Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Store lønstigninger til nyuddannede ingeniører

Virksomheder er sultne efter ingeniører, og det kan især mærkes på bankkontoen hos de nyuddannede, der løber med nogle af samfundets højeste lønstigninger. 


En nyuddannet ingeniør kan i dag gå direkte fra universitetet og ud på arbejdsmarkedet og høste en månedsløn på mindst 41.100 kroner plus alt det løse som for eksempel bonusordninger og personalegoder.

Efter ti år på arbejdsmarkedet runder lønchecken 60.000 kroner, og ingeniører tilhører dermed en af erhvervsgruppe med livstidsindkomster helt i top.

Ser man på ingeniørens gennemsnitsløn, så tjener de ti procent lavest lønnede cirka 59.500 kroner om måneden uden bonus og personalegoder, mens de ti procent højest lønnede tjener cirka 80.000 kroner. 

I 2020 er det de nyuddannede årgange af ingeniører, der - trods et år med Corona - har opnået en bemærkelsesværdig stor lønstigning på hele otte procent.  

Det viser den seneste danske lønopgørelse blandt 26.891 ingeniører i Danmark (IDA lønstatistik 2020).

”Det er gode tider for unge ingeniører. Fra alle hjørner af samfundet er der brug for deres viden og kompetencer. Det kan vi se på lønudviklingen, og det kan vi se på den lave ledighed,” siger Mikael Bergholz Knudsen, institutleder ved Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet. 

Ledigheden for ingeniører er cirka 2-3 procent, og der er ingen udsigt til, at ingeniørmanglen stopper i de kommende årtier. 

I følge Mikael Bergholz Knudsen afspejler både ledigheds- og lønniveauet dog også, at de unge ingeniører kommer ud fra universiteterne med meget at byde på. 

”Der er tale om rigtig store lønstigninger til de yngste ingeniører på arbejdsmarkedet, og det hænger selvfølgelig sammen med, at de er hamrende dygtige, og at de formår at skabe stor værdi i virksomhederne stort set med det samme. Det er helt klart den erfaring, vi har,” siger han.

Talentjagten starter på universitetet

På Aarhus Universitet er det tydeligt, at de studerende på ingeniøruddannelserne er i høj kurs. Her er det mere reglen end undtagelsen, at ansættelseskontrakten er i hus før eksamensbeviset.

”Virksomhederne sætter talentjagten ind tidligere og tidligere. Mange af vores studerende får adskillige jobtilbud, når de nærmer sig de afsluttende eksamener. Det er virkelig noget, vi kan mærke,” siger Mikael Bergholz Knudsen

En af de virksomheder, der er på jagt efter dygtige ingeniører er Systematic A/S.

”Vi er bevidste om, at der er benhård konkurrence om unge ingeniører i Danmark. For os betyder det derfor rigtig meget, at vi kan skabe en relation til dem, mens de stadig er studerende,” siger Louise Daa Løfquist, Employer Branding Specialist hos Systematic A/S.

Også i udlandet har virksomhederne blikket rettet imod de aarhusianske ingeniørstuderende. 

HR-ansvarlig Birgit Høj Lorenzen fra den svensk-ejede koncern Saab fortæller:

”Vores forretning er baseret på teknologi, og vores evne til at tiltrække dygtige ingeniører er derfor helt afgørende for os. Vi vil gerne knytte bånd til dem, mens de er studerende, og vi gør blandt andet meget for at tilbyde dem attraktive praktikmuligheder hos os,” siger hun.  

Studerende: Lønnen er ikke det vigtigste

En af de unge ingeniører, der har mærket virksomhedernes efterspørgsel på egen krop er Kåre Jensen, som er civilingeniør i Computerteknologi fra Aarhus Universitet.

”Alle fra min årgang blev kontaktet af virksomheder, inden de blev færdige som diplomingeniører. Der var ikke en eneste, der ikke havde fået fast job, før de fik deres eksamensbevis. Det føles ret godt, og det er da fedt at vide, at der er mange muligheder,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

For Kåre er det dog primært hans brændende interesse for rumforskning og ikke en fed løncheck, der batter i det lange løb. Så da han fik muligheden for at være med i universitetets rumprogram, var han ikke i tvivl om, at han skulle læse videre til civilingeniør.

En sikker karrierevej

David Gottschalck Bolving er en af de studerende, der kan se frem til en meget høj startløn som færdig ingeniør. For ham var det kombinationen af en interesse for klimaforandringer og jobsikkerhed, der afgjorde studievalget.

"Jeg drømte om at blive pianist, og jeg var villig til at bruge rigtig meget af min tid på at dygtiggøre mig. Min bekymring for klimaforandringerne, og min dengang lidt diffuse ambition om at komme til at gøre noget konkret ved det, sad stadig i mig, da jeg blev student, men jeg forbandt det ikke med noget, man kunne uddanne sig indenfor. Alligevel fandt jeg frem til, at der måske var en mulighed i ingeniøruddannelserne," siger han. 

David tog turen til universitetet for at høre mere til et orienteringsmøde om uddannelser, og det skulle blive et vendepunkt for ham. 

"Jeg kom hen til en stand, hvor man kunne høre om diplomingeniøruddannelsen i Elektrisk energiteknologi, og de fortalte om, hvordan de arbejder med bæredygtig energiproduktion og om mulighederne på arbejdsmarkedet efterfølgende. Her kunne jeg se, at der var udsigt til en meget høj løn og næsten 100 procent jobgaranti. Min plan A om at blive konservatorieuddannet pianist ville stille mig helt anderledes i livet og give en meget mere usikker karrierevej. Jeg tror, det var det, der gjorde udslaget," siger David. 

Også for Sisse Østergaard Hansen, der kommer fra en familie med stærke håndværkstraditioner, var det vigtigt at kunne kigge frem imod et arbejdsmarked med gode muligheder. Det var en veninde, der sporede hende i retning af en ingeniøruddannelse. 

“Hun sagde til mig, at det var lige mig, så jeg kiggede selvfølgelig lidt nærmere på det. Jeg havde seriøst aldrig tænkt den tanke, at jeg skulle være ingeniør. I dag er jeg virkelig glad for mit valg, og det betyder meget for mig, at min uddannelse er erhvervsrettet. Det jeg lærer, det ved jeg, hvad jeg skal bruge til. Og jeg ved, at jeg kan være sikker på at få job og oven i købet en god løn. Jeg kender mange, der går på universitetet, som ikke rigtig ved, hvad de kommer til at beskæftige sig med, når de er færdige, eller om de overhovedet kan få et job,” siger hun. 

FAKTA OM INGENIØRERNES LØN

  • Ingeniørforeningen har gennemført en lønundersøgelse blandt 26.891 medlemmer med ingeniørmæssig beskæftigelse i Danmark.
  • Den samlede lønstigning for ingeniører i 2020 ligger på fire procent. Det er væsentligt højere end den generelle lønudvikling og inflation i samfundet.
  • De nyuddannede ingeniører løber med de største procentvise stigninger i løn. Er eksamensbeviset mindre end fem år gammelt, runder lønstigningen i 2020 otte procent.
  • Den vejledende minimalløn (bruttoløn) 2020 for en nyuddannet ingeniør er 41.100.
  • Dertil kommer at mange nyuddannede diplom- og civilingeniører ved siden af bruttolønnen har resultatløn, engangsvederlag, personalegoder.
  • Lønforskellene imellem diplomingeniører, civilingeniører og forskellige uddannelsesretninger er meget lille. Det betyder, at en for eksempel en it-ingeniør tjener stort set det samme som for eksempel en kemiingeniør eller maskiningeniør.