Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

”Jeg har nok altid været en naturnørd”

Da Jacob E. Sømod sammen med sin projektgruppe fik chancen for at arbejde sammen med universitetets klimaforskere, var det på mange måder en drøm, der gik i opfyldelse.


Da Jacob E. Sømod sammen med sin projektgruppe fik chancen for at arbejde sammen med universitetets klimaforskere, var det på mange måder en drøm, der gik i opfyldelse. Foto: AU Foto, Ida Jensen
Da Jacob E. Sømod sammen med sin projektgruppe fik chancen for at arbejde sammen med universitetets klimaforskere, var det på mange måder en drøm, der gik i opfyldelse. Foto: AU Foto, Ida Jensen

”Så længe jeg kan huske tilbage, har naturen fortryllet mig. Hvordan kan man ikke blive fascineret af naturen?”

Sådan fortæller Jacob Emil Elbek, der Igennem hele sin skolegang har været interesseret i naturvidenskab, biologi og teknologi. Hvor interessen kommer fra, ved han ikke. Hverken hans søskende eller forældre deler den med ham i udpræget grad. Familiens abonnementer på Discovery channel og National Geographic var han alene om at elske.

Jacob valgte at uddanne sig til diplomingeniør i Elektronik, og han starter snart på civilingeniøroverbygningen i Teknologibaseret Forretningsudvikling. Læringskurven på universitetet har været stejl. Til tider udfordrende, men mest sjovt.

”Det er en anden måde at gå i skole på, når man læser til ingeniør. Det handler ikke om at terpe teori. Man tilegner sig viden gennem arbejdet med projekter, og for mig har fritid og studier på den måde været ret meget viklet ind i hinanden,” siger Jacob E. Sømod.

Ingeniører har meget at lære af naturen

I dag ved han som nyuddannet rigtig meget om programmering, signalbehandling, machine learning og software. Men det er ikke det vigtigste, han tager med sig videre i livet som ingeniør. Det er respekten for naturen som den levende, organiske, komplekse og dybt fascinerende kontrast til det højteknologiske kapløb i den moderne verden.

”Udviklingen går meget stærkt, og det er utroligt, hvad vi i dag kan med teknologi. Men når det kommer til stykket, så har vi stadig rigtig meget at lære af naturen. Det er vigtigt at huske på som ingeniør,” siger han.

Den pointe gælder i øvrigt også for klimaet, fortsætter Jacob Emil Elbek.

”Hvis vi virkelig vil forstå de menneskeskabte forandringer af vores klima, så skal vi kigge tilbage på, hvordan naturen har ændret sig i jordklodens 4,6 milliarder år lange historie,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Sammen med sin studiegruppe har Jacob lavet en intelligent scanner, der kan identificere fossiller fra dinosaurernes tid. Foto: AU Foto, Ida Jensen
Sammen med sin studiegruppe har Jacob lavet en intelligent scanner, der kan identificere fossiller fra dinosaurernes tid. Foto: AU Foto, Ida Jensen

Klimaet i dinosaurernes tid

Og hvordan i alverden gør man så det? Hvordan kan man sige noget om naturens variationer tilbage i dinosaurernes tid?

Svarene gemmer sig på havbunden, hvor man kan finde nogle mikroskopiske fossiler af små encellede organismer fra en svunden tid.

I forbindelse med sit bachelorprojekt kom Jacob og resten af projektgruppen i kontakt med en af universitetets geologer. Hun forskede i Jordens historiske klima, og hun gjorde det ved at kigge på havbundsprøver i et mikroskop og identificere de bittesmå og ældgamle fossiller.

”Det var enormt interessant at få indblik i den del af klimaforskningen. Hun brugte rigtig mange timer på at tælle de her fossiller, der var mindre end sandkorn. Som ingeniør tænker man jo hurtigt – kan det her ikke gøres lidt smartere?”

Og det er lige her, at ingeniørvidenskaben møder klimaforskningen.

For ved at kigge på antal og arter kan professoren skridt for skridt skaffe overblik over fortidens temperaturforhold, saltindhold, iltindhold og pH-værdi i havet og på den måde møjsommeligt opbygge en historisk forståelse for vores klima. Problemet er, at det tager lang tid. Meget lang tid.

 ”Vi kunne se, at vi som ingeniører kunne hjælpe med at automatisere arbejdet med at identificere de små fossiler ved at bruge machine learning,” siger Jacob Emil Elbek.

 I et helt semester knoklede gruppen derfor med at lave en scanner til professoren, og resultatet blev rigtig godt. Opfindelsen står nu i et laboratorium på universitetet, og den kan få betydning for klimaforskning i fremtiden.

Virkelighedens problemer er en del af pensum

Udover, at Jacob er uddannet ingeniør, så har han altså fået en bonusviden om fossiller af encellede mikroorganismer med sig fra universitetet.

Og eksemplet illustrerer meget godt, hvordan det er at læse til ingeniør på Aarhus Universitet.

”Vi har aldrig terpet teori for teoriens egen skyld. Vi har altid arbejdet med virkelige problemstillinger, og det har været ekstremt motiverende. Tag vores projekt som eksempel. Det handler jo ikke bare om at udvikle en scanner og en algoritme, som kan hjælpe en tilfældig professor. Vi har en hel klimadagsorden at forholde os til, og vi kan se, at vores bidrag er vigtigt,” fortæller han.

Når Jacob er færdig som civilingeniør, vil han gerne arbejde med at spotte teknologiske trends og på den måde hjælpe virksomheder til at få et konkurrenceforspring.

”Det har længe været min drøm. Jeg tror på, at teknologi man løse mange af de udfordringer, vi står overfor i dag. Det handler bare om at se mulighederne,” siger han.