhængende 5-årig civilingeniøruddannelse i Mekanik i Aarhus.

Her sidder Camilla med nogle af de plastic- og t
Camillas speciale på civilingeniøruddannelsen i Mekanik handlede om metamaterialer – dvs. materialer, der får deres egenskaber af avancerede 2D- eller 3D-strukturer i højere grad end af deres kemiske formel. Her sidder Camilla med nogle af de plastic- og titaniummodeller, hun brugte i specialet. Foto: Ida Marie Jensen / AU Foto

Læs mere om maskiningeniøruddannelserne i Aarhus:

Du kan også læse Maskinteknik i Herning:

Er du i tvivl om valg af uddannelse - bliv inspireret her: