Der er et strejf af alvor i ansigtet på den unge mand i laboratoriet på Aarhus Universitet. Han viser rundt og peger på forskellige kameraer, sensorer og andet udstyr, man kan bruge til at karakterisere lys og lysets spektrum med helt ned til de helt små tal på nanometerskalaen.
”Det er det, der er så fascinerende ved fotonikken,” forklarer Sebastian Folsach Thyge Hansen.
”Vi har stadig en vis tåge af uvidenhed omkring lys, og der er så mange nye muligheder for at anvende fotonik, som vi slet ikke har forholdt os til endnu.”
Fotonik handler dybest set, om hvordan man kontrollerer og manipulerer lyset og dets effekter, og denne gren af videnskaben har fået en meget stor plads i vores moderne virkelighed. I dag har vi for eksempel svært ved at forestille os et liv uden internet, og dermed også uden laserteknologi og den optiske fiber, som danner grund for hele vores informationssamfund.
Men fotonik har også et enormt potentiale inden for helt andre områder, og et af dem handler om medicinsk diagnostik. Sebastian Folsach Thyge Hansen har altid interesseret sig for naturvidenskab, teknologi og sundhed, men han har først på sin kandidatuddannelse til civilingeniør opdaget, hvordan det hele hænger sammen.
”I fotonikken kan vi finde fantastiske løsninger på nogle af vores store problemer, og jeg synes, at det medicinske område er meget interessant. Det er spændende at arbejde i det felt, hvor ingeniørvidenskaben kan bidrage til nogle af verdens store sundhedsproblemer, ” siger han.
Det hele startede med en global pandemi. Corona lukkede verden ned. Det lille virus med det velkendte navn SARS-CoV-19 spredte sig med en voldsom fart til alle lande og tvang os pludselig til at holde afstand, spritte hænder og blive hjemme. Samtidig flød nyhederne over med informationer om smittetal og dødstal.
”Jeg tror, at det er fuldstændig korrekt, at kriser skaber innovation,” siger Sebastian Folsach Thyge Hansen.
”Man kommer til at tænke ud af boksen, selvom det lyder som en kliché. Men man får en trang til at gøre noget, og man tænker, hvordan kan jeg bringe min viden i spil i forhold til det her kæmpe store problem.”
Og mens Sebastian sad derhjemme under en af landets sidste nedlukninger, blev han kontaktet af sin underviser, Nicolas.
”Jeg husker, at han sagde: Sebastian, jeg har en idé til et spændende projekt. Det haster. Jeg vil gerne have dig med.”
Idéen var at bruge en særlig type uv-lys til at spotte virus i luften. Teknologien var på det tidspunkt allerede kendt og velbeskrevet i forskerkredse, men den egnede sig ikke til at blive brugt udenfor laboratorierne.
I hele det efterfølgende semester knoklede Sebastian med at finde en løsning.
”Jeg lagde virkelig meget tid i det. Man stopper med at tælle timer, når man har et højere formål end lige sin egen studiepræstation,” siger han.
Sebastian tyggede sig igennem bunker af videnskabelig litteratur, kortlagde alle nuværende metoder og teknologier og kunne til sidste pege på, hvad der skulle til for at lave en lampe, der kan detektere virus.
”En lampe til en fornuftig pris,” understreger Sebastian Folsach Thyge Hansen.
”Netop det, er jo meget ofte ingeniørens store udfordring. Hvordan får man udviklet en teknologi, så den kan blive til virkelighed og komme mange mennesker til gavn?”
Og hvordan detekter man så virus med en lysende lampe?
”Svaret er selvfølgelig kompliceret”, fortæller Sebastian.
”Men grundlæggende handler det om noget, vi kalder ramanspektroskopi, hvor vi bruger en særlig typer laser til at belyse virus, og så optager vi frekvensfordelingen fra det lys, vi får tilbage. Frekvensfordelingen er et slags fingeraftryk, og på den måde kan vi få oplysninger om coronavirus, der gør det muligt for os at identificere det,” siger han.
Sebastian Folsach Thyge Hansen lavede sit studieprojekt i samarbejde med virksomheden UV Medico, som nu overvejer, hvordan de kan kommercialisere teknologien og udbrede den.
Det smarte er, at det ikke bare er coronavirus, man kan spotte med lys. Det er stort set alle former for vira og bakterier, og på den måde bliver anvendelsespotentialet svimlende stort.
”Lige nu er jeg i gang med mit speciale, men jeg sagtens forestille mig at arbejde videre med det her, når jeg er færdig med mit studie. Jeg interesserer mig for fotonik, og jeg vil gerne bruge min viden til at gøre en forskel på det her område. Det synes jeg er rigtig interessant,” siger han.
