Da Sophia Vagnsbjerg Bach begyndte på softwareteknologi, var det ikke en lun sensommerdag med tusindvis af andre nye studerende i Aarhus.
Tværtimod. Det var vinter. Og det sneede på rusturen.
“Det var lidt mere vinterhygge-vibes, end det måske var sommerfest og sprut. Men jeg synes, det var helt vildt hyggeligt og vellykket. Det var mega sjovt,” fortæller Sophia.
Hun læser ingeniøruddannelsen i softwareteknologi på Aarhus Universitet og bor tæt på studiet. Da hun søgte ind på uddannelsen, valgte hun vinterstart helt bevidst.
Hun ville nemlig gerne have tid til både at arbejde og rejse efter gymnasiet. Samtidig manglede hun matematik på A-niveau og fysik på B-niveau for at kunne søge ind på ingeniøruddannelsen, for matematik var slet ikke den vej, hun havde valgt i gymnasiet.
Med vinterstart kunne puslespillet gå op. Først sabbatår, arbejde og rejser. Derefter suppleringskurser – og så direkte videre på universitetet efter jul i stedet for at vente helt til næste sommer.
“Jeg var mega glad for, at jeg kunne starte om vinteren, så jeg ikke skulle vente efter at have taget kurserne med at starte til efteråret igen,” siger hun.
At Sophia skulle læse til ingeniør, lå på ingen måde i kortene.
I gymnasiet gik hun i en musikklasse med musik, engelsk og fransk på A-niveau. Hun spillede klaver og sang, og teknologi og programmering fyldte ikke i hendes hverdag.
Men så fik klassen informatik.
Her prøvede eleverne blandt andet blokprogrammering og arbejdede med et program, hvor de kunne kode en melodi. Pludselig opdagede Sophia, at teknologi kunne være super kreativt.
“Jeg kunne mærke, at jeg fik lyst til at skabe forskellige ting med det. Jeg begyndte at forestille mig: Hvad hvis man lavede det her? Eller hvordan kunne man ændre det her?”
Nysgerrigheden sendte hende på jagt efter en IT-uddannelse. Hun læste om mulighederne, tog til U-Days og talte med både studerende og undervisere. Især softwareteknologi fangede hende.
Her tiltalte kombinationen af teori, opgaveregning og gruppearbejde hende. Hun kunne se sig selv i en uddannelse, hvor hun ikke kun skulle læse på egen hånd, men også bruge sin viden sammen med andre.
Alligevel havde hun sine bekymringer.
“Jeg var bekymret for, at det bare ville være en hel masse drenge, som ikke ville snakke med mig, og som havde kigget på computere, siden de var 10 år gamle, og som kunne det hele i forvejen.”
Men virkeligheden så heldigvis anderledes ud.
Sophia mødte studerende med meget forskellige forudsætninger, og mange havde ligesom hende aldrig programmeret før. Undervisningen begyndte fra et niveau, hvor nye kunne være med, oplevede hun.
Det betød ikke, at uddannelsen var let. Sophia oplevede især begyndelsen som krævende. Det var overvældende at starte et nyt sted, at have undervisning hele dagen og lektier oveni. Og så var der elektonik og fysik, som hun synes, var supersvært. Hun valgte derfor at forlænge uddannelsen og tage færre ECTS-point ad gangen.
“Det var rart at kunne føle, at jeg også var sikker på, at jeg forstod det. Så det ikke bare var, at jeg klarede mig lige præcis igennem, men at det lykkedes godt også,” siger hun.
I dag oplever hun, at meget er blevet lettere, fordi hun har fået programmeringen og den tekniske tankegang ind under huden. Derfor har hun også et klart råd til andre, der overvejer softwareteknologi, men er nervøse for ikke at kunne kode på forhånd.
“Det er helt sikkert ikke noget, der skal afholde en fra at gøre det. Der er mange, der starter uden at have kendskab til det fra starten. Du skal nok lære det i løbet af studiet.”
Vinterstarten gav ikke kun Sophia mulighed for at få sin egen tidsplan til at hænge sammen. Hun oplevede også, at tidspunktet påvirkede selve studiestarten. Der var mere tid til at nå det hele, og folk var meget dedikerede, fortæller hun. Det skabte efter Sophias oplevelse en afslappet kultur, hvor der stadig var introdage, rustur og fester, men det sociale behøvede ikke hele tiden handle om at være med til det hele.
“Folk hyggede sig og festede og havde det sjovt, men de var der også for at lære. De var åbensindede og meget villige til at prøve. Og hvis man ikke havde lyst til at feste så meget, så var det også okay.”
Og netop her peger hun på en særlig fordel ved at begynde om vinteren.
Mens studiestarten efter sommerferien fylder på tværs af hele Aarhus, var der færre konkurrerende arrangementer om vinteren. For Sophia betød det, at hun kunne koncentrere sig om sit eget hold og de mennesker, hun skulle læse sammen med.
“Det var meget skræddersyet til os, og så kunne vi få lov til at blive komfortable og lære vores medstuderende at kende, fordi der ikke skete alle mulige andre ting, som man også var inviteret til.”
Ingen FOMO over alt det, man måske burde deltage i. Til gengæld mere tid til de mennesker, der stod i præcis den samme situation.
Og vinterstart betyder heller ikke, at man skal vente et helt år på den første lange pause.
“Man får en sommerferie efter ét semester, og det synes jeg personligt var vildt dejligt! Så kan man falde helt på plads i studiet, inden man starter på næste semester.”
Sophia regner med at blive færdig som diplomingeniør i 2028. Derefter vil hun gerne ud på arbejdsmarkedet og bruge det, hun har lært.
Hun er især interesseret i grøn energi og den grønne omstilling af samfundet. Og her kan hun se en forbindelse til den måde, hun allerede arbejder på under uddannelsen.
“Vi laver meget gruppearbejde, fordi det sandsynligvis også er sådan, man kommer til at arbejde, når man er færdig. Jeg synes, det er mega spændende. Det er fedt at studere, men jeg glæder mig også til at komme ud på arbejdsmarkedet,” siger hun.
Når hun ser tilbage på beslutningen om at begynde i vinterhalvåret, er hun heller ikke i tvivl om, at hun fik den studiestart, hun havde håbet på.
“Alle de gode ting, der er om sommeren, er der også om vinteren. Jeg synes ikke, man skal tænke, at man går glip af noget.”
