En nyuddannet ingeniør kan i dag gå direkte fra universitetet og ud på arbejdsmarkedet og høste en månedsløn på mindst 45.000 kroner plus det løse som for eksempel bonusordninger og personalegoder.
Efter 10 år runder lønchecken i 68.000 kroner, og dermed placerer ingeniører sig i toppen af listen over lønindkomster i Danmark.
Ser man på ingeniørens gennemsnitsløn, så tjener de 10 procent lavest lønnede cirka 55.300 kroner om måneden uden bonus og personalegoder, mens de 10 procent højest lønnede tjener cirka 89.200 kroner.
I 2024 fik de danske ingeniører et gennemsnitligt lønhop på 5,5 procent (i den private sektor). Det er især de unge ingeniører, der trækker tallet op. Gruppen af nyuddannede med op til fem år på arbejdsmarkedet stod for den største forhøjelse af lønchecken på næsten 10 procent. Det er den største stigning i 15 år og meget bemærkelsesværdigt i sammenligning med lønudviklingen i resten af samfundet.
Det viser den seneste danske lønopgørelse blandt ingeniører i Danmark (IDA lønstatistik 2025).
”Det er gode tider for unge ingeniører. De har valgt uddannelser, som samfundet efterspørger, og det bliver de belønnet for. Det kan vi se på lønudviklingen og på den lave ledighed,” siger Mikael Bergholz Knudsen, institutleder ved Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet.
Ledigheden for ingeniører er cirka 2 procent, og der er ingen udsigt til, at ingeniørmanglen stopper i de kommende årtier.
I følge Mikael Bergholz Knudsen afspejler både ledigheds- og lønniveauet dog også, at de unge ingeniører kommer ud fra universiteterne med meget at byde på.
”Der er tale om rigtig store lønstigninger til de yngste ingeniører på arbejdsmarkedet, og det hænger selvfølgelig sammen med, at de er hamrende dygtige, og at de formår at omsætte deres viden til værdi i virksomhederne stort set med det samme. Det er helt klart den erfaring, vi har,” siger han.
Mikael Bergholz Knudsen fortæller desuden om en hverdag på Aarhus Universitet, hvor det er mere reglen end undtagelsen, at ansættelseskontrakten er i hus før eksamensbeviset.
”Virksomhederne sætter talentjagten ind tidligere og tidligere. Mange af vores studerende får adskillige jobtilbud, når de nærmer sig de afsluttende eksamener. Det er virkelig noget, vi kan mærke,” siger Mikael Bergholz Knudsen.
En af de studerende, der allerede mærker interessen fra arbejdsmarkedet er Anne Kathrine Holk Petersen, som læser til diplomingeniør i Elektrisk Energiteknologi på Aarhus Universitet.
”Som ingeniørstuderende er vi enormt privilegerede. De fleste af os her på studiet brænder virkelig for det, vi laver, og samtidig kan vi se frem til nogle ekstraordinære gode forhold på arbejdsmarkedet både med hensyn til løn og beskæftigelse,” siger hun.
Selv drømmer hun om en fremtid, hvor hun kan komme til at arbejde med grøn omstilling, og hun understreger, at der med den store løncheck følger et stort ansvar.
”I min generation er vi vokset op med klimaforandringer som en kæmpe trussel. Vi føler os magtesløse, og derfor vil jeg sige, at det næsten er det bedste ved mit uddannelsesvalg, at jeg nu har mulighed for rent faktisk at gøre noget. Det er jo os fra ingeniøruddannelserne, der langt hen ad vejen kommer til at skabe grundlaget for en bæredygtig forandring af vores samfund i de kommende år. Vi løfter på den måde et stort ansvar”
Artiklen fortsætter under billedet
Branchemæssigt er det ingeniører, der arbejder med energiforsyning, it, medicinalindustri eller rådgivning, som tjener mest.
Laura Marie Hviid er en af de studerende, der drømmer om et arbejdsliv, hvor hun kan beskæftige sig med energi. Hun læser til kemiingeniør og interesserer sig for teknologier til energilagring, CO2-fangst og grønne brændstoffer.
”For mig er det vigtigste, at min uddannelse erspændende, og at den kan åbne døre til mange forskellige typer af jobs. Jeg vil gerne bidrage til at skabe et samfund, hvor vi ikke har brug for fossile brændstoffer. Lønnen er en lille smule mere sekundær for mig, men det er da et stort plus, at vi som studerende kan se frem til gode vilkår på arbejdsmarkedet. Det er dejligt, at vi ikke skal bekymre os om ledighed," siger hun.
De ingeniører, som har fravalgt en karriere som lønmodtager til fordel for en karriere som selvstændig eller iværksætter, ser i lønstatistikken ud til at klare sig rigtig godt. De havde i 2022 en gennemsnitlig årlig indkomst på 895.000 kroner.
”Vi ved, at de ingeniører, vi uddanner på Aarhus Universitet, bliver dygtige iværksættere, og det kommer selvfølgelig også til udtryk, når man ser på deres evne til at tjene penge. Samtidig skal vi huske, at det kommer hele samfundet til gode, for de skaber omsætning i Danmark, jobs til andre og i mange tilfælde også en øget eksport,” siger Mikael Bergholz Knudsen.
Anders Bæk Møller er en af de selvstændige. Han har skabt sig en formue ved at bruge sin teknologiindsigt til at købe og sælge aktier.
LÆS OGSÅ: Anders: Min største karriereambition er frihed”
”Jeg er stolt over den succes, jeg har opnået. For mig er det en livsdrøm at være fri til at bestemme over mit liv og lave det, jeg elsker, når det passer mig. Jeg har aldrig brudt mig om spørgsmålet: 'Hvad vil du være?' Det giver meget mere mening at spørge: 'Hvordan vil du gerne leve dit liv?'," siger han.
