Aarhus Universitets segl

Jeg er nok lidt en ”skabshumanist”

23-årige Anne Kathrine Holk Pedersen bor i en lejlighed i hjertet af Aarhus sammen med tre studiekammerater. Hun er storforbruger af kultur. Biograf, teater, koncerter, foredrag og kunst. Ved siden af studiet arbejder hun som bartender, dyrker yoga, går til klatring og pole dance. Og så læser hun til ingeniør. Det kommer også lidt bag på hende selv.



Mors. Anne Kathrine er vokset op på en lille nordjysk plet på verdenskortet med natur og vand hele vejen rundt. Hun går i 3.g. og er nået til et sted i sit liv, hvor det ikke længere giver mening at udskyde tankerne om studievalg. Det er svært, for hun har mange interesser og mange talenter, og hvis hun skal sige det med sine egne ord, så er hun 100 procent blank.

Det ligner hende ellers ikke. Hun er typen, der har en holdning til det meste, kan sætte ting i gang og træffe beslutninger. Hun er blandt andet elevrådsformand, aktiv i Morsø Ungdomsråd og medarrangør af Kulturmødet Mors.

Det er fem år siden, og Anne Kathrine sidder i dag i en sofa på Aarhus Universitet og tænker tilbage på tiden før studievalget. 

”Jeg anede ikke, hvilken retning jeg skulle gå efter gymnasiet. Jeg havde en del humanistiske interesser, men jeg kunne også rigtig godt lide fysik, og jeg var den, man gik til, hvis man havde brug for hjælp til opgaverne i matematik. Jeg havde samtidig den her drøm om at gøre noget betydningsfuldt og komme til at arbejde med noget, der er vigtigt for andre end mig selv. Jeg kunne bare ikke koble det til nogen specifik uddannelse,” siger Anne Kathrine Holk Pedersen.

Statist i en reklamefilm

På et tidspunkt bliver Anne Kathrine udvalgt til at deltage som statist i en reklamefilm for sit gymnasium. Nogle skal sige, at de vil være læge, jurist, politimand, bankrådgiver og tolk. Hendes opgave er at smile til kameraet, vippe med en hjelm og sige, at hun vil være ingeniør.

Ingeniør?

”Hvad var det? Jeg tænkte på en mand på en byggeplads, og grinede lidt af, at de havde valgt mig til at sige netop det ord. Da jeg kom hjem fortalte jeg mine forældre om filmen, og der var det, at min far sagde, at det var nok i grunden ikke verdens værste idé for mig at blive ingeniør. Så undersøgte jeg det nærmere. Jeg tog til et åbent hus på universitetet, og bagefter var jeg helt blæst bagover af alle de døre, der kunne åbne sig for mig. Jeg fandt ud af, at jeg kunne komme til at arbejde med klima og grøn omstilling, og derfor valgte jeg at søge ind på diplomingeniøruddannelsen i Elektrisk energiteknologi,” siger hun.

I dag er hun i gang med sjette semester og er altså kun et halvt år fra at være færdiguddannet ingeniør. Hun har allerede fået jobtilbud, og det vidner om en fremtid med mange muligheder.

”Som ingeniørstuderende er vi enormt privilegerede. De fleste af os her på studiet brænder virkelig for det, vi laver, og samtidig kan vi se frem til nogle virkelig gode forhold på arbejdsmarkedet både med hensyn til løn og beskæftigelse,” siger hun.

Krise i Indien

Indien. Anne Kathrines sabbatår lakker mod enden. Studiestarten kommer tættere på. Hun er rejst til Asien for at udforske yogaens oprindelse. Langt væk.

”Der fik jeg lidt en krise. Jeg tænkte, at det, jeg skulle i gang med, det var godt nok meget fjernt, og jeg kom i tvivl. Jeg var nervøs for, om der var andre som mig med nogenlunde samme interesser. Og ja, så tænkte jeg også på, om jeg ville være skarp nok til det tekniske og meget ingeniørfaglige. Det gjorde mig helt modløs,” siger hun.

Men hun tog fejl. Studiemiljøet var meget anderledes, end hun forventede, og i dag har hun nogle af sine bedste venner derfra. 

”Vi er forskellige, men det er en styrke. Alle får tilbud om en grundig personlighedstest på første semester, så vi kan optimere sammensætningen af studiegrupper. Jeg bonede ud som typen, der er inspirerende, udadvendt, kreativ og god til at få idéer, og jeg har derfor rigtig meget glæde af at arbejde sammen med de mere strukturerede typer, der er grundige og detaljeorienterede,” siger hun. 

Mødet med det faglige beskriver Anne Kathrine som overvældende. Niveauet var højt, men der var dygtige undervisere, som sørgede for, at alle kom godt fra start. 

”Jeg vil sige, at der gik noget tid, før jeg følte, at det var det rigtige for mig. Jeg syntes, det var svært. På andet semester kom jeg i en god studiegruppe, og jeg begyndte at få den her følelse af, at hey – det her kan jeg faktisk godt finde ud af. Jeg opdagede for eksempel, at jeg var dygtig til at programmere. Hvem skulle have troet det?” siger hun. 

Drømmen om en bæredygtig fremtid 

Aarhus 2022. Tiden er fløjet afsted. Selvom Anne Kathrine synes, at hun næsten lige er startet på universitetet, skal hun til at i gang med sit bachelorprojekt. Hun skriver sammen med tre andre. For en virksomhed skal de undersøge, hvordan man kan omlægge traditionelle kraftvarmeværker til hybride Power Plants med bedre integration sol- og vindenergi,” siger Anne Kathrine Holk Petersen. 

Hun drømmer om en fremtid, hvor hun kan arbejde med grøn omstilling:

”I min generation er vi vokset op med klimaforandringer som en kæmpe trussel. Vi føler os magtesløse, og derfor vil jeg sige, at det næsten er det bedste ved mit uddannelsesvalg, at jeg nu har mulighed for rent faktisk at gøre noget. Det er jo os fra ingeniøruddannelserne, der langt hen ad vejen kommer til at skabe grundlaget for en bæredygtig forandring af vores samfund i de kommende år.”