Diplomingeniøruddannelserne har studiestart i august og januar. Vinterholdene er som regel lidt mindre end sommerholdene, men studiestarten foregår på nøjagtig samme måde.
Diplomingeniøruddannelsen varer 3,5 år og indeholder et semester med praktik. Det betyder, at du som vinterstarter slutter din uddannelse om sommeren og kan gå direkte videre på en eventuel kandidatoverbygning til civilingeniør efter sommerferien.
Hvis du ønsker at læse videre til civilingeniør, skal du under din diplomingeniøruddannelse tilvælge bestemte kurser.
Ansøgningsfristen er den 1. november 2021 til studiestart januar 2022
Hvis du er i tvivl om valg af uddannelse, kan du deltage i vores åbent hus arrangementer. Her kan du høre mere om uddannelserne og møde vores studievejledere.